Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Elbæk: Utroligt at Mette F. ikke er mere irriteret på os

Alternativet udskyder fortsat beslutningen om, hvem partiet peger på som landets næste statsminister.

Se mere
Alternativets Uffe Elbæk.
Alternativets Uffe Elbæk.

Alternativet vil ikke pege på en blå statsminister ved næste valg. Men partiet vil heller ikke pege på S-formand Mette Frederiksen - endnu da.

Partiet vil ikke pege på sin statsministerkandidat, før der er et tydeligere fælles fodslag blandt de fem oppositionspartier, fortæller politisk leder Uffe Elbæk i forbindelse med Alternativets landsmøde i Odense:

»Vi bliver nødt til at mødes os oppositionsledere og få opbygget tillid til hinanden. Det er ikke mindst vigtigt, fordi vi godt ved, at vi er uenige. Og med tillid kan vi håndtere den uenighed.«

I slutningen af april mødtes de fem oppositionsledere for første gang i over 15 måneder. Det var hårdt tiltrængt i Elbæks optik. Han glæder sig over, at der nu er "lagt en mødekadence ind". Næste møde er før sommerferien.

»Bare det, at vi har lagt møder ind i kalenderen, er et kæmpe skridt i den rigtige retning,« siger Elbæk, der godt forstår, hvis Socialdemokratiet er ved at være lidt utålmodige:

»Det må da være megairriterende for Mette, at vi ikke bare siger, at vi peger på hende.«

»Jeg tager egentlig hatten af for Mette over, at hun ikke bliver mere irriteret over, at vi ikke bare siger det. Men det kommer vi ikke til, før vi ved, om vi har en fælles retning.«

Konklusionen falder før valget, forsikrer Elbæk.

»Vælgerne skal helt klart have at vide, hvor vi står henne før et valg.«

Hvad mangler, før I kan pege på Mette Frederiksen?

»Vi kom et godt stykke på det første møde.Men vi skal meget dybere ned i det, før jeg kan se, der er nogle solide sigtelinjer.«

»Min forventning til de kommende møder er, at vi dykker ordentligt ned i materien og ikke bare siger bæredygtig omstilling og ulighed.«

Politiske iagttagere peger på, at Alternativet reelt ikke har andet valg end at pege på Mette Frederiksen. Medmindre Uffe Elbæk vil pege på sig selv, men det afværger han grinende:

»Nej, nej, nej. Men der er gode, talentfulde folk herinde på Borgen, så lad os se. Vi sætter ikke navne på. Vi vil snakke politik. Og der er et år eller halvandet til et valg.«

Men realistisk er der ikke andre, I kan pege på?

»Når vi diskuterer det i gruppen, så ser vi ikke snævert på næste valg. Vi kigger to, tre, fire valg frem.«

»Det skulle gerne være sådan ved valget, at borgerne ser på os og tænker "De mener noget forskelligt, men de vil samme sted hen og kan samarbejde".«

På oppositionsmødet i april gjorde Elbæk det klart, at Alternativet har nogle "grønne linjer". Spørgsmålet er, hvad konsekvensen skal være ved at overtræde dem?

»Stemningen i gruppen er, at hvis vores grønne linje bliver overskredet, er vi klar til at sige, at det pågældende parti ikke har vores opbakning mere,« siger Elbæk.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.