Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

EL roser socialminister i forældredrabssag

Enhedslisten roser socialminister Manu Sareens for at have undersøgt praksis grundigt, inden han har fremsat et lovforslag, der skal forhindre, at drabsmænd automatisk får retten til fælles børn, hvis de har slået den anden forælder ihjel.

Det var med følelserne uden på tøjet, at en lang række politikere, meningsdannere og forældre i al almindelighed kritiserede den lovgivning, der tillod den mand, der var dømt for at kvæle sin tidligere samlever, 39-årige Hafida Bourouih, at overtage forældremyndigheden over parrets fælles børn.

Knap et par måneder senere er socialminister Manu Sareen (R) så parat med et lovforslag, der skal forhindre, at forældremyndigheden automatisk tilfalder drabsmænd i den slags sager, og det er en parlamentarisk proces, der vækker tilfredshed hos Enhedslistens socialordfører, Pernille Skipper (Ø).

»Manu Sareen har gjort det, vi bad om. Han har kigget på praksis og på forskellige sager og besluttet sig for, at lovgivningen skal ændres. Nu skal vi ind og se selve forslaget, men umiddelbart ligner det et godt forløb,« siger Pernille Skipper, der tirsdag morgen har været til møde i Socialministeriet om ministerens lovforslag.

Hun understreger vigtigheden af, at politikere undlader at sagsbehandle på politisk niveau, men forholder sig sagligt til problemstillingerne.

»Det er vigtigt, at en enkelt sag ikke ansporer til, at man ændrer lovgivningen generelt. Ministeren har kigget generelt på de her sager og er nået frem til, at der er grundlag for at ændre lovgivningen,« siger Pernille Skipper.

Enhedslisten har sammen med en række andre partier, der så ud til at danne et flertal uden om regeringen, hele tiden stået fast på, at forældremyndigheden ikke automatisk skal tilfalde drabsmænd i de omtalte sager.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.