Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Ekspert: Krig er blevet en del af den danske selvforståelse

Debatten om den danske aktivistiske udenrigspolitik udebliver ofte. Det skyldes især bred politisk enighed, folkelig opbakning - og ikke mindst den danske selvforståelse, mener en professor.

Med danske soldater i Irak, Afghanistan og Libyen er Danmark for alvor blevet en krigsførende nation.

Senest har Folketinget sendt F-16-fly til Irak for kæmpe mod Islamisk Stat (IS) - uden den store debat om, hvorvidt Danmark endnu engang skal deltage i en krig. Det er problematisk, mener tidligere udenrigsminister Holger K. Nielsen (SF), der i mandagens Berlingske kalder Danmark en »krigernation«.

Den betragtning har SFs udenrigs- og forsvarsordfører ret i, vurderer professor Ole Wæver, der er leder af Forskningscenter for løsning af internationale konflikter, CRIC, ved Københavns Universitet.

»Vi har været med hver gang i de markante krige, der har været på dagsordenen. Det er blevet et mønster, at hvis der er en krise ude i verden, kommer vi meget hurtigt frem til debatten om, at der bør gøres noget - underforstået at det skal gøres militært,« siger professoren.

Med andre ord er det blevet noget nær naturligt for Danmark at gå i krig, og det er ifølge Wæver sket gradvist siden afslutningen på Den Kolde Krig, i takt med at vores krigsmentalitet har ændret sig.

»Paradoksalt nok ligger det i forlængelse af den klassiske socialdemokratisk-radikale udviklingspolitik: Vi vil gerne redde verden. Tidligere mente vi, at vi kunne gøre det uden militære midler, og så fandt vi ud af, at det kun kunne gøres med militære midler. Idealismen i det er helt central, tror jeg,« siger Ole Wæver.

Det handler altså om den danske selvforståelse - en småstat, der gerne vil hjælpe ude i verden og dermed opnå et stolt selvbillede. Og når krigsdebatten samtidig svinder ind, handler det også om, at de politiske partier ikke vil markere sig kritisk, fordi de er klar over, at befolkningen bakker op om aktivistisk udenrigspolitik.

Kritikerne har således mere at tabe end at vinde ved at sætte spørgsmålstegn ved Danmarks krige.

»Der er ikke så meget at vinde for en politiker ved for eksempel at sige »jeg kan heller ikke lide Gadaffi, men jeg er bange for, at hvis vi går ind i Libyen, vil det bare føre til kaos og interne kampe mellem forskellige grupperinger«. Det er nemmere at stille sig op i flokken og sige, at man godt vil handle,« siger Ole Wæver.

Spørgsmål: Hvorfor er der så bred enighed om den danske krigsdeltagelse?

»Det er et virkelig godt spørgsmål, og det er der ikke nogen, der har forklaret. Men det tyder på, at det i en forstand også handler om os selv og ikke kun om krigene. Derfor er det en vigtig debat at tage. Det kunne tyde på, at vi har fået noget til at gå i selvsving, og det taler for, at vi kigger tilbage og tager debatten.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.