Du er logget ind

Din profil kan bruges på berlingske.dk, business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Egekævlen, der blev rigets fornemste ølkasse

Det er ikke en hvilken som helst ølkasse, statsminister Lars Løkke Rasmussen i dag stiller sig op på for at holde Folketingets åbningstale. Få historien om Folketingets talerstol lige her.

Talerstolen er symbol på ytringsfrihed og demokrati i det danske folkestyre. Politikere kan næsten sige, hvad som helst fra rigets vigtigste arena uden at få ørene i maskinen.
Talerstolen er symbol på ytringsfrihed og demokrati i det danske folkestyre. Politikere kan næsten sige, hvad som helst fra rigets vigtigste arena uden at få ørene i maskinen.

Det er ikke en hvilken som helst ølkasse, statsminister Lars Løkke Rasmussen i dag stiller sig op på for at holde Folketingets åbningstale. Af to årsager. For det første fordi talerstolen er symbol på ytringsfrihed og demokrati i det danske folkestyre. Politikere kan næsten sige, hvad som helst fra rigets vigtigste arena uden at få ørene i maskinen.

Som det hedder i Grundlovens paragraf 57:

»For sine ytringer i folketinget kan intet af dets medlemmer uden folketingets samtykke drages til ansvar udenfor samme.«

Fra denne »ølkasse« kan folkevalgte af hver en observans tale til nationen, og vi alle suge til os af deres holdninger og vid. Med mindre formanden finder talerens sprogbrug eller påklædning usømmelig, og hvis journalisterne vel at mærke er troppet op og allernådigst har vurderet, at debatten er interessant nok til at videreformidle den. Men ellers…

Den anden årsag til, at talerstolen er enestående, vender vi tilbage til.

Der er de, der mener, at betydningen af Folketingets talerstol er overvurderet. At det ikke er herfra væsentlig debat og meningsudveksling foregår.

I Jyllands-Posten har Søren Krarup erindret, hvad tidligere chefredaktør på Ekstrabladet, Sven Ove Gade sagde til ham, da Krarup i 2000 havde besluttet at stille op til Folketinget for Dansk Folkeparti:

»Hvorfor vil du det? Din mulighed for at blive hørt i den offentlige debat bliver kraftigt forringet. Ved du ikke, at vil man være sikker på, at ingen hører, hvad man siger, så skal man sige det fra Folketingets talerstol?«

Forelagt den påstand bekræfter Folketingets nestor og tidligere næstformand, Bertel Haarder:

»Det er der desværre noget om. Det er sådan noget, vi siger til hinanden. Hvis der er noget, man vil have fyret af uden at få alt for meget opmærksomhed om det, så kan det være en god idé at sige det i Folketingssalen.«

Hvorfor er det sådan?

»Fordi der er meget rutinesnak i Folketinget. Det kan ikke være anderledes. Når vi har så mange partier, vil enhver førstebehandling bestå i, at en stribe ordførere siger næsten det samme. Og medierne spiller ind på den måde, at siger man hundrede kloge ting, bliver det ikke refereret. Men siger man én dum ting, så risikerer man, at det bliver refereret hundrede gange.«

En af åbningsdagens debutanter, Lars Aslan Rasmussen fra Socialdemokratiet, er mindre kynisk. Han er suppleant for Helle Thorning-Schmidt, der forlod Folketinget 1. april i år og har, efter en tid i Københavns Borgerrepræsentation, endnu aldrig beriget nationen med sine holdninger fra Folketingets talerstol:

»Jeg glæder mig. Det er specielt, at jeg med en arbejderbaggrund kan ende der og sidde i Folketinget og stå på den talerstol. Og gå op og ned af folk, som jeg kun har set i fjernsynet. Selvom der ofte kun er én ordfører fra hvert parti tilstede, når der tales fra talerstolen.«

Har det nogenbetydning at tale fra Folketingets talerstol, hvis så få hører efter?

»Selvfølgelig har det da en betydning. Der er efterfølgende mange, der hører efter. Ordene bliver filmet og kommer ud, og det foregår i demokratiets hus. Der er mange, som man har set op til, der har stået præcis på den talerstol. Det er jeg selv rigtig stolt af. I forhold til, hvad man får i gennem politisk, så er det ikke så afgørende, hvor mange gange du står deroppe. Jeg har en far, der er fra Tyrkiet, hvor der historisk ikke har været demokrati. Så for mig er det et særligt sted, at tale, hvor alle kan følge med, også dem, der har stemt på dig. De ord, du siger, har betydning for mange mennesker. Der er meget tillid, du skal leve op til.«

Når Lars Aslan Rasmussen træder ned fra talerstolen efter at have holdt sin første tale en gang i efteråret, vil debutanten, sædvanen tro modtage småmønter af kollegerne og overrakt en dagsorden fra Folketinget underskrevet af de andre MF’ere.

Lars Aslan Rasmussens ord vil ikke blive stenograferet, som det var tilfældet indtil 1968. I dag bliver alle ord fra talerstolen optaget som lyd og derefter indtalt igen af referenter uden politikernes sproglige løjerligheder og fejl, hvorefter talerne indtales igen og køres gennem et tale til skrift-program for til slut at blive trykt i Folketingstidende til eftertiden at læse.

Artiklen forsætter under grafikken...

Den anden årsag til, at Folketingets talerstol ikke bare er en fin ølkasse at udbasunere sine holdninger fra er, at træet, som talerstolen er lavet af. Den kan, i dagens højstemte anledning, siges at være det fysiske bevis på sammenhængskraften i det danske rige. Kvindekamp, historie og folkelighed.

Talerstolens tre partier, den til taleren, den til Folketingets formand og den til folketingssekretæren, er lavet af en næsten 1.000 år gammel egekævle fra Lendemark Stubmølle ved Rødkilde Højskole på Møn. Da møllen blev nedlagt blev den store stamme, som udgjorde fundamentet i møllen, købt af »Møns konge«, den tidligere venstrepolitiker Frede Bojsen. Han fik en dag besøg af en af de første kvindelige snedkere i Danmark, Anny Berntsen-Bure. Hun var uddannet på Richardts Sløjdinstitut, Skole for Tegning, Kunstindustri og Sløjd. Et samlingspunkt for kvinder, der i starten af 1900-tallet gik i mod konventionerne ved at forfølge deres drøm om at blive håndværkere. Et uhørt ønske på den tid.

Anny Berntsen-Bure blev begejstret for den gamle træstamme. Da Frede Bojsen hørte, at træet var tænkt som talerstol i det nye og 3. Christiansborg, inden da debatterede politikerne stående fra hver deres plads, donerede han den som gave til den driftige snedkermester. Talerstolen blev tegnet af Thorvald Jørgensen og forarbejdet uden brug af søm og skruer.

En ikke verificerbar anekdote vil vide, at der med talerstolen fulgte en seddel, hvor Frede Bojsen eller Anny Berntsen-Bure, kilderne er uenige, til de høje herrer på tinge havde skrevet »Her er en kævle, I kan kævle videre på«. Nogle mener, at sedlen findes et sted inde i talerstolen.

Vikingerne har med andre ord kunnet søge skygge under den gamle eg, hvis træ skulle blive platform for nutidens parlamentarikere. Stubmøllen malede i århundreder korn til mel, som bagere forarbejdede til brød til borgerne. Historie, håndværk, handel. Fra netop denne talerstol kunne kvinder for første gang deltage i en parlamentarisk debat. Og fra talerstolen er statsministre gået af, sætninger om gulvtæpper og stuerenhed gået over i historien og MF’ere friet til deres udkårne på tilhørepladerne.

Klaus Berntsen, alderspræsident (medlem i 51 år) åbnede som den første på talestolen mødet i det nye Christiansborg 28.maj 1918.

Som bonusinfo fortæller Bertel Haarder, at han faktisk har en luns af en andel i talerstolens historie. Frede Bojsen er hans kones forfader. Bertel Haarder, der sammenlagt har siddet længst af alle ministre siden parlamentarismens indførelse i 1901 (7.853 dage), husker sig egen debuttale i 1975 som alt for floromvunden og har, belært af fortiden, dette råd til talerstolsdebutanter:

Grundig forberedelse. Læg manus til side. Begræns dig.

»Opgiv at få mere med end tre til fem punkter. Særligt når det er sagt af andre, så er det da oplagt at stryge det.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.