Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

»En god nabo er altafgørende«

Den verdenskendte forsker ved Harvard, Robert Putnam, advarer mod for stor mig-dyrkelse og for lidt fokus på fællesskab.

Robert Putnam og Jesper Beinov.
Robert Putnam og Jesper Beinov.

Robert Putnam er ikke sådan til at komme udenom. Fysisk rager den hærdebrede, knap to meter høje 72-årige Harvardprofessor op. Også intellektuelt, hvor han advarer mod, at balancen er tippet, så nytten af fællesskaber er fortrængt af individualisme.

»Det er blevet værre i USA. Middelklassen er så hårdt spændt for, at der ikke er tid til at se ud over egen næsetip. Fællesskabet er i fare, og USA er ved at falde fra hinanden i individualisme«, siger Robert D. Putnam, »og det trues af en overdreven individualisme«.

Putnams pointe blev illustreret af Time Magazine med forsiden fornylig under overskriften »Mig - mig - mig-generationen«.

Berlingske har besøg af den energiske Putnam, der har været i Danmark i forbindelse med, at han holder tiltrædelsesforelæsning ved Aarhus Universitets MatchPoints-seminar. Verdenskendt akademiker blev den tidligere ret så habile bowlingspiller Putnam allerede med bogen »Bowling Alone« fra 1995. Putnam beretter her, hvordan en spiller manglede en ny nyre, men fik det af en anden bowlingspiller, hvis eneste relation var, at de spillede på samme hold. Et sindbillede på den godhjertethed og fællesskabsfølelse, som vi har lært gælder i amerikanske forstæder.

»At være en god nabo er den bedste definition på social kapital. Når du gør noget uegennyttigt for din nabo, betyder det, at naboen vil gøre det samme for dig. Når bladene falder i efteråret, ønsker jeg, at naboen ordner sine blade, og når jeg ordner mine, så gør han det samme. Hvis folk gør det rigtige ud fra tillid og gensidighed, slipper vi for kæmpe kontrolsystemer, og vi slipper for at overvåge hinanden«, siger Putnam, der er ekspert i netværk og social kapital.

Pointen er, at samfundets samlede kapital består af andet end det maskiner, penge og arbejdskraft kan frembringe, men også alle de ressourcer der følger af, at vi hver især trækker på ressourcer i familien, samfundet og institutionerne. 

Hvad er samfundsgevinsten ved social kapital?

»Der, hvor man kender mange naboer, er der lav kriminalitet. det gælder både i USA og UK. Tilsvarende har man gode skoler de steder, hvor der er forældrestøtte. De dårlige skoler halter ikke på grund af knaphed ressourcer eller pc’ere, men fordi der er manglende forældrestøtte«, siger han.

Men den sociale kapital er i krise, kan man læse i Putnams bøger. Han peger bl.a. på, at TV ændrede på vanerne, fordi man tidligere gik ud og opsøgte underholdning og mødte andre, men i flere generationer har kunnet blive siddende hjemme.

Kan de sociale medier skabe nye netværk?

»Seriøse medier er sundt, mens underholdningstv er dybt usundt for sociale fællesskaber. De sociale netværk som facebook kan være sunde, fordi de kan styrke vores relation til naboer og nærmiljø. Jeg er dog ikke sikker på, at det er en kur mod alle dårligdomme, så mange facebookvenner kan ikke erstatte en omgangskreds«

Mener venstre og højre i amerikansk politik ikke noget helt forskelligt, når vi taler om social kapital?

»Frygten for, at fællesskaberne lider skibbrud optager mange i amerikansk politik. Jeg har talt med præsident Obama om sagen, og med præsident Bush, da han sad i det Hvide Hus«.

»Bush spurgte mig, hvad der var den vigtigste sociale udfordring, og jeg sagde, at ud over familieværdier er det indkomstforskellene. Hvis dagliglivet er en lang kamp, er der grænser for, hvor meget støtte forældre kan give i opvæksten. Bush kunne ikke forstå, hvorfor nogle forældre svigtede, og så blandede Førstedamen sig og sagde: ’Jamen George, hvis ikke de ved, om de har et job i næste måned, så de kan betale næste måneds afdrag på hus og bil, har de jo heller ikke overskud til at involvere sig i børnenes vilkår’. Det har jeg valgt at kalde for Laura Bush-hypotesen, altså at hele den sociale usikkerhed virker lammende. Krisen har ramt meget hårdt, også i middelklassen. Børnene kan simpelt hen ikke gøre for det. Det duer slet ikke at skyde skylden på børnene«.

»Jeg ved, at Obama er lige så optaget som forgængeren af det her. George W. Bushs bror, Jeb Bush, som jo er en af stjernerne i Det Republikanske Parti, har fortalt mig, at han ligeledes deler bekymringen«.

Konservative iagttagere peger ellers på, at problemerne skyldes for stor stat, velfærdsydelser og manglende værdier i underklassen?

»Jeg er afgørende er uenige med de konservative i spørgsmålet om synet på de fattige. Ifølge konservative forskere er de fattiges umoral årsagerne til, at fællesskaberne falder fra hinanden. Jeg mener, at det er folks økonomiske usikkerhed, der betinger, at fællesskaberne går i opløsning«, siger Putrnam med adresse til konservative samfundsforskere som Charles Murry, der netop peger på hele opløsningen af normer og familier i det fattige USA forårsager problemerne.

»Hele min interesse for fællesskabet deler jeg dog med konservative tænkere. Jeg ligger godt nok til venstre i amerikansk politik og støttede Obama. Men jeg er optaget af at styrke frivillige fællesskaber og netværk. Derved er jeg, hvad der i USA kaldes en slags progressiv kommunitarist. Men jeg deler altså en række analyser med mere konservative tænkere. For eksempel en konservativ kommunitarist som David Brooks, der er fast kommentator ved New York Times og hvis bog »The Social Animal« kredser om nogle af de samme ting, men konklusionerne er forskellige.«

»Der er også de mere klassisk liberale tilhængere af en lille stat, som mener at mere privat ansvar vil fremme fællesskabet. Men vi kan ikke kun nøjes med social kapital og forvente, at markedet klarer resten. Jeg mener ikke, at statens størrelse er problemet, men snarere at pendulet er svinget alt for meget i retning af det individualistiske og selvoptagede. Vi har i USA glemt den gensidighed, der ligger i at have forpligtelser overfor fællesskabet«.

Du er meget optaget af, at der er en stigende kløft mellem børnene?

»Hvor godt børn klarer sig i USA, handler om hvilke forældre man vælger«, siger han med et smil.

»Det kan man selvfølgelig ikke, men min pointe er, at hvis man har forældre uden uddannelse, så starter man på bunden og har en dårlig start. I samfund, hvor der er en høj grad af social kapital, er der dog grænser for, hvor meget ulighed folk vil acceptere. Bare se på jeres egne samfund i Skandinavien. Jeg er meget forsigtig med at dømme andre samfund, så jeg er ikke noget orakel her, men jeg har hørt, at i Danmark er der også nogle mindre trends i retning af mindre social kapital«.

Robert Putnam skal ud af døren. »Jeg er nok akademiker, men jeg holder meget af praktiske eksempler, der tydeliggør min forskning«, siger den rødmossede »Bob« Putnam, der selv er efterkommer af engelske immigranter, som kom til Boston i 1600-tallet. Med afsæt i eksempler fra sit eget liv og historie finder han historier, der skal bruges til en ny bog om ulighed i USA.

Se TV-interview med Harvard-professoren Robert Putnam her, eller gå ind på www.b.dk/tv

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.