Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Ekspert: Flygtninge kan allerede fordeles efter evner

Det største problem i jobjagten er, at asylansøgernes evner udredes for sent, påpeger integrationskonsulent.

København: Det skal være flygtninges uddannelse og joberfaring, der afgør, hvilken kommune de skal bo i. Sådan lyder et forslag fra Kommunernes Landsforening (KL), som både arbejdsgivere, lønmodtagere og Røde Kors ifølge Berlingske støtter.

Men kommunerne kan allerede i dag bede Udlændingestyrelsen om at få tildelt flygtninge med særlige kompetencer, påpeger Else-Marie Ringgaard, der er chefkonsulent i Integrationsnet under Dansk Flygtningehjælp.

- Jeg er da fuldstændig enig med KL. Jeg mener bare, det har været en mulighed i en årrække - at man har kunnet fordele flygtninge efter evner som uddannelse, sprog, joberfaring og baggrund, siger hun til Ritzau.

Den virkelige udfordring er at få tidligere styr på flygtningenes kvalifikationer, påpeger chefkonsulenten. Hun var medlem af den task force om integration, der i 2013 kom med en stribe anbefalinger til, hvordan regeringen og kommunerne kan styrke integrationsindsatsen.

- Den tidlige kompetenceafklaring har hele tiden været problemet. De informationer, man får om asylansøgerne på centrene, overgår ikke altid systematisk til kommunerne, når de flytter derud, siger Else-Marie Ringgaard.

Når Udlændingestyrelsen ikke har styr på, hvad flygtningene har med på CV'et, er det derfor umuligt at matche med kommunernes efterspørgsel, lyder argumentet.

Sidste år gennemgik Rigsrevisionen 66 boligplaceringer af flygtninge.

Ifølge Berlingske var der kun i ét tilfælde taget højde for at matche kommunens ønske om en bestemt uddannelsesbaggrund med flygtningens kompetencer.

I dag sker afklaringen af kompetencer først, når en kommune overtager integrationsansvaret, efter at en flygtning har fået tildelt asyl.

Det skal ske langt tidligere, mener KL. Og Else-Marie Ringgaard erklærer sig "helt enig".

Hun ser flere årsager til, at samarbejdet mellem asylcentre, Udlændingestyrelsen og kommunerne ikke fungerer optimalt. Blandt andet flyttes asylansøgerne ofte fra center til center, og det gør det besværligt at udrede deres kompetencer.

- Man gør det for at skaffe plads til så mange som muligt og være fleksibel. Man tager eksempelvis hensyn til, at familier skal være sammen. Og det gør kompetenceafklaringen mere besværlig, siger hun.

Størstedelen af flygtningene har kun en kort eller ingen uddannelse.

Men med sprogundervisning, tidlig kompetenceafklaring, undervisning i "ret og pligt" i det danske samfund og tilstrækkeligt med kvalificerede tolke, burde "en hel del flere" ifølge Else-Marie Ringgaard komme hurtigt i job.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.