Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

EL og Alternativet afviser at skærpe friskolelov

Lovgrundlag for friskoler er i orden og bør ikke skærpes, mener Alternativet og Enhedslisten.

Enhedslisten og Alternativet mener ikke, at der er behov for at stramme lov om friskoler, som regeringen og DF foreslår i Jyllands-Posten lørdag.
Enhedslisten og Alternativet mener ikke, at der er behov for at stramme lov om friskoler, som regeringen og DF foreslår i Jyllands-Posten lørdag.

Det står skrevet ind i loven om danske friskoler, at skolerne i »hele deres virke« skal forberede eleverne til at leve i et samfund med frihed og folkestyre og udvikle deres demokratiske dannelse.

Derfor er der ikke behov for at stramme lov om friskoler, som regeringen og DF foreslår i Jyllands-Posten lørdag. Det lyder samstemmende fra Alternativet og Enhedslisten.

»Forslaget er udtryk for en dagsorden, hvor man starter med at have mistillid til dem, der gerne vil oprette en friskole. Det er principielt forkert,« siger undervisningsordfører Carolina Magdalene Maier, Alternativet.

I stedet bør man sikre, at tilsynet med friskolerne har midler nok.

Ifølge Morgenavisen Jyllands-Posten vil regeringen og DF kræve, at personer, der vil oprette en friskole, skal kunne bevise, at de er demokrater.

Forslaget kommer, efter at tilsynet med friskolerne for nylig blev strammet, så de skal leve op til et krav om at forberede eleverne til »frihed, folkestyre og demokrati«.

Og lovgrundlaget er allerede på plads, mener også Enhedslistens undervisningsordfører, Jakob Sølvhøj.

»Der er et tilsyn, der løbende sikrer, at lovens formål overholdes. Jeg kan kun læse forslaget i Jyllands-Posten, som at man vil gå efter forældre, der opretter friskoler med en særlig religiøs overbevisning, og det kan vi ikke støtte,« siger han.

Ifølge Carolina Magdalene Maier vil forslaget ydermere lægge en administrativ byrde på skolerne.

»Det popper jo op med friskoler især ude på landet, hvor mange forældre tager initiativ til at åbne friskoler, når folkeskolerne lukker.«

»Det er fantastisk, men det er også benhårdt arbejde. Og det her vil kræve endnu mere arbejde. Det er pudsigt, at det er en minister fra Liberal Alliance, der har en dagsorden om mindre bureaukrati, der kommer med forslaget,« siger Carolina Magdalene Maier.

Både Alternativet og Enhedslisten ser frem til at læse forslaget i sin helhed.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.