Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Ekspert: Meget blokerer for useriøst DF-forslag om grænsehegn

Asyl-ekspert forudser en lang række forhindringer for DF's forslag om et hegn ved den dansk-tyske grænse.

Asyl-ekspert forudser omfattende problemer ved DF's forslag om et grænsehegn, og kalder forslaget useriøst.
Asyl-ekspert forudser omfattende problemer ved DF's forslag om et grænsehegn, og kalder forslaget useriøst.

Dansk Folkeparti vil kopiere Ungarns udskældte grænsehegn på den dansk-tyske grænse. Det vil bringe asyltallet drastisk ned og spare Danmark en masse penge, lyder det.

Der er langt fra flertal for forslaget, og selv hvis der skulle komme det, har hegnet ingen gang på jord, lyder det fra Martin Lemberg-Pedersen, assisterende professor ved Global Refugee Studies på Aalborg Universitet.

- Det er et useriøst forslag, siger han.

Der er flere ting, der spænder ben for det - først og fremmest politisk, lyder analysen:

- Ungarns grænse til Serbien er en ydre grænse i EU, og det er den dansk-tyske grænse ikke. EU-Kommissionen har gentagne gange påpeget, at der ikke skal være grænsekontrol ved de indre grænser.

- Danmark har nogle forpligtelser til at lade folk søge om asyl, når de kommer men også at tilbyde dem tålelige forhold. Samtidig er Tyskland nok ikke klar til at overtage Danmarks forpligtelser.

Den ungarske model indebærer, at asylansøgerne frihedsberøves i lejre, mens deres ansøgning behandles. Og der er ingen øvre grænse for ventetiden.

- Ungarn går direkte imod den øvre grænse på 18 måneder, som EU-reglerne sætter, siger Martin Lemberg-Pedersen.

Det 174 kilometer lange ungarske hegn har kostet omkring fire milliarder kroner at opføre. Hvis det ville koste det tilsvarende på den 68 kilometer lange dansk-tyske grænse, lyder regningen på cirka 1,5 milliarder kroner.

Men der vil stadig være tale om en besparelse, fordi Danmark bruger mange penge på asylansøgere, lyder argumentet fra DF. Et argument, der ifølge Martin Lemberg-Pedersen dog ikke helt holder vand:

- Det er simpelthen en lang række antagelser, man ikke kan udregne på den måde. Politikken vil kræve et hidtil uset totalitært apparat. Der er så mange hypotetiske hviser bag den udregning, at den fremstår useriøs.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.