Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

»En guldgrube« kan bane vej for nye skattelettelser

Det økonomiske råderum til velfærd og skattelettelser vokser til 41 milliarder kr. frem mod 2025, viser nye beregninger baseret på tal fra Finansministeriet. Oplysningerne sætter ny ild til skattedebatten – for selv om råderummet er skrumpet frem mod 2020, venter der i årene efter en regulær guldgrube, mener økonom.

»Hvor skal pengene komme fra?« er det spørgsmål, Claus Hjort Frederiksen (V) møder gæster med på sit finansministerkontor. Nu viser beregninger, at der kan være flere milliarder at rutte med på den anden side af 2020 – men det får ikke Hjort til at fjerne skiltet på skrivebordet. Arkivfoto: Foto: Thomas Lekfeldt
»Hvor skal pengene komme fra?« er det spørgsmål, Claus Hjort Frederiksen (V) møder gæster med på sit finansministerkontor. Nu viser beregninger, at der kan være flere milliarder at rutte med på den anden side af 2020 – men det får ikke Hjort til at fjerne skiltet på skrivebordet. Arkivfoto: Foto: Thomas Lekfeldt

Forestil dig en hverdag med både lavere skat og flere penge til velfærd.

Jamen, det er der slet ikke råd til, har vi fået at vide igen og igen.

Finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) kunne i sidste måned i Berlingske fortælle, at det økonomiske råderum frem mod 2020 er blevet en tredjedel mindre – svarende til fem milliarder kr. mindre – primært på grund af den faldende oliepris. Og såvel DF-formand Kristian Thulesen Dahl som Socialdemokraternes leder, Mette Frederiksen, har sagt, at de ikke kan se for sig, at der er penge til begge dele.

Nu viser nye beregninger imidlertid, at det såkaldte økonomiske råderum indeholder flere milliarder kr. på den anden side af 2020 end hidtil antaget.

Det kan vise sig særdeles interessant, påpeger økonomer, da statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har besluttet, at efterårets skatteforhandlinger skal tage udgangspunkt i en ny 2025-plan fra regeringen.

Det er beregninger fra den liberale tænketank CEPOS på baggrund af tal fra Finansministeriet, der afslører ekstra tre milliarder kroner i perioden 2021-2025. Dermed bliver det økonomiske råderum samlet på 41 milliarder kr. frem mod 2025.

»Det er fordelingen af de 41 milliarder kroner, politikerne skal finde frem til efter sommerferien. Nogle vil kalde det en marginal opjustering, men jeg vil sige, at tre nye milliarder altså er mange penge,« siger cheføkonom Mads Lundby Hansen fra CEPOS.

»Hjort har tidligere indikeret, at råderummet skal deles ligeligt mellem skattelettelser og velfærdsudgifter. Det vil i givet fald med disse beregninger efterlade 20,5 milliarder kr. til lavere skat, og for det beløb kan man lave den største skattereform herhjemme siden 1987,« siger Mads Lundby Hansen.

Det lange lys skal på

Den milliardstore opjustering skyldes, at væksten i det offentlige forbrug ventes at blive større end tidligere forventet ifølge Danmarks Konvergensprogram fra Finansministeriet.

På den baggrund vil det økonomiske råderum vokse med tre milliarder kr. til 31 milliarder kr. fra 2021 til 2025. Dertil kommer råderummet på ti milliarder kr. frem til 2020.

»Pointen er, at frem mod 2020 er råderummet ikke så stort, men i perioden 2021 til 2025 har vi det, man må betegne som en guldgrube af et råderum,« siger Mads Lundby Hansen.

Mekanismen bag opjusteringen er, at hvis der er råd til, at det offentlige forbrug kan vokse med i gennemsnit 1,3 pct. om året, og man så kun lader det vokse med reelt 0,8 pct., så vil der være, hvad der svarer til 0,5 procentpoint at bruge på eksempelvis skattelettelser.

»Når der er lagt en større vækst ind i det offentlige forbrug, så bliver der i udgangspunktet også et større råderum, der eventuelt kan bruges til andre formål som for eksempel skattelettelser. Det kan være i alles interesse, for det gør alt andet lige mulighederne for at finde løsninger i de politiske forhandlinger større. Det hjælper ikke i finansloven for 2017, men på længere sigt kan det få stor betydning,« siger professor i økonomi Bo Sandemann Rasmussen.

Det er »historisk stramt«

Finansminister Claus Hjort Frederiksen understreger, at det økonomiske råderum frem mod 2020 er »historisk stramt«.

»I årene efter 2020 er det rigtigt, at der i fremskrivningen er større vækst i det offentlige forbrug, når denne rent teknisk skal følge med den større befolkning,« lyder det fra finansministeren i et skriftligt svar.

Men Claus Hjort Frederiksen påpeger, at der sideløbende vil være et stigende behov for at bruge penge på velfærdsydelser:

»Når det er sagt, er regeringens retning klar. Danmark har brug for skattelettelser. Det skal bedre kunne betale sig at arbejde, og flere skal væk fra offentlig forsørgelse,« skriver han.

Ifølge regeringsgrundlaget agter Løkkeregeringen at sænke skatten for folk med de laveste arbejdsindkomster, ligesom det er regeringens ambition at sænke skatten på den sidst tjente krone.

Hos Liberal Alliance er formand Anders Samuelsen begejstret.

»Tallene øger jo unægteligt optimismen i forhold til efterårets forhandlinger. Hvis man så supplerer det med yderligere effektiviseringer og opstramninger, så peger det alt sammen i den samme retning. Jeg tror under alle omstændigheder, man skal arbejde med en model, hvor skattelettelser bliver indfaset over flere år,« siger LA-lederen.

DF: Virkelighed – ikke regneark

Begejstringen er mere afmålt hos Dansk Folkepartis finansordfører, René Christensen, der peger på, at udgifter til at håndtere flygtningestrømmen formentlig vil lægge beslag på størsteparten af de ekstra penge.

»Vi kan se, at vi ikke bruger flere penge på sygehuse og de ældre, men bruger dem på ikke-vestlig indvandring. Det kan godt være, det går op i et regneark, men det skal også hænge samme i virkeligheden,« siger han.

Et større råderum efter 2020 får heller ikke S-finansordfører Benny Engelbrecht til at omfavne ideen om skattelettelser.

»Jeg ser det ikke for mig. For selv om råderummet øges, så øger befolkningstilvæksten og de mange flere ældre også behovet for mere service og dermed en offentlig sektor, der er større end i dag. Det vil lægge beslag på så godt som alle midlerne,« siger han.

Regeringen ventes at komme med sin 2025-plan til sommer.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.