Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Ejendomsmæglere om boligskat: Det vigtigste er afklaring

Trods usikkerhed om boligskat er der optimisme på boligmarkedet, lyder det fra ejendomsmæglerkæden Home.

København. Selv om det traditionelt set er ren gift for boligmarkedet, når der - ligesom det er tilfældet i øjeblikket - er usikkerhed omkring boligbeskatningen, så klarer det danske boligmarked sig overraskende godt for tiden.

Sådan lyder budskabet fra Mads Ellegaard, relationschef i ejendomsmæglerkæden Home, efter at forhandlingerne om et nyt boligskat-system onsdag brød sammen.

- Vi oplever, at der er en bundsolid optimisme omkring folks privatøkonomi og om nationens økonomi. De faktorer kombineret med en meget lav rente gør, at man er ret robust som boligkøber og boligsælger.

- Der har været så meget gang i markedet, at den politiske usikkerhed ikke rigtig har påvirket det, lyder det fra Mads Ellegaard.

Alligevel understreger han dog, at det er vigtigt for boligmarkedet, at politikerne på Christiansborg snart finder frem til en fælles løsning.

- Det vigtigste er, at der kommer en afklaring. Det danske boligmarked har traditionelt set en virkelig god historik for bare at tilpasse sig de vilkår, der bliver sat fra politisk side. Så afklaring er det vigtigste, siger han.

Han tilføjer, at usikkerhed er det værste for markedet.

- Det har vi tidligere mærket markant, hvor usikkerheden omkring boligskat har lagt boligmarkedet i dvale, lyder det fra Mads Ellegaard.

Finansminister Kristian Jensen (V) meddelte onsdag, at det ikke er lykkedes regeringen at finde flertal for det forslag, som den oprindeligt fremlagde.

Derfor vil han med sine embedsmænd hen over påsken gå i det, som han kalder "tænkeboks", for på anden vis at sikre "tryghed for boligejerne".

Men de langstrakte forhandlinger ser altså ikke ud til bekymre danskerne i denne omgang. Ifølge Boligsiden er der blevet handlet 10.632 boliger i årets første to måneder. Det er 10 procent flere end i samme periode i 2016.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.