Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Ekspert: Dybt problematisk at udelade imamer i radikaliseringsplan

Imamer spiller en væsentlig rolle i kampen mod radikalisering og ekstremisme, påpeger ekspert, som ærgrer sig over, at regeringen ikke vil inddrage dem i sin nye aftale om antiradikalisering.

Moskéer og moderate imamer spiler en afgørende rolle, når det handler om at forhindre unge muslimer i at blive radikaliserede. Det mener lektor Line Lerche Mørch fra Aarhus Universitet, der blandt andet har forsket i marginaliserede unge.

Hun kalder det en »kæp i hjulet«, at regeringen i sin nye aftale om antiradikalisering har pillet et forslag ud om at lade Politiets Efterretningstjeneste (PET) inddrage imamer i indsatsen mod ekstremisme. Et forslag, som regeringen lagde op til i sit radikaliseringsudspil fra efteråret, og som under forhandlingerne har mødt modstand fra særligt Dansk Folkeparti.

»At udelukke imamerne på forhånd er dybt problematisk. Det sender også et signal til befolkningen om, at muslimer eller imamer er nogle, man ikke må samarbejde med, at de ikke kan hjælpe på dette område. Og det er ret paradoksalt, når vejen tilbage for at blive en god samfundsborger for nogle af de unge, der har været virkelig radikaliseret, er at blive hjulpet af netop de miljøer,« siger Line Lerche Mørch.

Hun vurderer, at der er tale om »en stor begrænsning«, når regeringen »på forhånd definerer, hvem man må samarbejde med«.

»For at kunne lave en antiradikaliseringsindsats, der virker, er det vigtigt, at de forskellige indsatser, der kommer til at arbejde med det, har et råderum til selv at vurdere, hvem det vil være relevant at samarbejde med i konkrete sager,« siger Line Lerche Mørch.

I aftalen, der er faldet på plads tirsdag mellem samtlige af Folketingets partier med undtagelse af Enhedslisten, er der afsat 60 millioner kroner, som skal sikre, at færre personer fremover bliver radikaliserede. Pengene hentes fra satspuljen og skal blandt andet bruges til at oprette et nyt nationalt exit-center for personer, der har været i Syrien eller Irak for at kæmpe, samt til en hotline, hvor pårørende til unge, der er i risiko for at blive radikaliserede, kan ringe og få rådgivning.

Altsammen tiltag, der skal bremse unge, før de ender i ekstremistiske netværk, siger justitsminister Mette Frederiksen (S).

»Vi gør flere ting med vores plan. Der kommer stort fokus på at forebygge, at unge ender i radikaliserede miljøer, men det er klart, at hvis nogle går den vej, skal vi gøre alt, hvad vi kan, for at de kommer ud derfra,« siger ministeren.

Hun frygter ikke, at det vil få konsekvenser, at imamer ikke er en del af planen.

»Det vil stadig være sådan, at PET kan samarbejde med de forskellige aktører, når de finder det rigtigt, men vi er i kredsen enige om ikke konkret at bruge penge på det i denne plan,« siger Mette Frederiksen.

Forud for forhandlingerne har Venstre tidligere krævet et egentligt indrejseforbud til Syrien og Irak, men det er ikke kommet med i aftalen, og det ærgrer integrationsordfører Martin Geertsen (V), som dog alligevel mener, der er tale om en »god aftale«.

»Vi synes, det er godt at bruge velkendte institutioner i det danske samfund som kommuner, politi og efterretningstjeneste til at være omdrejningspunktet for antiradikaliseringen. Så må vi se, om vi kan få vores forslag om indrejseforbud med på anden vis,« siger han.

Ifølge Mette Frederiksen er regeringen ved at »afdække«, hvorvidt Venstres forslag kan gennemføres i en anden sammenhæng.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.