Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Ekskluderet venstremand bliver borgmester i Fredericia

Forleden blev Kenny Bruun Olsen smidt ud af Venstre. Mandag indtager han borgmesterposten i Fredericia som Thomas Bankes (V) afløser.

Det ekskluderede Venstre-byrådsmedlem Kenny Bruun Olsen bliver ny borgmester i Fredericia efter Thomas Banke (V).
Det ekskluderede Venstre-byrådsmedlem Kenny Bruun Olsen bliver ny borgmester i Fredericia efter Thomas Banke (V).

Løsgængeren Kenny Bruun Olsen, der for få dage siden blev smidt ud af Venstre, kan snart hænge Fredericias borgmesterkæde om halsen. Det skriver Fredericia Dagblad og andre medier, efter partierne søndag eftermiddag var samlet for at finde Thomas Bankes (V) afløser.

Peder Hvejsel, der ligeledes blev tvunget til at rive sit Venstre-medlemskort i stykker, vil godt over for Berlingske Nyhedsbureau bekræfte, at man har fundet byens nye borgmester.

- Men vi er ikke klar til at offentliggøre vedkommende endnu. Det sker på et ekstraordinært byrådsmøde mandag klokken 19, siger Peder Hvejsel og uddyber:

- Du kan godt skrive, at den nye borgmester er en af de fire, der er blevet ekskluderet af Venstre, siger han.

Hvorvidt Peder Hvejsel og de tre andre ekskluderede atter kommer til at repræsentere Venstre, er usikkert på nuværende tidspunkt.

- Det ved vi ikke noget om. Vi har prioriteret, at vi skulle finde en borgmester først, så må vi se på det andet bagefter, siger han.

Kenny Bruun Olsen, der bliver ny borgmester, er 50 år. Han er opvokset i Fredericia, uddannet elektriker og arbejder som afdelingsleder hos Atea i Kolding.

Thomas Banke, der torsdag meddelte sin afgang som borgmester efter ugers massiv kritik, bebudede søndag, at han helt forlader Fredericia Byråd.

- Det var min intention, at der nu kunne komme ro over Fredericia og Venstre, når jeg havde meddelt min afgang som borgmester. Desværre kan jeg nu konstatere, fra pålidelige kilder, at hetzen imod min person kører videre, hvis ikke jeg trækker mig som menigt byrådsmedlem, siger Thomas Banke i en pressemeddelelse og tilføjer:

- Det hele er nu af en sådan karakter, at jeg ikke længere ønsker at være en del af det politiske spil i Fredericia overhovedet. Måden, hvorpå enkelte aktører lokalt fører an i kampen mod min person, gør, at jeg nu må vægte hensynet til min familie og omgivelser.

Berlingske Nyhedsbureau har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Kenny Bruun Olsen.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.