Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

EL: Forkert taktik, Thorning

Der er ingen tvivl om, at det at få et arbejde er den bedste vej til integration. Men statsministerens ide om at flygtninge og indvandrere skal rense strande er skudt ved siden af, mener Enhedslisten.

Enhedslistens gruppeformand Stine Brix
Enhedslistens gruppeformand Stine Brix

Princippet om at flere flygtninge og indvandrere skal ud på arbejdsmarkedet, er Enhedslistens gruppeformand Stine Brix (Ø) sådan set helt enig i. Men der stopper sympatien med statsministerens udmelding i nytårstalen også.

Helle Thorning-Schmidt vil have, at flygtninge og indvandrere skal arbejde mere for deres kontanthjælp, men det er ikke vejen frem, mener Stine Brix.

»Det er bekymrende, at statsministeren lægger op til, at det ikke er rigtige job eller kollegaer, de skal have, men at man skal lave et stykke arbejde uden at få en reel løn. Når statsministeren nævner, at man for eksempel kan reparere sandkasser i en børnehave eller rense strande, så er der jo nogle mennesker, som risikerer at miste det arbejde, hvis det bliver udført at flygtninge på kontanthjælp. Så det er den helt forkerte måde at gribe det an på,« siger hun.

Ifølge statsministeren er integrationen slået fejl, og alt for mange flygtninge og indvandrere er havnet på kontanthjælp, når de i stedet burde være ude og arbejde.

»Derfor vil jeg ændre vilkårene for flygtninge og indvandrere, der er på kontanthjælp. De skal arbejde mere for ydelsen, og det skal helst være på en arbejdsplads. For målet er at få et rigtigt job. I første omgang skal de nye vilkår gælde i to år,« siger Helle Thorning-Schmidt i sin nytårstale.

Men der skulle hellere kigges på reelle arbejdspladser, mener Enhedslisten.

»Vi skal sikre, at der er nogle arbejdspladser, så det er muligt for indvandrere at komme ind på arbejdsmarkedet. Og vi skal stille krav til arbejdsgiverne om at hjælpe til med integrationen og turde ansætte en, der måske ikke taler flydende dansk endnu,« siger Stine Brix og fortsætter:

»Det er helt rimeligt at stille et krav om, at hvis man er arbejdsløs, så skal man også søge arbejde og tage arbejde. Og sådan er reglerne jo også i dag. Det statsministeren antyder mellem linjerne er, at man skal arbejde uden at få en reel løn,« siger Stine Brix, der dog understreger, at hun endnu ikke kender det fulde indhold af statsministerens forslag.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.