Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

En vagthund uden tænder

Det tilsyn, der skal holde øje med danske agenters aflytning i udlandet, er slet ikke rustet til opgaven, lyder kritikken. Selv flere af tilsynets medlemmer er tøvende over for, om de har de rette for­udsætninger. Regeringen åbner for at styrke tilsynet med den hemmelige tjeneste yderligere.

De mødtes så sent som i tirsdags. I deres lokaler, som ligger ydmygt placeret over SuperBrugsen i Borgergade i hjertet af København.

Gik man forbi den anonyme kontorbygning, hvor de aflange vinduer sidder side om side, ville de færreste nok forestille sig, at disse lokaler dannede ramme om noget interessant. Og de fleste af dem, der går ind i nr. 28, fortsætter da også uimponeret­ op ad trappen i opgangen til psykoterapeutuddannelsen på anden sal eller sprogcentret på tredje.

Men med forrige weekends terror­angreb og den danske regerings efterfølgende terror­pakke er det med ét blevet højaktuelt, hvad den lille gruppe mennesker på 1. sal foretager sig. Tilsammen udgør de nemlig det lidet mundrette »Tilsynet med Efterretningstjenesterne«, der fremover skal varetage en nøglerolle i den danske stats bekæmpelse af den terrortrussel mod Danmark, der igen er blevet allestedsnærværende. Tilsynet skal kontrollere Forsvarets Efterretningstjeneste (FE), når spiontjenesten gør brug af dens nyerhvervede og meget omstridte ret til at aflytte og overvåge danske statsborgere i udlandet – uden dommerkendelse.

Tilsynet er det skjold, regeringen holder op for at beskytte sig mod bygen af kritik om, at de ser stort på retssikkerheden og giver FE videre beføjelser end deres amerikanske pendant NSA og GCHQ i Storbritannien. Både statsminister Helle Thorning-Schmidt (S), forsvarsminister Nikolai Wammen (S) samt økonomi- og indenrigsminister Morten Østergaard har fremhævet, at FEs nye beføjelser slet ikke er så vidtgående endda på grund af netop tilsynet fra Borgergade.

Til hverdag har hovedpersonerne helt almindelige job – for de flestes vedkommende i den behagelige ende af lønrammen i den offentlige sektor. Den ene er tidligere teater­direktør, den anden er direktør for Danske Regioner, den tredje er professor emeritus, den fjerde er advokat – og for bordenden overtilsynsinden, nemlig lands­dommer Ulla Staal.

Siden tilsynets fødsel den 1. januar 2014 har de fem medlemmer haft til opgave at kontrollere, om de to hemmelige tjenester, FE og PET, behandler personoplysninger i overensstemmelse med loven. Medlem­skaren er sammensat for at signalere integritet, spændvidde og uafhængighed omkring tjenesternes arbejde.

Selvkritiske medlemmer

Men med terrorpakken vil tilsynet fremover skulle løfte den opgave, landets dømmende magt normalt har. Nemlig at sikre, at staten kun griber ind i danske borgeres grund­læggende frihedsrettigheder, hvis der er begrundet mistanke om, at de f.eks. kan være til fare for nationens sikkerhed. Og nu stilles der fra flere sider spørgsmålstegn ved, om tilsynet overhovedet er klædt på til at spille den rolle. Et spørgsmål, som flere af medlemmerne også stiller sig selv.

Direkte adspurgt, hvorvidt han føler sig i stand til at vurdere, om FEs overvågning af danske borgere i udlandet er på den rigtige eller gale side af loven, svarer Eric Jacobsen, der er tidligere teaterdirektør og departements­chef i bl.a Miljøministeriet, eksempelvis:

»Det er klart, at hvis du spørger mig, om jeg har nogle dommerkompetencer, så er svaret klart nej.«

Et andet medlem, professor emeritus Jørgen­ Grønnegård Christensen, konstaterer til samme spørgsmål, at »det er et meget relevant spørgsmål, du stiller mig der«. Og så er han »nødt« til at henvise til formanden, Ulla Staal, for yderligere kommentarer.

Ulla Staal konstaterer, at Tilsynet for Efterretningstjenesterne løser de opgaver, de bliver bedt om af politikerne.

»Og så har vi tillid til, at vi også får tilført de nødvendige ekstra ressourcer,« lyder hendes reaktion på, at de nu skal til at holde øje med FEs overvågning af danske statsborgere i udlandet.

Hun mener godt, at tilsynet kan løfte opgaven med at vurdere om FEs aflytninger er foregået inden for det spillerum, som loven giver.

»Jamen, som du selv er inde på, så sidder jeg der, og vi har også en advokat med i til­synet. Så i den situation vil vi være to jurister til at vurdere det, mens der i en almindelig situation sidder en dommer i byretten og skal vurdere det. Og så har vi også et par andre medlemmer, der har andre kompetencer og en anden baggrund. Men vi er altså en advokat og en dommer,« siger Ulla Staal.

Mikael Sjöberg, der er formand for Dommer­foreningen, er ikke overbevist.

»Sammensætningen af tilsynet afspejler ikke den opgave, som der bliver lagt op til, at de nu skal lave,« konstaterer han.

Sjöberg mener dog, det er godt, at tilsynet har landsdommer Ulla Staal i spidsen, fordi hun har kvalifikationerne til at sørge for, at almindelige retsgarantier overholdes.

»Men så er der de fire andre. Det er folk, der har bevist deres store værd i samfundet, som har en fornuftig ballast og kan sikre legitimiteten­ i offentligheden. Men der er jo væsentlig forskel fra det og så til arbejdet i domstolene,« siger Mikael Sjöberg.

Samme melding kommer fra flere politiske­ partier – heriblandt Venstre, der ellers støtter det oplæg, regeringen er kommet­ med.

»Jeg deler bekymringen om, hvorvidt tilsynet er i stand til at løfte den her opgave ressource- og kompetencemæssigt, som det ser ud i dag, og den opgave skal tilsynet selvfølgelig kunne løfte. Så selv om vi støtter regeringens udspil, så vil vi forhandle med dem om, hvordan vi sikrer, at det her foregår på den for retssikkerheden mest forsvarlige måde,« siger Karsten Lauritzen.

Liberal Alliances retsordfører, Simon Emil Ammitzbøll, stemmer i:

»Problemet er, at regeringen har sat sig i hovedet, at der ikke skal være en dommerkendelse, og så forsøger de desperat at påstå, at de sætter noget andet i stedet. Men det gør den ikke. Enhver kan se, at det her udvalg ikke er relevant sammensat i forhold til den opgave, det nu skal løfte. Og ud over, at det er et stort problem for retsstaten, synes jeg faktisk også, det er at sætte de mennesker i en meget ubehagelig situation,« siger Simon Emil Ammitzbøll.

Endnu er det uvist præcis i hvilke situationer, FE skal kunne overvåge danskere i udlandet, fordi regeringen stadig arbejder på det endelige lovforslag. Men i terrorpakken, der blev fremlagt forrige torsdag, lyder det i skitseform, at det skal ske i tilfælde, hvor der er »grund« til at »antage«, at den pågældende dansker »kan indebære eller forøge en trussel mod Danmark, danske interesser eller andre landes sikkerhed«.

»Det er jo ikke et kontrolorgan«

Der er tale om bagudrettet kontrol, hvor tilsynet ser på, om lovens betingelser for telefon­aflytning var opfyldt, da man satte aflytningen i værk. Med andre ord kan tilsynet ikke – som en domstol – på forhånd blokere for indgrebet, hvis det vurderes, at det er ubegrundet og dermed ulovligt. Tilsynet kan blot give FE en henstilling, og hvis FE så ikke retter ind, skal det orientere forsvars­ministeren. Retter denne heller ikke ind, skal ministeren orientere Folketingets kontroludvalg om det.

Derfor mener Sysette Kruse, formand for Advokatrådets strafferetsudvalg, da heller ikke, at medlemmerne af udvalget uanset deres kvalifikationer har mulighed for at føre den kontrol, man må forvente i et demokratisk­ retssamfund.

»Det er jo ikke et kontrolorgan. Det er et orienteringsorgan. Med de beføjelser, tilsynet har nu, så kan det jo ikke ændre noget. Det kan orientere ministeren, men de har ikke engang ret til at orientere Folketinget samtidig. Jeg må være ærlig og sige, at jeg har meget svært ved at forstå, hvad det er regeringen mener, når de siger, at tilsynet kan føre kontrol med FE,« siger Sysette Kruse.

Simon Emil Ammitzbøll kalder det »absurd«, at tilsynet skal orientere forsvarsministeren, hvis der er foregået noget forkert, fordi man dermed ikke skaber »uafhængighed«, men i stedet et »system, der cirkulerer om sig selv«.

Enhedslistens retsordfører Pernille Skipper er enig og peger på det uheldige i, at tilsynet og FE begge har den samme øverste chef, nemlig den til enhver tid siddende forsvarsminister­.

»Bare det, at tilsynsmyndigheden er udpeget af forsvarsministeren og justits­ministeren og dermed har den samme chef som FE, betyder, at det ikke er et reelt ­uafhængigt udvalg. At tilsynet har samme chef som dem, der bestemmer, hvem der skal være chef for FE, er i sig selv nok til, at man kan stille spørgsmålstegn ved uafhængig­heden,« siger Pernille Skipper.

Af §17 i Lov om Efterretningstjenester fremgår det, at tilsynet i dag kan kræve alle oplysninger, der har betydning for tilsynets kontrol med FEs behandling af personoplysninger om borgere i Danmark, udleveret.

En ret som ifølge SFs forsvarsordfører, Holger K. Nielsen, er helt afgørende, hvis tilsynet skal kunne udføre sit arbejde. Men det svæver stadig i det uvisse, om denne centrale ret også kommer til at gælde for overvågning af danskere i udlandet.

»Tilsynets arbejdsopgaver bliver med den nye lov markant anderledes end de opgaver, som tilsynet fra starten var tiltænkt. Derfor er vi nødt til at have sikkerhed for, at den faglige kapacitet er i orden,« siger Holger K. ­Nielsen, der afviser, at SF kan lægge stemmer til regeringens udspil, hvis ikke tilsynet styrkes­.

»Det undrer mig, at regeringen ikke selv har gjort noget på det område. Det er et krav for vores side, at kontrollen med FE øges. Sker det ikke, ja, så stemmer vi ikke for regeringens­ lovforslag.«

Ifølge regeringens oplæg skal tilsynet vurdere lovligheden af FEs overvågning af danskere i udlandet ud fra en nu skrædder­syet lovhjemmel, der aldrig har været anvendt før. Det betyder helt konkret, at der ikke er tidligere domme eller afgørelser, som tilsyns­udvalget kan vægte deres vurdering op i mod.

»Et stort problem«, lyder det fra formand for Advokatrådets strafferetsudvalg, Sysette Vinding, der understreger, at det i praksis betyder, at det bliver FE – og ikke dom­stolene – der får lov at bestemme retspraksis på området.

»Ansvaret og magten til at fastsætte, hvornår loven giver mulighed for at overvåge danskere i udlandet, placeres hos Forsvarets Efterretningstjeneste selv. Den linje, de vælger at lægge, vil jo ikke kunne udfordres, da domstolene ikke har kunnet træffe afgørelse tidligere og ikke får mulighed for det. Det er et stort problem,« siger Sysette Vinding.

Hun hæfter sig også ved de meget »brede formuleringer«, som regeringen bruger i sit oplæg, hvor der som nævnt står, at overvågningen skal sætte ind, når der er »grund« til at »antage«, at den pågældende dansker »kan« være en trussel for Danmark. Det gør det nemlig overordentligt svært for tilsynet at vurdere, hvornår loven brydes, argumenterer­ Kruse.

»Desto mere konkret man formulerer rammerne, desto lettere er det at slå fast, at reglerne er brudt. I det her tilfælde kan man jo, som det står nu, tolke det meget bredt.«

Wammen åbner for flere ressourcer

Forsvarsminister Nicolai Wammen (S) minder om, at man giver FE mulighed for at indsamle oplysninger om blandt andet Syrien-krigere – altså danske borgere, der er blevet radikaliseret, og som rejser væk for at deltage side om side med terror­organisationen Islamisk Stat, der aktuelt bekæmpes militært af en international koalition­ med dansk deltagelse­.

Forholdt kritikken af, at udvalgets sammensætning fagligt ikke lever op til den nye opgave, svarer han:

»Vi har udpeget en række personer, som vi mener, kan udføre arbejdet på forsvarlig vis, og jeg synes, vi har et stærkt tilsyn med en landsdommer i spidsen. Når der er en dommer i spidsen, betyder det jo netop, at der kommer dommerøjne på orienteringerne.«

Til gengæld åbner regeringen nu op for at styrke tilsynet, så det bedre kan matche de udfordringer, der ligger i at skulle lave en egentlig, juridisk kontrol med FE.

»Hvis vi giver FE flere beføjelser, så kan det måske blive nødvendigt at se på, om tilsynet skal have flere ressourcer, så de stærkt og effektivt kan løfte den nye opgave. Så det er jeg åben over for,« siger Nicolai Wammen.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.