Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

EL: Bevæbnet politi er ikke nok til at bekæmpe hadforbrydelser

Enhedslisten har kaldt integrationsministeren og justitsministeren i samråd om hadforbrydelser. En øget politibeskyttelse ved jødiske institutioner er langt fra nok, understreger partiet.

Hvordan kan ord pludselig blive til uhyggelige handlinger? Og hvor ofte sker det? I lyset af torsdagens hærværk mod en jødisk forretning i København er de spørgsmål kun blevet mere aktuelle, mener Enhedslisten, der fredag har kaldt integrations- og socialminister Manu Sareen (R) samt justitsminister Mette Frederiksen (S) i samråd om netop hadforbrydelser.

For der er brug for mere viden om hadforbrydelser, påpeger retsordfører, Pernille Skipper (Ø), der samtidig efterlyser en mere systematisk registrering af forbrydelser som den natten til torsdag, hvor gerningsmænd har smadret en rude og skrevet »jødesvin« på facaden.

»Dét, at en jødisk forretning skal blive udsat for hærværk, fordi det er en jødisk forretning, er jo fuldstændig grotesk. Ligesom vi desværre oplever, at det næsten er hverdag for nogle mænd at blive råbt efter, hvis de går hånd i hånd ned igennem gaden. Den form for had skal vi have bekæmpet og forebygget, og det gør vi bestemt ikke kun ved at have politi med pistoler stående uden for bestemte institutioner,« siger Pernille Skipper med henvisning til, at politiet efter terrorangrebet i København har skærpet sikkerhedsforanstaltningerne omkring de jødiske institutioner.

Retsordføreren understreger, at der er »brug for langt mere« i indsatsen mod hadforbrydelser - særligt et bredere samarbejde mellem myndigheder og minoritetsgrupper.

»En af de vigtigste ting er, at politi og sociale myndigheder begynder at samarbejde mere med de organisationer, der repræsenterer de minoriteter, som er i risikogruppen for at blive udsat for hadforbrydelser,« siger Pernille Skipper.

Hos Jødisk Samfund anerkender næstformand Jonathan Fischer, at myndighederne tager beskyttelsen alvorligt. Men der er behov for andet og mere end fysisk bemanding, betoner han. Og Jødisk samfund bakker derfor fortsat op om mere langsigtede planer om at dæmme op for diskrimination og antisemitisme.

Netop det langsigtede aspekt er også centrum for fredagens samråd.

»Jeg håber først og fremmest, at vi får svar på, hvad status er, men også, at vi får at vide, hvilke initiativer regeringen har tænkt sig at tage for at bekæmpe hadforbrydelser,« siger Pernille Skipper og konstaterer, at Danmark er »temmelig langt bagud i bekæmpelsen«.

Efter torsdagens hærværk opfordrer Enhedslisten atter til en hurtig vedtagelse af regeringens terrorpakke. Det skal sikre beskyttelse af det jødiske mindretal og andre minoriteter.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.