Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Efter ti år i Danmark: Flygtninge mister fodfæste på arbejdsmarkedet

Når flygtninge har været flere år i Danmark, begynder deres beskæftigelse at falde, viser ny rapport. Udviklingen er ifølge eksperter overraskende og strider mod gængse antagelser om, at flygtninges beskæftigelsesgrad stiger med årene. »Vi har gjort mange flygtninge en bjørnetjeneste,« siger Venstre-ordfører.

Virksomhedspraktik er for mange flygtninge vejen ud på arbejdsmarkedet og i fast job. Mathluom Horo Hamza (til højre) har været i virksomhedspraktik hos møbelfirmaet Softline i Maribo.
Virksomhedspraktik er for mange flygtninge vejen ud på arbejdsmarkedet og i fast job. Mathluom Horo Hamza (til højre) har været i virksomhedspraktik hos møbelfirmaet Softline i Maribo.

Selv efter årtier med store beskæftigelsespolitiske indsatser er det mere end svært for flygtninge og familiesammenførte at finde fodfæste på arbejdsmarkedet. Efter ti år begynder deres tilknytning til arbejdsmarkedet sågar at falde.

Dermed kan der sættes spørgsmålstegn ved hele den politiske og samfundsmæssige måde at beskæftige flygtninge og deres familier i Danmark, hvor arbejde bliver betragtet som nøglen til integration.

Det fremgår en ny stor undersøgelse fra Nordisk Ministerråd, som bliver offentliggjort i dag. I undersøgelsen ser forskere fra bl.a. Danmark nærmere på og sammenligner, hvordan det går med at integrere nytilkomne flygtninge på arbejdsmarkedet i Danmark, Sverige, Norge og Finland.

På tværs af landene kniber det med at få flygtninge i job. I Danmark sker der ovenikøbet det, at flygtningene efter cirka en halv snes år begynder at mistet tilknytning til arbejdsmarkedet, viser rapporten fra ministerrådet. En lignende udvikling gør sig gældende i Norge.

Seniorforsker Marie Louise Schultz-Nielsen fra Rockwool Fonden, der i undersøgelsen har set nærmere på udviklingen i Danmark, beskriver det som både »overraskende« og »tankevækkende«, at arbejdsmarkeds-tilknytningen begynder at falde efter ti år i landet.

Efter otte år er omkring 40 pct. af alle flygtninge og familiesammenførte i Danmark af begge køn i arbejde. Når det alene gælder mændene, er det op mod 55 pct.

Men siden begynder især mændenes beskæftigelse at falde. Efter 15 år er tallet nede på cirka 44 pct.

»Det ser ud til, at det fodfæste, man får på arbejdsmarkedet, ikke er stærkt nok. Man taber pusten og kan ikke holde på jobbet,« siger hun.

»Det løser man ikke med et fingerknips«

Ifølge Marie Louise Schultz-Nielsen »sidder de yderst på arbejdsmarkedets vippe« i ufaglærte job i bl.a. produktion og servicefag. Derfor er de særligt sårbare over for konjunkturer, nedskæringer og kriser, ligesom manglende danskkundskaber og uddannelse kan gøre det svært for dem at komme videre i nye job.

Når det gælder danskere med kort uddannelse samt immigranter og deres familiesammenførte slægtninge er beskæftigelsen meget højere på såvel den korte som den lange bane.

Oplysningerne fra Rockwool Fonden er baseret på tal for 25-52-årige flygtninge ankommet til Danmark fra 1997 til 2011. Det drejer sig om cirka 38.000 flygtninge og familiesammenførte til flygtninge. Stort set alle fra ikke-vestlige lande.

Økonomisk vismand og forskningsdirektør i SFI Torben Tranæs bekræfter tendensen og peger ligeledes på, at forklaringen skal findes i en generelt ringere uddannelsesmæssig baggrund samt typen af job, som mange flygtninge og indvandrere ender i.

»For det første tager det længere tid at vinde fodfæste på arbejdsmarkedet. Dernæst ender mange i job, som i højere grad producerer folk på førtidspension og lignende på grund af deres ofte dårligere kvalifikationer,« siger han.

Torben Tranæs peger på, at løsningen derfor skal findes i at styrke de faglige kvalifikationer hos dem, der kommer hertil.

Men det er vel svært at styre, når vi taler om flygtninge?

»Ja, absolut. Det vil sige, at man må gøre noget ved kvalifikationerne efterfølgende, og vi ved bare, at det i forvejen er svært at omskole en 45-årig dansk industriarbejder. Det her er den samme problemstilling. Det er bare langt sværere. Det løser man ikke med et fingerknips, for det er jo ikke sådan, at vi ikke har forsøgt,« siger han.

På den baggrund kalder Torben Tranæs regeringens målsætning om, at halvdelen af de flygtninge og indvandrere, der kommer til Danmark, skal være i beskæftigelse efter tre år, for »meget ambitiøs«:

»Det er vi ikke i nærheden af, og det er også et meget ambitiøst mål selv på længere sigt. Det skyldes, at mange af dem, der er kommet hertil de senere år, er endnu dårligere uddannet, end det var tilfældet tidligere.«

Flere indvandrere i kontanthjælpssystemet

For nylig viste en analyse fra Beskæftigelsesministeriet, at på syv år er antallet af ikke-vestlige indvandrere i kontanthjælpssystemet steget med godt 24.000 personer til 53.300 i alt. Der er tale om en så stor stigning – 82 pct. – at de ikke-vestlige indvandrere nu udgør mere end en tredjedel af alle personer i kontanthjælpssystemet, som omfatter tre ydelser: kontanthjælp, integrationsydelse og uddannelseshjælp.

Hos Dansk Erhverv mener arbejdsmarkedspolitisk chefkonsulent Peter Halkjær, at virksomhederne gør, hvad de kan for at løfte opgaven med at få flygtninge i job.

»Det gør de med sigte på at kunne fastholde medarbejdere. Det vil selvfølgelig altid være sådan, at i forbindelse med at en virksomhed skal nedskalere, bliver man nødt til at gå sin medarbejderstab nøje igennem. Men at der skulle være særlige grupper, der står først for, har jeg meget svært ved at forestille mig, skulle være tilfældet,« siger han.

Peter Halkjær peger på, at konjunkturerne taler for, at udviklingen kan gå i den rigtige retning.

Regeringen har i forvejen rettet et særligt fokus på at få netop ikke-vestlige indvandrere i job. Ud over den lave integrationsydelse er der også med en trepartsaftale oprettet en såkaldt integrationsgrunduddannelse, hvor flygtninge kan ansættes til en elevlignende løn, lige som der med kontanthjælpsloftet er lagt et loft over de samlede ydelser, en familie på kontanthjælp kan oppebære.

Politikere: Ikke godt nok

Rapporten fra Nordisk Ministerråd understreger, at man langt fra er i mål, erkender Venstres politiske ordfører, Jakob Ellemann-Jensen.

»Vi må erkende, at den opgave bestemt ikke er løst godt nok, og at vi har gjort mange flygtninge en bjørnetjeneste ved at klientgøre dem i stedet for at vise dem tillid til, at de kan forsørge sig selv,« siger Jakob Ellemann-Jensen:

»Vi skal tro på, at alle kan passe et arbejde, for ingen kan alt, men alle kan noget.«

Hos Socialdemokratiet ser beskæftigelsesordfører Leif Lahn Jensen en stigende erkendelse af problemets omfang både hos egne partifæller men også generelt i samfundet.

»Alle kan se, at indsatsen ikke er lykkedes. Det skyldes dels, at politikerne for sent har set problemet. Det er nu ved at gå op for rigtigt mange, at det er et stigende problem, som vi er nødt til at gøre noget ved. Den erkendelse er vigtig, for så er jeg ikke et sekund i tvivl om, at vi kan rykke på det i forhold til at finde løsninger,« siger han.

Det har ikke været mulig at få en kommentar fra udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V).

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.