Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Energibranche efterlyser konkrete løsninger i rød klimaplan

Oppositionens klimaplan indeholder fine ambitioner, men få konkrete tiltag, mener Dansk Energi.

Se mere
ARKIVFOTO 2010 af havmøller-
ARKIVFOTO 2010 af havmøller-

De fem partier, der udgør Folketingets opposition, er sammen blevet enige om 10 punkter i en klimaplan.

Trods planen sidder energibranchen stadig tilbage med mange spørgsmål om, hvad der skal ske med energipolitikken, hvis danskerne ved næste valg skifter regering.

»Jeg er blevet klogere på, hvad retning deres ambitioner går i. Men når det handler om, hvordan de vil nå ambitionerne, er jeg ikke blevet meget klogere,« siger direktør Lars Aagaard i brancheorganisationen Dansk Energi.

»De har målsætninger, men ingen virkemidler. Det gør det temmelig svært at vurdere, hvad er det er for en politik, der skal føre frem til at nå de mange målsætninger.«

Hvis partierne ønsker, at vedvarende energikilder skal udgøre en større og voksende del af energiforbruget, skal de ifølge Lars Aagaard ikke kun udvide mængden af vedvarende energi, der produceres.

Derudover peger han på, at ambitionerne ikke kan indfris, hvis ikke der findes en løsning på en række konkrete problemer. Eksempelvis hvis kul skal udfases inden 2030, som partierne foreslår.

»Vi vil også gerne udfase kul. Men sandheden er, at med de alternativer, der er i dag, betyder det en betragtelig højere varmeregning i Aalborg og Odense,« siger Lars Aagaard.

»I Odense betyder det en udfordring for gartnerierhvervet, hvis ikke de får billig varme fra kul.«

Ifølge Dansk Energi bør elafgiften sænkes for at gøre el mere attraktivt. Lars Aagaard peger på en række steder, hvor omstillingen til vedvarende energikilder bremses af højere elpriser som følge af afgifter.

Det gælder ifølge ham opvarmningssektoren, udskiftning af oliefyr til varmepumper hos private, fjernvarmesektoren og den kollektive transport.

»Vi er nået til det punkt i energipolitikken, hvor vi godt kan blive ved med at bygge mere grøn energi. Men det kommer ikke til at påvirke vores CO2-udslip særlig meget, hvis ikke den bliver brugt,« siger han.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.