Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

»En desperat Putin, som står lige overfor økonomisk kollaps, er endnu farligere end en ikke-desperat Putin«

Truslerne mod Danmark vokser, men vi har aldrig brugt færre penge på Forsvaret. På årets Folkemøde diskuterede forsvarsministeren, Forsvarets top og ledende forsvars-eksperter det ændrede trusselsbillede.

Historien er rig på eksempler på Bornholms udsatte position:

Da tyskerne tilbage i maj 1945 slap grebet om Danmark, blev Bornholm i stedet besat af russerne. 7.000-8-000 russere holdt klippeøen som gidsel i 11 måneder.

Og i sommeren 2014 simulerede russiske fly angreb mod Bornholm. De fløj lavt mod dansk luftrum og afbrød så. Ifølge Jyllands-Posten skete det, mens politikere og andre var samlet til Folkemøde.

Hér på Bornholm og Folkemødet 2016 er sikkerhedspolitikken temaet i en række arrangementer. En central og gennemgående pointe er, at Danmark på den ene side aldrig har brugt færre penge  på Forsvaret, og på den anden side står overfor voksende trusler, herunder fra Rusland.

Forsvarsminister Peter Christensen (V) betoner, at den gode, fredelige udvikling siden Murens fald har ændret sig. Og at Rusland i dag er en sikkerhedspolitisk udfordring for Danmark.

»Det, mener jeg, Rusland er som følge af den øgede aktivitet, de udviser både i Østersø-området og op mod vores baltiske venner. Der er øvelser, som de ikke varsler. Og der følger en meget aggressiv retorik med,« siger Peter Christensen og forklarer, at tirsdagens NATO-beslutning om at sende 4.000 soldater til de baltiske lande og Polen er et modtræk:

»Man skal huske på, at hvis der er en trussel mod et NATO-land, så er der en trussel mod os alle sammen. Efter Murens fald trak man en fredsdividende i alle NATO-lande, fordi der var trusselsniveauet meget lavere. Det er nu blevet dårligere. Det er beklageligt, men det er vi nødt til at forholde os til.«

Kroner og kanoner

Derudover er Forsvaret et politisk emne, som bliver varmere, i og med de indledende forhandlinger om næste forsvarsforlig forventes at begynde snart. Forsvarets bevillinger er i 2016 på ca. 21 milliarder kroner eller ca. 1 pct. af BNP.

På et NATO-topmøde i Wales i 2014 gav daværende statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) tilsagn om, at forsvarsbudgettet - ligesom de øvrige NATO-landes - bør hæves til 2 pct. af BNP.

Samme tilsagn gav statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) også i maj 2016 i Folketingssalen:

»For jeg vedstår mig selvfølgelig politikken i det tilsagn, som min forgænger fru Helle Thorning-Schmidt gav på vegne af Danmark ved det sidste NATO-topmøde, nemlig at man skulle søge at knække kurven realt, og derefter skulle man forfølge en ambition om at opruste forsvarsudgifterne,« sagde statsministeren:

»Jeg er jo enig i, at i længden kan vi ikke have et system, hvor USA påtager sig tre fjerdedele af regningen ved at opretholde et troværdigt forsvar i Europa.«

Forsvarsministeren betoner, at der er lang vej til et forsvarsbudget på 2 pct. af BNP. Hvordan vi skal bevæge os i retningen, vil han først løfte sløret for med næste års oplæg til det kommende forsvarsforlig.

Socialdemokraternes forsvarsordfører, Henrik Dam Kristensen, forklarer, at partiets udgangspunktet er et forsvarsbudget på ca. 1,2 pct. af BNP og »godt på den anden side af 20 milliarder kroner om året«.

»Så er vi i stand til at drive et ordentligt, troværdigt forsvar,« siger Henrik Dam Kristensen.   

Et forsvarsbudget på 2 pct. af BNP svarer til niveauet ved Den Kolde Krigs afslutning, og som Mikkel Vedby Rasmussen, professor i statskundskab ved Københavns Universitet, konstaterede til arrangementet »Danmarks fremtidige forsvarspolitik - hvad skal prioriteres?«, så »er den del af den samfundsmæssige lagkage, som Forsvaret har fået, blevet mindre«.

»Det var en relativt god beslutning på et tidspunkt, hvor verden var mindre farlig. Men det er ikke længere sådan, at konflikterne er ude i den store verden, og at vi kan vælge dem til eller fra,« sagde professoren.

Han påpegede, at NATO denne uge holder en stor øvelse, som fylder farvandene omkring Bornholm med krigsskibe, og netop har holdt en tilsvarende stor landøvelse i Polen og i de baltiske lande.

»Det fortæller os, at de sikkerhedspolitiske spørgsmål i vores nærområde - Rusland og vores tætte allierede i det baltiske lande - pludselig er rykket meget tættere på. Til forskel for det, som vi har oplevet de sidste 10-20 år er det ikke konflikter, som vi kan vælge til eller fra. Det er konflikter, som også kan komme hertil, og som kræver nogle helt nye prioriteringer i dansk forsvarspolitik,« sagde Mikkel Vedby Rasmussen.

Frygten for det utilsigtede

Kontreadmiral Nils Wang beskrev i sit oplæg ved »Det danske forsvar i et nyt NATO«, at der er et krydspres på den militære alliance: Dels fra de ustabile lande mod syd, som sender flygtninge og migranter ind i Europa. Dels fra Rusland og med de spændinger, der er opstået i kølvandet på Ukraine-krisen.

»Det vigtige er, at NATO holder selskabet samlet og hovedet koldt. Når jeg siger det sådan, er det fordi, jeg har den personlige holdning, at Rusland er tættere på et statsbankerot end på at invadere noget som helst NATO-land. Men det gør ikke Rusland mindre farlig. Og jeg er allermest nervøs for, at situationen kan eskalere på grund af noget, som ikke var tilsigtet - noget som pludselig opstår,« sagde Nils Wang.

Kontreadmiralen henviste til et YouTube-klip, som viser russiske kampfly brage gennem luften og kun ca. 25 meter fra en amerikansk destroyer i Østersøen. Det ser imponerende ud, men illustrerer en eksplosiv situation.

Hvordan ville amerikanerne reagere på et sammenstød? Hvordan ville russerne forklare det?

»Jeg tror, alle kan forestille sig, hvordan sådan en situation kan komme ud af kontrol. Og vi står i dag i en helt anden situation end under Den Kolde Krig, hvor der i virkeligheden var en meget højere spænding, men hvor der også var opbygget en række kontrol- og tillidsskabende foranstaltninger mellem de to parter, så risikoen for, at der skete noget på grund af et uheld, var relativt lav,« sagde Nils Wang og understregede behovet for støve de tillidsskabende redskaber fra Den Kolde Krigs tid af.

Rusland viser tænder

Tillid var der ikke meget af, da Ruslands ambassadør i Danmark, Mikhail Vanin, sidste år i et debatindlæg i Jyllands-Posten advarede om, at Danmark vil blive et muligt mål for russiske atommissiler, hvis vi tilslutter os NATOS missilforsvar.

Tillid gennemsyrede heller ikke ligefrem det interview, som ambassadøren for nylig gav til Politiken:

»Danmark fører hele tiden an i enhver antirussisk kampagne. Når der er sanktioner mod Rusland, er Danmark blandt de første. Hvis det gælder at sende styrker til Ruslands grænse, er Danmark foran. Hvis det gælder om at strides med Rusland i multinationale organisationer, er Danmark igen med i klubben af ... jeg vil ikke sige ’fjender’, men ... lande, som er meget fjendtlige,« sagde Mikhail Vanin.

Under de sikkerhedspolitiske arrangementer på Folkemødet indvendte flere tilhørere,  at den russiske økonomi er i knæ, og at NATO er russerne militært overlegen.

Ja, medgav Ole Kværnø, dekan for Forsvarsakademiet, under arrangementet »Nordisk forsvarssamarbejde 2.0«: Rusland er ramt af lave oliepriser, og Vestens sanktioner virker efter hensigten.

Ifølge et nyt studie kan landets økonomi holde til situationen i halvandet-to år mere ved at trække på to reservefonde. Når de tørrer ud, vil Rusland være nødt til at trække på guldreserverne.

Ole Kværnø påpegede, at Rusland set i det lys ikke burde have råd til at føre krig. Der er bare den hage, at selv om for eksempel en fjerdedel af boligmassen i Moskva står tom, fordi borgerne ikke har råd til at bo i den, så påvirker det ikke på kort sigt Ruslands mulighed for at købe statsproduceret krigsmateriale.

»Et russisk statsøkonomisk kollaps er i mine øjne langt mere sandsynligt end, at russerne forsøger at tage de tre baltiske lande for at demonstrere en eller anden symbolsk pointe,« sagde Ole Kværnø og fortsatte:

»Min bekymring er bare, at en desperat Putin, som står lige overfor økonomisk kollaps, er endnu farligere end en ikke-desperat Putin.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.