Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

EL lufter klimaplan

Enhedslisten vil samle oppositionen om en storstilet klimaplan

Enhedslisten lancerer nu en klimaplan, der ikke blot skal nedbringe udslippet af drivhusgasserne. Planen skal også skabe 50.000 nye såkaldte grønne job. Således skal danskernes årlige CO2-udledninger nedbringes fra de nuværende 12 ton og til ét ton per dansker i 2040.

- Som politikere er vi nødt til at tage forskernes advarsler om, at klimaforandringerne sker langt hurtigere end forventet, alvorligt. Der går ikke en uge, uden vi bliver mødt med indtrængende opfordringer til at gribe ind over for klimaforandringerne. Med denne plan appellerer vi til oppositionen om at samles om en langt mere ambitiøs og ansvarlig plan, i stedet for at legitimere regeringens katastrofale klimapolitik, siger Enhedslistens klimaordfører, Per Clausen.

De 50.000 grønne job, en total omstilling af energisystemet og et definitivt stop for udbygningen af motorvejsnettet er blot nogle af de midler, Enhedslisten vil tage i brug for at nå målet i 2040. CO2-reduktionen skal blandt andet ske gennem en omfattende udbygning af den vedvarende energi, energirenovering af private og offentlige bygninger, og en massiv satsning på den kollektive trafik. Ifølge Enhedslistens beregninger vil det i de kommende år skabe mellem 50.000 og 80.000 nye job. Pengene skal findes gennem en genforhandling af Nordsøaftalen, så staten får en langt større andel af indtægterne.

- Vi står i en situation med voksende arbejdsløshed. Lad os dog bruge den situation til at målrette vores beskæftigelsesindsats, så vi skaber nye job indenfor områder, der samtidig kan være med til at løse klimakrisen. På den måde slår vi to fluer med et smæk, siger Per Clausen.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.