Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Efterlysning: Digitale forkæmpere savnes!

Se mere

Når adm. direktør Jens Klarskov fra Dansk Erhverv taler om den teknologiske revolution i verden anno 2017, hiver han en artikel frem fra magasinet Management i 1983.

Her blev der bragt et helt tillæg om »EDB og ledere«. Fra første sætning var der ingen tvivl om alvoren: »De over­lever næppe som leder uden en Personlig Computer,« lød det ildevarslende.

En af datidens store teknologer, Christian Rovsing, gjorde det klart, at mennesker, der ikke ville være i stand til at betjene EDB i løbet af en halv snes år, ville være uden arbejde.

På bagsiden af magasinet kunne læserne se, at de for 73.000 kr. kunne få en Personlig Computer – stavet med stort – i øvrigt med en så lille kapacitet, at de fleste vil smile over det i dag.

Jens Klarskov pointe er, at teknologiske forandringer ikke er af ny dato. Eller som han udtrykker det: Engang var smedene, der skoede heste, også bekymret for bilen, men bilerne udløste ikke massearbejdsløshed.

Selvfølgelig skal man ikke undervurdere, at det nye digitale skifte sker både ekstremt hurtigt og vil få store konsekvenser for ledere og medarbejdere, ja for virksomheder og hele samfund. Men skal de håndteres, handler det om at gå ind i de nye teknologier, forstå perspektiverne og få lagt strategi på virksomhedsniveau og nationalt niveau. Hvilket – selvfølgelig – er lettere sagt end gjort.

Men skal det undgås, at den endnu mere intense automatisering og digitalisering fremover vil forstærke de folkelige protester og øge angsten for fremtiden, som har været så tydelig i 2016, skal der skabes en kraftfuld fortælling om mulighederne i den nye teknologi og især leveres holdbare – og inkluderende – løsninger, så flest mulige kommer med.

Her har danske erhvervsledere en vigtig mission, og det er ikke tilfældigt, at Jens Klarskov som frontfigur i en af landets store erhvervsorganisationer siger, at det bliver en af erhvervslivets allervigtigste opgaver at få sat fokus på mulighederne. I plejesektoren vil robotter f.eks. kunne forhindre, at mange ansatte bliver slidt fysisk ned af de mange løft. Der vil – i den bedste af alle verdener – også være mere tid til omsorg. I virksomhederne vil teknologien eliminere job, men den vil også skabe nye job.

Men lyt til debatten – og tavsheden fra erhvervslederne er rungende. De færreste har lyst til at stemple ind, og derfor var det også logisk, at finansminister Kristian Jensen (V) i søndagens Berlingske efterlyste, at flere kommer på banen.

Man kan selvfølgelig indvende, at erhvervsorganisationerne med deres medievante eksperter blot kunne gøre det. Men så simpelt er det ikke. For erhvervs­ledere, der så at sige mærker den internationale konkurrence på egen krop, har en særlig indsigt, troværdighed og gennemslagskraft.

Kan det gøre ondt at deltage i debatten? Ja! Risikerer de at blive angrebet? Ja!

Sagen er blot, at hvis de ikke går på banen, kan de være sikre på, at andre sætter dagsordenen. Det har været tydeligt med protesterne mod nye frihandelsaftaler og med kravet om øget beskyttelse af nationale arbejdspladser. Det har også været åbenbart med den stadigt mere intensive modstand mod det europæiske samarbejde.

De fleste vil i dag være enige om, at de folkelige protester mod både globalisering og EU har udspring i reelle problemer. Men især i erhvervslivet vil mange mene, at debatten har været urimelig forsimplet, og de frygter, at protesterne i sidste ende vil kunne føre til politiske beslutninger, der underminerer job, vækst og velfærd.

Mange af de topledere, som i ugens løb vil være samlet til årsmødet i World Economic Forum, frygter allerede, at 2017 kan blive en gentagelse af 2016. De gyser over udsigten til, at den næste franske præsident vil bære efternavnet Le Pen og vil udfordre EU endnu mere. Og de frygter, at kansler Angela Merkel vil blive svækket.

Sat på spidsen kan de vælge at sidde og vride hænder over dette perspektiv. Eller de kan komme på banen og præsentere deres analyser og løsninger.

Udfordringen gælder ikke kun for erhvervsledere, men i høj grad også for politikere, der vil frihandel, internationalt samarbejde og et velfungerende EU. Herhjemme har Lars Løkke Rasmussen søgt at ramme en balance. Han vil ikke løbe storm mod EU, men forsøge at reformere det indefra. Og han har gjort det klart, at vi skal tage ny teknologi til os, men sikre, at den ikke skubber flere mennesker ud på sidelinjen.

Regeringen arbejder med planer for et stort digitalt kompetenceløft – lige fra folkeskolen over ungdomsuddannelserne og professionsuddannelserne til universiteterne og voksenuddannelserne. Det er rigtigt set, og det er ikke tilfældigt, at en stor del af regeringens ­digitale A-kæde i skikkelse af finansminister Kristian Jensen (V), erhvervs- og vækstminister Brian Mikkelsen (K) og beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) alle kommer til Davos. De skal nemlig i praksis lave planerne.

I Davos vil de lytte til verdens førende teknologer, og de vil tage bestik af, hvordan andre nationer arbejder på højtryk for at komme flyvende ind i den digitale tidsalder. Ministrene har også et tungt ansvar for at skubbe tyngdepunktet i debatten. Fra frygt til muligheder. Fra protest til potentiale.

Thomas Larsen er Berlingskes politiske kommentator

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.