Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Engell: Elbæks tvivl på Frederiksen har ikke høj kursværdi

Alternativet har ikke andre muligheder end at pege på S-formand som statsminister, vurderer kommentator.

Alternativet prøver at opnå større indflydelse, når de ikke ryster på hånden i forhold til at pege på Mette Frederiksen ved næste valg. De har nemlig ikke andre muligheder, mener Hans Engell. (Foto: Liselotte Sabroe/Scanpix 2016)
Alternativet prøver at opnå større indflydelse, når de ikke ryster på hånden i forhold til at pege på Mette Frederiksen ved næste valg. De har nemlig ikke andre muligheder, mener Hans Engell. (Foto: Liselotte Sabroe/Scanpix 2016)

Odense. Når Alternativets politiske leder, Uffe Elbæk, ryster på hånden i forhold til at pege på Mette Frederiksen som statsminister efter næste folketingsvalg, skal det ses i lyset af, at partiet ønsker større indflydelse og prøver at gøre sig mere interessante.

Det mener politisk kommentator Hans Engell.

- Det er en melding, som ikke har særlig høj kursværdi.

- Alternativet har jo ikke andre muligheder end at pege på Mette Frederiksen. De kan ikke pege på Lars Løkke Rasmussen eller sig selv, siger han.

Uffe Elbæks udmelding kommer i forbindelse med partiets årsmøde i Odense i denne weekend. Ifølge Engell er det et problem for Alternativet, at partiet netop ikke har større politisk indflydelse.

- Deres største udfordring er ikke de faldende medlemstal eller svingende meningsmålinger.

- Det er nærmere at kunne kombinere det at være et meget visionært, alternativt parti med at skaffe sig indflydelse på den konkrete, daglige politik, siger Hans Engell.

Han mener, at Alternativet skal gøre det klart for potentielle vælgere, hvad det er, der gør partiet interessant i forhold til næste folketingsvalg.

- Hvad er det, de kan, som andre ikke kan? Det skal de finde ud af, og derfor kan den kommende valgkamp blive svær for dem, siger Hans Engell.

 

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.