Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

EL: Kommuner skal have snor i alle unge

Kommunerne skal vide, hvad hver eneste ung laver, hvis de ikke er på offentlig forsørgelse eller i job, mener Enhedslisten. Arbejdsmarkedsordfører Christian Juhl er bekymret over, at antallet af selvforsørgende er steget.

Færre unge er på kontanthjælp, men samtidig er antallet af de såkaldte selvforsørgende steget.

Ifølge en ny undersøgelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er antallet af unge mellem 16 og 29 på kontanthjælp dalet med knap 5.000 fra 2013 til 2014. Men i samme periode er der kommet 2.000 flere, der hverken er i job, er selvstændige, studerende eller på offentlig forsørgelse, skriver Jyllands-Posten.

Og stigningen i antallet af de selvforsørgende bekymrer Enhedslistens arbejdsmarkedsordfører, Christian Juhl (Ø).

»Det er altid godt, når der er færre på kontanthjælp, og det er umiddelbart en god nyhed. Men hvis vi ikke ved, hvor de unge er kommet hen, så kan det godt være et faresignal,« siger han til Berlingske Nyhedsbureau.

»At være selvforsørgende kan betyde mange ting. Enten at man har andre til at forsørge sig, bare går på gaden eller i værste fald må stjæle for at overleve,« begrunder ordføreren sin bekymring.

Som eneste parti stemte Enhedslisten ikke for kontanthjælpsreformen, der trådte i kraft ved årsskiftet 2014. Christian Juhl mener, at man allerede dengang advarede om, at der var behov for at have styr på unge, når de går fra kontanthjælpen.

»Der drejer det sig om, at vi ikke bare har et firkantet mål, der vil have folk væk fra de offentlige kasser som det vigtigste, og at vi så i øvrigt er ligeglade. En ordentlig socialpolitik betyder, at vi sørger for at være sikre på, at de her mennesker er på rette spor, altså på vej til en uddannelse eller arbejde,« understreger arbejdsmarkedsordføreren og kalder regeringens førte politik på området »uansvarlig«.

Lovgivningen brude været skruet sammen, så kommunerne var forpligtet til at have et øje på samtlige unge inden for kommunegrænsen, mener Christian Juhl. Men når lovgivningen er, som den er, bør kommunerne selv oppe sig for at få styr på, hvordan de unge forsørger sig:

»En god socialrådgiver vil finde ud af, præcis hvad der sker, når en ung melder fra kontanthjælpen. Hvis socialrådgiveren kan se, at de unge lever under forsvarlige vilkår, så skal man jo ikke bruge tid på dem. Det er bare vigtigt at vide, hvor de er henne. Om de går de på gaden eller har mulighed for at få en ordentlig forsørgelse hjemme hos deres forældre,« siger Christian Juhl.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.