Du er logget ind

Din profil kan bruges på berlingske.dk, business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

EL opfordrer regeringen til at åbne dagpengereform

Der er behov for en ny dagpengereform, lyder det fra Enhedslisten, efter at regeringen har forhøjet sit skøn over, hvor mange danskere der vil falde ud af dagpengesystemet.

Regeringens opjustering af hvor mange danskere, der i det kommende halve år falder ud af dagpengesystemet, får Enhedslisten til at efterlyse en ny dagpengereform.

- Helle Thorning (S), Bjarne Corydon (S) og ikke mindst Margrethe Vestager (R) bliver simpelthen nødt til at se realiteterne i øjnene. Hovedargumentet for at forringe dagpengene var, at folk nok skulle komme i arbejde af sig selv. Men når det nu viser sig, at det ikke er tilfældet, så må regeringen vågne op og handle, siger politisk ordfører Johanne Schmidt-Nielsen (Ø).

I september vurderede regeringen, at 7.000-12.000 personer ville opbruge dagpengene i første halvår af 2013, men torsdag eftermiddag er det skøn steget gevaldigt. Nu forventer regeringen, at mellem 17.000 og 23.000 danskere opbruger deres dagpenge i årets første seks måneder.

- Det, der er brug for, er en ny dagpengereform. For den tryghed og sikkerhed, der er for lønmodtagerne nu, er bare ikke god nok, siger Johanne Schmidt-Nielsen, der efterlyser et »reelt sikkerhedsnet under lønmodtagerne i Danmark«.

Den dagpengereform, som trådte i kraft 1. januar, og som forkorter perioden og gør det sværere at optjene ret til dagpenge, kalder Johanne Schmidt-Nielsen en »fiasko«.

- Det sker jo, at man begår fejl, men nu må regeringen erkende, at de har begået en fejl og sørge for at rette den. De må genåbne dagpengereformen, så vi kan lave en ordentlig aftale, der tager hensyn til de faktiske forhold og ikke kun til økonomisk ønsketænkning, siger Johanne Schmidt-Nielsen.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.