Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

EL-profil tror på S og V i samme regering

Enhedslistens finansordfører, Pelle Dragsted, mener, at Socialdemokraterne og Venstre har nærmet sig hinanden så meget, at en SV-regering er en mulighed i fremtiden. Både S og V afviser pure.

Da Mette Frederiksen i weekenden holdt sin første formandstale på den årlige socialdemokratiske kongres var det med en opfordring til statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) om at samarbejde om et nationalt kompromis på udlændingeområdet:

»Lad os lave en bred politisk aftale. Om asyl og udlændinge. Om reel og markant hjælp til nærområderne og verdens flygtninge. Om en skærpet indsats mod social dumping udefra. Om ret og pligt i integrationsindsatsen«, sagde Mette Frederiksen på podiet i sin fødeby Aalborg.

Dermed fortsatte hun partiets konsensussøgende toner på området fra valgkampen. Og den kurs fik i går Politikens politiske redaktør, Jesper Thobo-Carlsen, til i en analyse af »Frederiksens flirt med Venstre« at skrive om forskellen på Mette Frederiksen og Lars Løkke Rasmussen:

»Den ene snakker i et stærkt socialdemokratisk tonefald og den anden i et liberalt, men når de snakker om nogle af de politiske hovedtemaer, lyder de ofte relativt ens - hvad enten det handler om dagpenge, økonomisk politik eller på det seneste også flygtninge. I disse dage kan det endda nogle gange være svært at matche det enkelte citat med den rigtige politiker.«

Ifølge Jesper Thobo-Carlsen har Socialdemokraterne ambitioner om at gøre Venstre til en alliancepartner på mere end blot en omfattende udlændingepolitisk aftale.

»Hvorfor egentlig ikke det ultimative samarbejde - en SV-regering? En 'stor koalition', som de siger i Tyskland, hvor den slags er mere almindeligt,« skrev Jesper Thobo-Carlsen mandag i Politiken.

EL tror på SV-regeringssamarbejde

Analysen får opbakning hos Enhedslistens finansordfører, Pelle Dragsted.

Ifølge ham går udviklingen i dansk politik i øjeblikket i retning af mere og mere samarbejde mellem Socialdemokraterne og Venstre. En udvikling, der ifølge Pelle Dragsted kan ende i et regeringssamarbejde mellem dansk politiks to traditionelle hovedmodstandere.

»Man kunne jo forestille sig en situation, hvor Dansk Folkeparti stiller nogle krav for at pege på Lars Løkke, som han ikke vil opfylde. Eller at Enhedslisten stiller krav til en socialdemokratisk regering, som de ikke vil imødekomme. Og at de to partier i sådan en situation danner regering,« siger Pelle Dragsted til politiko.dk.

»Reelt har man de sidste fire år lavet de fleste store aftaler om skat og arbejdsmarked med Socialdemokraterne og Venstre som de bærende partier,« siger Pelle Dragsted og peger på to eksempler fra tiden efter valget, der, ifølge ham, bekræfter analysen:

Først og fremmest den »lokumsaftale«, som Socialdemokraterne sammen med de Radikale i sommer indgik med Venstre og Dansk Folkeparti, som betyder, at de fire partier i fremtiden vil bakke op om de økonomiaftaler, den til enhver tid siddende regering indgår med landets kommuner og regioner.

Og senest Mette Frederiksens nej til at lave politiske aftaler med Dansk Folkeparti uden om Venstre-regeringen.

»Godt nok er der en hel del teatertorden om, at der er stor forskel mellem partierne. Men i virkeligheden er der langt hen ad vejen en gensidig holdning om, at det er dem, der skal klare ærterne, og at det gælder om at holde de andre partier uden for indflydelse. På lange stræk er man enige, og man er i hvert fald enige om, at det er de to partier, der skal bestemme, og at de nye partier skal holdes så langt væk fra indflydelse som muligt,« siger Pelle Dragsted.

Det lyder næsten som om, du mener, der har været samtaler og koordinering mellem de to partier om strategien?

»Nej. Jeg tror ikke, det er et større komplot, der er lagt. Jeg ser bare en udvikling. Og det er jo ikke en udvikling, vi kun ser i Danmark. I Tyskland dannede socialdemokraterne regering med Angela Merkel for at undgå, at Die Linke, Enhedslistens søsterparti, skulle få indflydelse på en regering. Og i en række andre europæiske lande har vi også set samlingsregeringer mellem socialdemokraterne og højrefløjen om at administrere de, de kalder nødvendighedens politik.«

Hvad ville det gøre ved dansk politik?

»På kort sigt ville det betyde, at man havde et komfortabelt flertal for at videreføre det, der bliver kaldt nødvendighedens politik. Omvendt kunne det også føre til en yderligere styrkelse af de partier, som ikke er en del af den fortælling om, at der kun findes en mulig politik.«

Hvorfor?

»Fordi de virkelige forskelle i dansk politik på den måde ville træde frem og erstatte den pseudoforskel mellem Socialdemokraterne og et Venstre, som på de store træk er enige om linjen. Det ville give nogle andre brudflader og nogle andre politiske konflikter end dem, vi har kendt hidtil.«

S afviser SV-regering

Socialdemokraternes politiske ordfører, Nicolai Wammen, afviser pure, at der i fremtiden kommer en SV-regering.

»Vi går efter en socialdemokratisk ledet regering efter næste valg med Mette Frederiksen i spidsen. Og mit indtryk er, at Venstre går efter at få genvalgt Lars Løkke. Så det ligger ikke i kortene, at der kommer en SV-regering,« siger Nicolai Wammen til politiko.dk.

Hvad med i fremtiden?

»Det ligger ikke i kortene, at der kommer en SV-regering. Hverken nu eller på et senere tidspunkt,« siger Nicolai Wammen og fortsætter:

»Vi har en gang i danmarkshistorien haft en SV-regering. Det var ikke noget lykkeligt ægteskab. Og vi har ingen planer om at gentage det projekt.«

Nicolai Wammen lægger dog ikke skjul på, at det også i fremtiden vil være Socialdemokraternes politik at samarbejde med Venstre.

»Vi vil naturligvis samarbejde konstruktivt med Venstre, uanset om de er i regering eller opposition, fordi det er vigtigt for Danmark, at der ikke bliver ført blokpolitik,« siger han.

Professor: Det gik galt sidst

Politikens politiske redaktør, Jesper Thobo-Carlsen, sluttede sin analyse i går af med at slå fast, at der er strategiske indvendinger mod et SV-samarbejde i begge partier, men tilføjede så:

»Men at spørgsmålet ikke bare afvises kategorisk understreger, hvor meget der er sket i Socialdemokratiet de seneste år. Og hvor meget der er sket for Venstre de seneste uger«.

Ifølge Rune Stubager, valgforsker og professor på Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet, maner også til besindighed omkring muligheden for et formaliseret SV-regeringssamarbejde.

»Ingenting er umuligt i dansk politik. Det har de seneste fire-fem år lært os. Men der er altså et stykke vej til, at det er sandsynligt. Det er svært at være to hovedmodstandere, der skal finde ind i et samarbejde. Det ville tage noget tid - især fordi erfaringerne fra sidst er jo ikke så gode,« siger han med henvisning til, da Anker Jørgensen i slutningen af 1970’erne dannede en SV-regering.

»Dengang havde man et system med skyggeministre, større var tilliden altså ikke. Og der skal gå noget længere tid, før de to partier når et punkt, hvor tilliden mellem dem er stor nok til et regeringssamarbejde,« siger han og uddyber:

»Det vil tage flere år, måske flere valgperioder, hvis det skulle kunne ske. Jeg kan godt se, hvad der får folk til at pege på det. Men der er altså også en række ting, der trækker i den anden retning. Hvis de begge var reduceret til mindre partier, og Dansk Folkeparti fyldte hele billedet, så kunne vi begynde at snakke om det. Men der er vi trods alt ikke endnu.«

V afviser VS-regering

Venstres politiske ordfører, Jakob Ellemann-Jensen, har - ligesom Socialdemokraterne - »meget, meget vanskeligt« ved at forestille sig et regeringssamarbejde mellem S og V.

Og ligesom Rune Stubager peger også han på, at erfaringerne fra sidste SV-regering var alt andet end gode:

»Det gik frygteligt både for Venstre, Socialdemokraterne og for Danmark. Det tror jeg, man skal have in mente,« siger Jakob Ellemann-Jensen til politiko.dk.

Til gengæld afviser han ikke det, Mette Frederiksen i Aalborg i weekenden opfordrede til – det nationale kompromis om udlændinge og asyl:

»Jeg ser afgjort en mulighed for en bred politisk aftale om statsborgerskab og de øvrige udlændingepolitiske områder,« siger Jakob Ellemann og tilføjer om muligheden for en aftale om et nationalt kompromis mellem Socialdemokraterne og Venstre uden om Dansk Folkeparti:

»Jævnfør Søren Espersen i går, ville det nok ikke gå regeringen så godt. Der var han ikke super utvetydig.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.