Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

EL vil have redegørelse om frås med skattekroner i KL

KL var bekendt med, at en ansat brugte penge på ferier og dyre kuglepenne. Det kræver en forklaring, siger EL.

Enhedslisten kræver nu en redegørelse fra indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll (LA).
Enhedslisten kræver nu en redegørelse fra indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll (LA).

Enhedslisten kræver en redegørelse fra indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll (LA), efter at en tidligere ansat i Kommunernes Landsforening, KL, har haft et massivt overbrug for KL's penge.

»Hvordan kan et sådant massivt misbrug af skatteydernes penge overhovedet finde sted. Det bør ministeren og Folketinget have helt på det rene,« siger Finn Sørensen, som er kommunalordfører for Enhedslisten.

Det er TV2, som har afdækket, hvordan en tidligere højtstående medarbejder i foreningen blandt andet har købt Mont Blanc-kuglepenne for 90.000 kroner og lejet tre sommerhuse på Bornholm for 30.000 kroner.

Der har også været udgifter til skattefri kørselsgodtgørelse for 257.000 og hotelophold rundt omkring i Europa for 51.000.

Ifølge TV2's oplysninger blev direktionen i KL bekendt med den højtstående medarbejders misbrug allerede i en sag fra 2013.

»Det her tyder jo på, at der er en rådden kultur i KL. Hvis en menig medarbejder havde gjort noget, der lignede, så var vedkommende blevet bortvist på stedet,« siger Finn Sørensen.

»Men nu er det en højtlønnet chef hos Kommunernes Landsforening, og så er situationen en helt anden. Det er ærlig talt usmageligt.«

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.