Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Engell: Hårdt presset regering er sent ude med halvt forslag

Det er en presset regering, der vil forbyde bander, hvilket tidligere har vist sig umuligt, siger kommentator.

ARKIVFOTO
ARKIVFOTO

Bandekonflikten er eskaleret voldsomt over de seneste måneder, og derfor vil justitsminister Søren Pape Poulsen (K) have undersøgt muligheden for, at domstolene kan opløse bander som Loyal to Familia.

Det vidner om en meget hårdt presset regering, når den vælger at tage det værktøj i brug, mener politisk kommentator Hans Engell. Han er selv tidligere konservativ justitsminister.

»Det er i 12. time, mens kuglerne flyver, at man nu for alvor begynder at agere.«

»Der tror jeg ikke, at Papes aktion løser meget, men omvendt viser det en vilje til, at man prøver at gøre noget. Men hvis det mislykkes, så er vi lige vidt,« siger Engell.

Søren Pape Poulsen har givet Rigsadvokaten en måned til at undersøge, hvorvidt banden kan opløses ved dom.

Hans Engell fremhæver, at skiftende justitsministre har forsøgt at få lignende forbud tidligere - uden at det lykkedes.

»Sandsynligheden er ret lille«, siger han.

Han mener, at statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) "fuldstændig har underkendt betydningen" af problemet.

»Statsministeren bruger sine kræfter på meget andet lige fra kvindefodbold til EU og Macron-besøg (Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, red.).«

»Det her er en sag, der virkelig fylder, for det er udtryk for, at Danmark er på vej ud i nogle lovløse forhold, hvor politiet kæmper meget, meget hårdt,« siger Hans Engell.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.