Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Eksperter: Landbrugspakke kan forurene drikkevand og øge risiko for kræft

Den omstridte landbrugspakke kan få sundhedsskadelige konsekvenser og bl.a. øge risikoen for tyktarmskræft, forklarer en professor. Sagens dokumenter tyder på, at regeringen har tilbageholdt oplysninger over for EU.

Der er en reel risiko for, at landbrugspakken vil øge nitratmængden i overfladevand og grundvand så meget, at det betyde algevækst og iltsvind og medføre sundhedsskadelige konsekvenser for danskerne, lyder vurderingen fra førende eksperter.
Der er en reel risiko for, at landbrugspakken vil øge nitratmængden i overfladevand og grundvand så meget, at det betyde algevækst og iltsvind og medføre sundhedsskadelige konsekvenser for danskerne, lyder vurderingen fra førende eksperter.

Der er en reel risiko for, at den meget omdiskuterede landbrugspakke vil forurene dele af det danske grundvand. Og de øgede mængder kvælstof i grundvandet vil også kunne påvirke danskernes drikkevand. Således lyder vurderingen fra forsknings- og rådgivningsinstitutionen GEUS under Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet.

GEUS betegner De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland og er førende eksperter herhjemme på nitrat i grundvandet.

Den øgede udledning kan i yderste fald også få sundhedsskadelige konsekvenser for danskerne, lyder advarslen fra en sundhedsekspert.

Siden slutningen af februar har danske landmænd som følge af blå bloks landbrugspakke haft mulighed for at skrue betydeligt op for brugen af kvælstof på markerne. Landbrugspakken indeholder også initiativer, som skal mindske udledningen af kvælstof. Men udfordringen er, at disse modvirkende tiltag endnu ikke har den fulde effekt.

»Vi ved, at landbrugspakken vil føre til øget kvælstof på markerne. Dermed er der risiko for, at nitratindholdet i grundvandet vil stige. For de såkaldte kollektive indsatser er ikke kommet rigtig i gang. Så der vil være nogle år, hvor der er en reel risiko for, at vi får mere nitrat i vores grundvand,« vurderer Birgitte Hansen, seniorforsker ved GEUS og en af GEUS' eksperter i nitrat i grundvandet.

Indsatserne mod kvælstofudledning omfatter bl.a. såkaldte vådområder, minivådområder, skovrejsning og efterafgrøder, som skal begrænse kvælstofudledningen.

»Nogle tager tid at løbe i gang, andre virker ikke på grundvandet,« siger Birgitte Hansen.

Det er i øvrigt frivilligt for landmændene, om de vil anvende de kollektive indsatser. Landbrugspakken indeholder også en ny såkaldt målrettet regulering, men gevinsten af denne slår tidligst igennem i 2019.

Algevækst og iltsvind

Uden modvirkende indsatser vil landbrugspakken øge indholdet af nitrat i grundvandet mod 9-10 procent, viser GEUS' beregninger.

»Hvis vi kun talte promiller, ville det formentlig ikke få betydning, men ni til ti procent er faktisk en vis størrelsesorden,« siger Birgitte Hansen.

»Forøget nitratindhold i grundvandet betyder mere nitrat i det vand, der strømmer ud til overfladevandet i søer, vandløb og havet. Det kan bidrage til algevækst og iltsvind. På sigt kan det øgede nitratindhold også påvirke vores drikkevand,« siger hun.

Vurderingerne af det danske grundvand er højaktuelle, da Danmark i disse dage forhandler med EU om at kunne realisere landbrugspakken, uden at EU sløjfer danske særordninger eller åbner sager mod Danmark. EU-Kommissionen er stærkt kritisk over for landbrugspakkens påvirkning på naturen, og Danmark og kommissionen forhandler om, hvilke krav Danmark skal indfri, for at landbrugspakken slipper igennem.

Grundvand udgør et centralt punkt i striden mellem Danmark og EU-Kommissionen, og derfor kan GEUS' vurderinger kan være afgørende.

Over for Berlingske fastslår EU-Kommissionens talsmand på miljøområdet, Enrico Brivio, at kvaliteten af grundvandet spiller en stor rolle for miljøet og folkesundheden.

»Netop derfor har det været et helt centralt element i samtlige diskussioner mellem de danske myndigheder og kommissionen at beskytte og forbedre grundvandet,« siger Enrico Brivio.

Om kort tid udgiver GEUS en rapport, som mere detaljeret viser, hvordan landbrugspakken lokalt og regionalt vil påvirke grundvandet.

Men Enrico Brivio tilføjer, at kommissionen ikke er bekendt med GEUS' seneste beregninger. Og i det hele taget lader det til, at Danmark har været noget tilbageholdende med at kommunikere til EU-Kommissionen, hvad man faktisk ved om mulige grundvandsproblemer. Danmark har allerede fået en advarsel fra EU-Kommissionen i form af en såkaldt pilotskrivelse, og heri fremhæves det, at Danmark »i særlig grad« ikke har redegjort for grundvandsproblematikken.

»Det er derfor ubestridt, at der ikke er taget højde for konsekvenserne for grundvandet, da konsekvenserne stadig er ukendte,« står der i pilotskrivelsen fra maj i år.

Landbrugspakken har medført ministerfyring, fordi regeringen lagde misvisende beregninger for landbrugspakken frem for Folketinget. Efterfølgende er det også kommet frem, at regeringen kendte til en række problemer ved pakken - inklusive de problematiske regnemetoder - men tilbageholdte oplysningerne, hvad der har fået Folketinget til at udtale hård kritik af regeringstoppen. Men spørgsmålet om grundvand har fyldt meget lidt i den offentlige debat.

Blå børn og tarmkræft

Torben Sigsgaard, professor ved Institut for Folkesundhed - Miljø, Arbejde og Sundhed, Aarhus Universitet, understreger, at han baserer sine vurderinger på beregningerne fra GEUS.

»Øger vi mængden af nitrat i grundvandet, som GEUS' tal viser, vil vi også øge risikoen for eksempelvis tyktarmskræft hos kvinder. Det viser amerikansk forskning. Vi ser stort set ikke blå børn herhjemme, risikoen er meget lille, men mere nitrat i grundvandet vil øge risikoen for blå børn, især for folk, der får drikkevand fra private boringer,« siger Torben Sigsgaard, som også er læge.

Blå børn-syndromet betegner børn med lavt iltindhold i blodet og derfor en mere blålig kulør. Syndromet kan ramme spædbørn og kan medføre, at børnene bliver hurtigere udmattede og trætte.

Er risikoen for blå børn og flere kræfttilfælde ikke forsvindende lille?

»For blå børn, jo. Men for tyktarmskræft, der er en af de hyppigere kræftformer med 3.000 nye tilfælde årligt, vil selv en lille stigning i forekomsten være uønsket,« vurderer professor Torben Sigsgaard.

På de indre linjer har regeringen og dens embedsmænd imidlertid vidst betydeligt mere om, hvad landbrugspakken vil gøre ved det danske grundvand, end det indtryk man har efterladt hos EU-Kommissionen, viser en gennemgang af sagens dokumenter.

Den 9. oktober 2015 udarbejdede Naturstyrelsen under Miljø- og Fødevareministeriet to notater om landbrugspakkens påvirkning på grundvand og drikkevand, hvor der advares om Danmarks direktivforpligtelser, ligesom grundvandsproblematikken fremhæves i et notat til forhandlingsparterne i Folketinget i december 2015. Og i regeringstoppens eget såkaldte kvælstofcover fra december 2015 - som aldrig er blevet udleveret til Folketinget eller offentligheden, men som Berlingske har læst - står der direkte: »Lempelser af kvælstofreguleringen øger som udgangspunkt mængden af nitrat i grundvandet, hvilket er i modstrid med direktivet.«

En showstopper

Faktisk har grundvand voldt så store kvaler, at regeringens egne embedsmænd har været i tvivl om, hvorvidt forurening af grundvand i sig selv kunne forhindre den mest skelsættende del af landbrugspakken, nemlig mere gødning på markerne, viser interne e-mails.

Som en centralt placeret embedsmand i Miljø- og Fødevareministeriet skrev til en kontorchef i Naturstyrelsen den 13. november 2015: »Jeg tror, vi har brug for (jeg har i hvert fald) at blive skarpe på, hvorvidt grundvand egentlig er den showstopper, vi de sidste uger har set den som. Og om den er det så meget, at vi ikke kan gå ud med gødningsloven.«

Embedsmændene har tilsyneladende samtidig været klar over, at landbrugspakken havde høj prioritet for regeringen, og at vurderingerne af grundvandet ville være stærkt upopulære. Som embedsmanden skrev i mailen til kontorchefen:

»Tanken herinde er, at hvis NST (Naturstyrelsen, red) 'tør' sige til os fuldmægtige, at grundvand sætter en stopper for gødskningsloven, så skal I også stå på mål for den over for ministeren.«

Danskernes vand i hanerne adskiller sig fra en lang række andre lande, også nabolande, ved at være hentet op fra grundvandet - og ikke fra overfladevand.

Grænseværdien for nitrat i dansk grundvand og drikkevand er 50 mg pr. liter. Ca. 20 procent af det grundvand, der overvåges, ligger over grænseværdien; blandt de boringer, hvorfra der hentes drikkevand til vandværker, er omtrent én procent over grænseværdien, oplyser GEUS.

Dr. jur., professor i miljøret ved Aarhus Universitet Ellen Margrethe Basse oplyser, at Danmark som udgangspunkt ikke må forringe grundvandets kvalitet, hvis vi skal overholde EU-direktiverne.

»Derfor er det relevant for de igangværende forhandlinger med EU at få frem, om landbrugspakken vil medføre en forringelse af grundvandets kvalitet,« siger Ellen Margrethe Basse.

Ingen bekymring hos landmændene

I organisationen Landbrug & Fødevarer bekræfter man, at de indsatser, som skal modvirke kvælstof i grundvandet, er sat i værk, men endnu ikke har nogen effekt. Til gengæld er man uenig i, at grundvandet kommer under pres. For Landbrug & Fødevarer har regnet sig frem til, at landbrugspakken slet ikke vil føre til en merudledning af kvælstof.

»Og skvulpet, som forskerne har regnet sig frem til, er betydeligt mindre end den årlige statistiske usikkerhed,« siger Lars Hvidtfeldt, viceformand i Landbrug & Fødevarer.

»Vores grundvand er rigtig godt beskyttet, og kvælstof løber ikke bare lige ned i grundvandet. Det sidste, jeg bekymrer mig om, er grundvand,« siger Hvidtfeldt.

GEUS' beregninger fra tidligere i år viser, at omtrent fem procent af grundvandsressourcerne kan blive påvirket af den øgede kvælstofudledning i perioden 2016 til 2018. Tidshorisonten er dog lang. For det kan tage helt op til 50 år for vandet at nå ned i de såkaldte grundvandsmagasiner med iltet grundvand. De seneste årtier er nitratindholdet i det overvågende grundvand i gennemsnit faldet med op til 40 procent i Danmark, siden tilstanden var værst i begyndelsen af 1980erne, oplyser GEUS.

»Det viser, at den hidtidige regulering af kvælstof i landbruget har gjort en betydelig forskel,« konstaterer Birgitte Hansen fra GEUS.

Hvis GEUS godt ved, at landbrugspakken kan føre til en forringelse af det danske grundvand, hvorfor har I så ikke sagt tydeligere stop for landbrugspakken?

»Vi bidrager gennem vores rapporter, og vores rapport fra tidligere i år pegede på mere udvaskning, hvis der ikke indføres nye indsatser til beskyttelse af grundvandet. Beslutningen er truffet med åbne øjne,« siger Birgitte Hansen.

Rent vand i 100 år?

Professor Torben Sigsgaard er generelt skeptisk over for landbrugspakken.

»På kort sigt hjælper pakken landmænd økonomisk. Men set ud fra et folkesundhedsperspektiv burde befolkningen snarere spørge, om man ikke hellere vil have rent drikkevand de næste 100 år. Så set ud fra et samfundsmæssigt perspektiv er landbrugspakken ikke en økonomisk gevinst. Det bekymrer mig, at vi er i gang med at gennemføre en pakke, der ifølge GEUS vil forringe grundvandet,« siger Torben Sigsgaard.

Hvorfor har du så ikke offentligt advaret om pakken?

»Det er jo det, jeg gør nu.«

Miljø- og Fødevareministeriet har sendt Berlingske følgende skriftlige reaktion:

»GEUS har vurderet den isolerede konsekvens af de lempelser, der gennemføres med Fødevare- og Landbrugspakken. Men pakken indeholder også tiltag, der modvirker lempelserne. Isoleret set vil lempelserne kunne give en merberlastning af grundvandet, men blandt andet udlægning af efterafgrøder modgår belastningen, så den bliver mindre. Miljø- og Fødevareministeriet har brugt GEUS’ beregninger til at dimensionere tilstanden, så der i pakken indføres tiltag, så vi beskytter grundvandet.

Miljø- og Fødevareministeriet er fortsat i dialog med Kommissionen. Den igangværende dialog har til formål at opretholde kvægundtagelsen. Hvis denne dialog ikke lykkes, vil det ikke være muligt at opretholde den danske kvægundtagelse. Miljø- og fødevareministeren har redegjort for spørgsmålet på samråd den 14. september og har ikke yderligere oplysninger på nuværende tidpunkt.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.