Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Eksdiplomat på 25-årsdag: Forbehold koster Danmark dyrt

Danmark betaler en høj pris i EU, fordi forbeholdene tynger, mener eksdiplomaten Poul Skytte Christoffersen.

Den tidligere danske EU-diplomat Poul Skytte Christoffersen mener, at de danske EU-forhold koster Danmark dyrt. Scanpix/Erik Refner
Den tidligere danske EU-diplomat Poul Skytte Christoffersen mener, at de danske EU-forhold koster Danmark dyrt. Scanpix/Erik Refner

Danmark bør tage en diskussion om, hvilken pris vi betaler i EU-samarbejdet for vores fire EU-forbehold mod den fælles mønt, euroen, fælles forsvar, unionsborgerskab samt retlige og indre anliggender.

Det siger den tidligere topdiplomat Poul Skytte Christoffersen på 25-års dagen for afstemningen om de fire forbehold.

Poul Skytte Christoffersen er i dag bestyrelsesformand for Tænketanken Europa, der taler for mere integration i EU og har ønsket afstemning om blandt andet retsforholdet.

Han mener, at EU-forbeholdene er skadelige for Danmark.

- Udviklingen vil illustrere, at omkostningerne er meget store. Og at vi ikke vinder noget ved ikke at deltage i samarbejdet på samme vilkår som de andre lande, siger Poul Skytte Christoffersen.

18. maj er det 25 år siden, at befolkningen ved en folkeafstemning vedtog de fire danske forbehold til EU's Maastricht-traktat. Det skete et år efter, at et snævert flertal af danskerne 2. juni 1992 forkastede traktaten.

I de første mange år betød Danmarks EU-forbehold ikke så meget, mener Poul Skytte Christoffersen.

- Først og fremmest fordi retsforbeholdet var et forbehold for at deltage i normalt EU-samarbejde om retlige og indre anliggender. Det startede først meget senere i EU's udvikling, siger Poul Skytte Christoffersen.

Euroen blev først indført i 1999, og forsvarssamarbejdet lå stille i mange år, påpeger han.

- I de senere år er forbeholdene blevet en langt mere central del af EU's samarbejde. Både på det retslige område. Og selvfølgelig også med den økonomiske og monetære union, siger Poul Skytte Christoffersen.

Ingen dansk politiker tør dog sætte forbehold til afstemning, vurderer politisk kommentator Hans Engell.

I september 2000 ville danskerne ikke gå med i euroen. I december 2015 sagde de nej til at acceptere retsforbeholdet på visse vilkår for at deltage i politisamarbejdet Europol.

- Det vil være det rene hasardspil at kaste alle forbehold ind i en afstemning. Det vil være som at spille på en roulette. Det kan lige så godt ende med den ene farve som med den anden farve, siger han.

Dansk Folkepartis udenrigsordfører, Søren Espersen, advarer statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) mod at lege med forbeholdene.

- Vi ved, hvordan danskerne har det med afstemninger, der afgiver suverænitet.

- Det er en tabt sag, siger Søren Espersen.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.