Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Ekspert: Enhedslistens hårde kerne klar til at vælte Thorning

En »hardcore fløj« i Enhedslistens hovedbestyrelse vil være parat til at vælte statsminister Helle Thorning-Schmidt, vurderer politisk redaktør.

Enhedslistens politiske ordfører, Johanne Schmidt-Nielsen er parat til at vælte regeringen, hvis den gennemfører et opgør med fleksjob, førtidspension og kontanthjælp.
Enhedslistens politiske ordfører, Johanne Schmidt-Nielsen er parat til at vælte regeringen, hvis den gennemfører et opgør med fleksjob, førtidspension og kontanthjælp.

Regeringen skal ikke tage sit parlamentariske grundlag for givet.

Det er meldingen fra Enhedslistens politiske ordfører, Johanne Schmidt-Nielsen, der i Jyllands-Posten i dag truer regeringen med at stemme nej, hvis det ender med en finanslov, der »medfører forringelser for en masse mennesker«.

Ifølge Jesper Termansen, politisk redaktør på Radio 24/7, skal meldingen ses som et udtryk for, at Enhedslisten har brug for at sende et signal til sit bagland.

- Enhedslisten har desperat brug for at vise sit bagland, at det gør en forskel, at de sidder med langt flere mandater end tidligere, siger Jesper Termansen.

Samtidig kalder han meldingen en advarselsballon til statsministeren.

- Johanne Schmidt-Nielsen sender et kraftigt signal til Helle Thorning, der lyder: »Kære venner, jeg vil gerne arbejde for, at det her projekt kan fungere, men jeg har også et bagland, som vil se resultater«, siger Jesper Termansen.

Vil have den rene socialistiske vare

Han mener, at regeringen bør tage udmeldingen alvorligt, for der er kræfter i Enhedslistens hovedbestyrelse, der vil være parate til at vælte den røde regering - også selv om det vil bane vejen for de borgerlige.

- Der er pragmatikerne, der siger: »Hvad er alternativerne?« Og så er der den hardcore fløj, der hellere vil stå uden for, end de vil gå med til nogle kompromisser, de ikke kan stå inde for. De synes, at man skal have den rene socialistiske vare, og de er parate til at vælte Helle Thorning, siger Jesper Termansen.

Den »hardcore fløj« udgør ifølge Jesper Termansen et stort mindretal i Enhedslistens hovedbestyrelse.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.