Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Efter trusler mod tyrkiske skoler: »Det er Danmark, det her – færdig, slut«

500 børn er blevet flyttet fra dansk-tyrkiske friskoler efter trusler og chikane. Vi skal ikke acceptere, at konflikten i Tyrkiet efter sommerens kupforsøg rykker til Danmark, lyder det fra flere politikere.

Undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V) finder det uacceptabelt, at konflikten i Tyrkiet efter sommerens kupforsøg griber ind i Danmark, hvor flere dansk-tyrkiske skoler har været udsat for trusler.
Undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V) finder det uacceptabelt, at konflikten i Tyrkiet efter sommerens kupforsøg griber ind i Danmark, hvor flere dansk-tyrkiske skoler har været udsat for trusler.

På Christiansborg er der dyb bekymring over, at politiske og religiøse kræfter i Tyrkiet tilsyneladende har fangarme langt op i Danmark.

Forældre til 500 børn på tyrkiske skoler i Danmark har set sig nødsaget til at tage deres børn ud af skolen efter trusler og chikane i kølvandet på sommerens mislykkede kupforsøg i Tyrkiet, og politikerne er enige om, at det er uacceptabelt og rystende. Men de mener samtidig, at de har begrænsede muligheder for at gribe ind.

»Det er simpelthen en uskik uden lige, at man importerer sit tidligere hjemlands konflikter til Danmark. Det er Danmark, det her – færdig, slut. Det er ikke Tyrkiet. Vi har frit skolevalg, det er en grundpille i vores undervisningssystem, og det har vi ikke tænkt os at ændre på,« siger undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V).

Minister: En sag for politiet

Ifølge DR udråbes 14 dansk-tyrkiske friskoler som tilhængere af Gülen-bevægelsen, der af Tyrkiets regering beskyldes for at stå bag kupforsøget mod præsident Recep Tayyip Erdoğan i juli. Skolerne fremgår af en liste, der deles på sociale medier og opfordrer forældre til at tage ansvar for fædrelandet og redde børn fra »Fethullah Gülens terrorskoler!«, som det formuleres.

Listen har fået forældre til i alt 505 børn til at hive deres børn ud af skolerne, fremgår det af en rundringning, DR har foretaget til skolelederne på de 14 skoler. I midten af august opgjorde TV 2 antallet af udmeldelser fra dansk-tyrkiske friskoler til 366 ved hjælp af en tilsvarende rundringning.

Størstedelen af udmeldelserne kommer ifølge skolerne selv efter trusler og chikane mod både elever, forældre og skoler, men Ellen Trane Nørby har svært ved at se, hvad den danske regering skal stille op.

»Jeg må bare opfordre de forældre, skoleledere og andre, der har været udsat for trusler og chikane, til at melde det til politiet. Det er altså en sag for politiet,« siger hun.

Én ting er at melde det til politiet, men bør I som regering ikke gøre noget for at ændre den kultur, der hersker i det miljø?

»Vi har strammet tilsynet med de frie skoler i foråret netop for at sikre, at de lever op til idealer om demokratisk dannelse, frihed, ligestilling og respekt for kønnene, og at der ikke sker parallelsamfundsdannelse,« siger Ellen Trane Nørby og fortsætter:

»Men vi kan ikke bestemme, hvilken skole forældre sender deres børn i. Jeg kan bare klart opfordre til, at man melder trusler og chikane til politiet, og at man selvfølgelig også står op imod det.«

Ser du det som et problem, at vi har friskoler i Danmark, hvor der kun går børn af en bestemt nationalitet?

»Ja, og det er hele baggrunden for, at vi har strammet tilsynet. Der har været problemer med skoler, der ikke havde et stærk nok demokratifokus, og derfor var det på høje tid, at vi strammede tilsynet,« siger Ellen Trane Nørby.

S vil have flere ministre på banen

Flere af de skoler, DR har talt med, afviser at være erklærede tilhængere af den pensionerede imam Fethullah Gülen. Alligevel beretter skolerne om, at de er udsat for hærværk og trusler, og at andre med tyrkisk baggrund presser forældrene til at tage deres børn ud af skolerne, hvis ikke de vil stemples som Gülen-støtter med risiko for at få problemer, hvis de rejser til Tyrkiet i fremtiden.

Socialdemokraternes retsordfører, Trine Bramsen, betoner ligesom ministeren det problematiske i, at konflikter, der »hører hjemme langt fra Danmark«, griber ind i det danske skolemiljø.

»Jeg er i udgangspunktet ikke ked af det, hvis det her betyder, at børnene bliver flyttet over i danske folkeskoler, for det er problematisk, at vi har parallelsamfund i Danmark. Men det er langt fra rimeligt, at voksen-konflikter, som hverken er demokratiske eller hører til her i Danmark, bliver hevet ned over børn og unge,« siger hun.

Foruden undervisningsministeren mener Trine Bramsen, at flere af regeringens ministre må tage affære.

»Hvis der er voksne tyrkere, der bærer konflikter med sig, som er med til at skabe trusler og uro i det danske samfund, er det et problem, som justitsministeren og integrationsministeren skal tage sig af. Og så er der også hele det udenrigspolitiske perspektiv,« siger hun og fortsætter:

»Det er problematisk, når man putter børn i skoler, der kun har én særlig nationalitet. Og jeg synes også, at det her er et bevis på, at der findes parallelsamfund med spilleregler, der er alt andet end demokratiske, som børnene bliver en del af. Derfor synes jeg, det er noget, myndighederne skal have deres øjne stift rettet mod og først og fremmest beskytte børnene fra.«

DF: »Stammekrige« er uacceptable

Hos Dansk Folkeparti finder næstformand Søren Espersen det ligeledes helt uacceptabelt, at en tilsyneladende intern tyrkisk strid kæmpes på dansk grund.

»Det er dybt, dybt irriterende, at vi skal være »battleground« for stridigheder i Tyrkiet. Jeg er ikke i tvivl om, at mange af de ting, der foregår, er statsdirigeret fra Tyrkiet, og så sidder der dansk-tyrkere og tager imod ordrer. Det er uacceptabelt, at nogle skal styres udefra, og vi skal bruge tid og kræfter på det.«

»Hvorfor skal vi have deres stammekrige herop? Lille Danmark er ved at blive en slagmark for en masse forskellige opgør, der ligger flere tusinde kilometer væk,« lyder det fra Søren Espersen.

Hvor meget DF-næstformanden i udgangspunktet end holder af de danske friskoler, mener han, tiden kalder på et opgør med de nuværende regler.

»Vi betaler til 85 procent af de skolers økonomi for, at den ene halvdel kan holde med Gülen og den anden halvdel med Erdoğan. Det er tabu at pille ved friskoleloven, men vi er nødt til at tage det op og finde ud af, hvor meget vi vil acceptere. Vil vi acceptere, at 85 procent bliver betalt til en elev, der kommer på en hjernevaskerskole? Jeg er ved at være godt træt af det,« siger Søren Espersen.

Han understreger, at han ikke på nuværende har et konkret bud på en regelændring, der vil løse et problem som i den aktuelle sag.

Partikollegaen, udlændingeordfører Martin Henriksen, peger på, at man fra politisk hold allerede har lagt op til et skærpet tilsyn med visse friskoler. Det skal være nemmere at fjerne det økonomiske tilskud, mener han.

»Helt konkret har vi gennem længere tid arbejdet på at gøre det nemmere for myndighederne helt at fjerne tilskuddet til skoler, der bidrager til at opretholde parallelsamfund,« siger Martin Henriksen.

»Jeg ville aldrig sende mine børn på en Gülen-skole«

De Konservative integrationsordfører, Naser Khader, er skeptisk over for presset mod forældrene såvel som selve Gülen-bevægelsen, som han sammenligner med både Det Muslimske Broderskab og Scientology.

»Jeg ville aldrig sende mine børn på en Gülen-skole, fordi en del af pensum er, hvor fortræffelig Gülen og hans tanker er. Han har guru-agtig status og står for meget gammeldags muslimske værdier,« siger Naser Khader.

K-ordføreren mener, at Gülen-bevægelsen har været ualmindelig dygtig til at markedsføre sig selv og nedtone sin religiøse dagsorden bl.a. i forbindelse med ramadan-middagen, der har været holdt på Christiansborg.

Hvordan ved du, at Gülen-bevægelsen stod bag ramadan-middagen?

»Det ved jeg, fordi Gülen-bevægelsens avis, Zaman, betalte gildet. Og bagefter kunne de prale med, at de kom tæt på de danske magthavere og kulturpersonligheder, som dukkede op og åbenbart ikke anede, hvad de gik ind til,« siger Naser Khader.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.