Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

EL tror »ikke en pind« på eksport af atomaffald

Det er ren populisme, når man vil undersøge mulighederne for at eksportere dansk atomaffald fra Risø til udlandet, lyder det fra Enhedslisten.

Enhedslisten har ikke meget tilovers for den undersøgelse, der skal gøre det klart, om man kan eksportere dansk atomaffald fra Risø til udlandet på forsvarlig vis.

Partiets miljøordfører, Per Clausen (Ø), kalder undersøgelsen »ren populisme«.

- Der er ikke nogen grund til at lægge skjul på, at det efter vores opfattelse er fuldstændig urealistisk, at det skulle kunne lade sig gøre at eksportere affaldet, siger han.

Ifølge Per Clausen handler det i højere grad om, at politikerne vil sende et signal til de borgere, der er bekymrede for at få atomaffaldet som nabo.

- Man vil kunne sige til borgerne: Vi gjorde, hvad vi kunne. Vi har prøvet alt, og det kunne ikke lade sig gøre, siger han.

Diskussionen om, hvor man skal gøre af det danske atomaffald har stået på i flere år. Ifølge Politiken blev der i 2011 udpeget seks mulige steder i Danmark, der kunne være slutdepot for de op mod 10.000 kubikmeter lav- og mellemradioaktivt atomaffald. Det var planen, at man i begyndelsen af 2013 skulle snævre feltet ind til to mulige steder, men et flertal i Folketinget er blevet enige om at udskyde den beslutning til fordel for undersøgelsen.

Per Clausen frygter, at man gør hele problematikken meget værre med en undersøgelse, der efter al sandsynlighed alligevel ikke vil resultere »i en pind«.

- Jeg frygter, at det, man i virkeligheden gør nu, er at udsende et signal om, at det her er så farligt, at vi ikke kan klare at opmagasinere det i Danmark. Når det så ikke lykkedes at få det eksporteret, så vil folk bare være endnu mere forskrækkede og nervøse, og dermed vil placeringen være endnu sværere, siger han.

Ifølge Politiken mødes en tværministeriel arbejdsgruppe torsdag i Sundhedsministeriet for at informere de berørte kommuner om undersøgelserne.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.