Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Eksperter: Militær i gader skal være kortvarig løsning

Det er helt usædvanligt at have militær i gader, men det kan fungere kortvarigt, vurderer to militæreksperter.

Grænsekontrol genindføres. Presseopbudet er stort ved den dansk/tyske grænse ved Padborg tirsdag d. 5 juli 2011. Mange danske og især tyske pressefolk er på plads inden de danske toldere går i aktion kl 10.00. (Foto: CLAUS FISKER/Scanpix 2011)
Grænsekontrol genindføres. Presseopbudet er stort ved den dansk/tyske grænse ved Padborg tirsdag d. 5 juli 2011. Mange danske og især tyske pressefolk er på plads inden de danske toldere går i aktion kl 10.00. (Foto: CLAUS FISKER/Scanpix 2011)

København. Bevogtningsopgaver og grænsekontrol er opgaver, som normalt ligger hos politiet. Kortvarigt kan de dog varetages af militæret. Det vurderer to militæreksperter.

Opgaver som grænsekontrol er dog ikke noget, som militæret er uddannet til at varetage, forklarer Henrik Ø. Breitenbauch, der er centerleder ved Center for Militære Studier ved Københavns Universitet.

- Det lyder som en løsning, der kan give mening i en midlertidig periode. Så længe det ikke har med egentlig politiefterforskning at gøre, kan det være fint. Bevogtningsopgaver kan man godt sætte militæret til, siger han.

TV2 erfarer torsdag aften, at regeringen i en ny plan vil lade militæret overtage dele af arbejdet med grænsekontrollen samt andre bevogtningsopgaver. Regeringens plan offentliggøres fredag.

Tiltaget sker for at frigøre politibetjente. Nogle kan derved komme hjem til den verserende bandekonflikt, skriver TV2.

Mikkel Vedby Rasmussen, der er militærekspert og professor ved Københavns Universitet, ser heller ikke noget problem i at indsætte militæret i kort tid.

- På kort sigt kan det være en måde at løse mandskabsmangel for politiet, men på lang sigt skal man være meget forsigtig.

- Man ender hurtigt i en situation, hvor bevogtning bliver en opgave, der varetages af soldater, og det er de ikke uddannet til. Det er ikke det, som vi har brug for dem til, siger han.

Det er dog en meget usædvanlig løsning i Danmark, påpeger han.

- Forsvaret støtter politiet med meget til hverdag, men det er meget usædvanligt, at sætte militæret ind under militær kommando i Danmark, siger Mikkel Vedby Ramussen.

Han peger på, at militæret indimellem støtter politiet med blandt andet helikoptere.

Set i et internationalt perspektiv er militær i gaderne dog ikke så specielt, mener Henrik Ø. Breitenbauch.

- I Danmark er det usædvanligt at have militæret på arbejde ude i befolkningen, men det er ikke usædvanligt i en international kontekst.

- Det gælder eksempelvis lande som Frankrig og Belgien, som har været ramt af terrorangreb, siger militæreksperten.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.