Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Efter strid på strid: Nu skal Løkkes forhold til DF stå sin prøve

Regeringen har præsenteret sin drejebog for dansk økonomi frem mod 2025. Inden sommerferien skal en aftale om tilbagetrækning landes med Dansk Folkeparti. Til efteråret venter det store slag om skattelettelser.

Se mere
Forholdet mellem VLAK-regeringen og Dansk Folkeparti har længe været udfordret. Nu skal DF-formand Kristian Thulesen Dahl og statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) finde fælles fodslag i de kommende forhandlinger om danskernes pension.
Forholdet mellem VLAK-regeringen og Dansk Folkeparti har længe været udfordret. Nu skal DF-formand Kristian Thulesen Dahl og statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) finde fælles fodslag i de kommende forhandlinger om danskernes pension.

Det var de helt store sigtelinjer for dansk økonomi, der blev tegnet op, da regeringen tirsdag præsenterede sin 2025-plan.

Et nyt og opdateret politisk katalog, der markant adskiller sig fra den helhedsplan, statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) præsenterede på vegne af sin hedengangne, smalle Venstre-regering i sensommeren sidste år.

Hvor Løkkes helhedsplan indeholdt konkrete forslag til omfattende reformer, er Trekløverregeringens 2025-plan, »Vækst og velstand 2025«, et mere overordnet bud på de økonomiske prioriteringer de næste otte år.

Råderummet skal gennem reformer øges med 15 mia. kr., så det i 2025 vil være på 50,6 mia. kr., og beskæftigelsen skal vokse med 55-60.000 personer.

En »væsentlig del« af råderummet skal bruges på skattelettelser, bebuder regeringen, der annoncerer lettelser i både den lave ende af indkomstskalaen og på, at »færre skal betale topskat«.

Samtidig lægges der op til en vækst i det offentlige forbrug på 0,3 pct. i årene 2018-2025.

Danskerne skal arbejde længere. Der kommer en reform af SUen, som skal få unge hurtigere ud på arbejdsmarkedet. Og der skal i højere grad rekrutteres højtkvalificeret udenlandsk arbejdskraft til Danmark, lyder det i planen.

Få overblikket over de vigtigste punkter i planen her. Artiklen fortsætter under faktaboksen.

Flere ting på regeringens dosmerseddel er dermed ikke ligefrem spiselige for støttepartiet Dansk Folkeparti.

DF gik til valg på et ønske om en offentlig vækst på 0,8 pct. og er erklæret modstander af lettelser af topskatten. Faktisk synes partiet slet ikke, der er rum til at bruge penge på store skattelettelser – og hvis det skal prioriteres, skal det være for folk med lave indkomster.

Alligevel erklærer Dansk Folkepartis finansordfører, René Christensen, sig åben over for at forhandle om en offentlig vækst på 0,3 pct.

»Det er selvfølgelig dejligt, at regeringen ikke bare skriver nulvækst i sin plan. For os er det ikke vigtigt bare at bruge pengene – det er vigtigt at bruge dem på det rigtige,« siger han og uddyber:

»Hvis man f.eks. laver nogle stramninger på integrationsområdet og dermed får færre udgifter, er der ikke behov for at bruge flere penge på det offentlige forbrug, for så kan man bare bruge pengene fra den besparelse.«

Kampen om det fælles fodslag

Til gengæld er DF mere skeptisk indstillet over for regeringens planer om skattelettelser – særligt i toppen.

»Det er ikke det, der står på vores seddel. Og vi tvivler også på, om det er realistisk at nå det ambitionsniveau, regeringen lægger op til med 60.000 flere i job og 80 mia. i øget vækst. Vi skal i hvert fald ikke begynde at dele gaver ud, før vi har fundet finansieringen,« siger René Christensen.

Sammen med 2025-planen fremlagde regeringen et tilbagetrækningsudspil, der skal forhandles om inden sommerferien. Skat og de andre store slagsmål er gemt til efteråret.

I første omgang er det kun Dansk Folkeparti, der er inviteret med til forhandlingsbordet, og René Christensen er positivt stemt over for at lukke en aftale hurtigt:

»Med det oplæg, der ligger nu, er det i hvert fald en mulighed at lave en aftale inden sommerferien. Men vi går ikke bare ind og skriver under med det samme.«

Regeringen vil med en aftale om tilbagetrækning vise, at det er muligt for Løkke at få politik igennem sammen med sit støtteparti. Det skal dermed stå sin prøve, om regeringen og Dansk Folkeparti er i stand til at finde fælles fodslag i brede økonomiske spørgsmål.

Samtidig er opfattelsen hos flere, at forløbet også er et forsøg på at skille Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet ad efter de to partiets tætte parløb i flere sager.

Kristian Jensens livrem

Under præsentationen af planen betonede finansminister Kristian Jensen (V), at det overordnet går godt i dansk økonomi.

»Vi kan spænde livremmen ud,« som han udtrykte det.

Men der er stadig udfordringer forude, hvor vi risikerer at halte efter vores nabolande i forhold til at skabe økonomisk vækst i de kommende år, og derfor er det helt oplagt at fortsætte i reformsporet, understregede ministeren.

Kort før regeringens præsentation kom De Økonomiske Vismænd med deres forudsigelse af dansk økonomi. Og den tegner et langt mere positivt billede end Finansministeriet.

Derfor advarer vismændene også mod at lempe finanspolitikken de kommende år, men regeringen er langt fra enig i vismændenes forudsigelse.

»Vi er ikke tre vise mænd, som bare knipser med mirakler, sådan som det lidt fremgår af vismandsrapporten, når man ser på den. Det niveau, vi lægger ned over vores vurdering, minder om det, Nationalbanken, EU-Kommissionen og Valutafonden er kommet med,« sagde økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll (LA).

Under præsentationen kom Simon Emil Ammitzbøll desuden med det, der kan opfattes som en direkte henvendelse til Dansk Folkeparti:

»Enten gør man, som vi har foreslået her, eller også tager man massivt mere udenlandsk arbejdskraft ind – ellers får vi i Danmark svært ved at følge med væksten i vores nabolande.«

Professor: »Ukonkret« udspil

Økonomiprofessor Bo Sandemann Rasmussen fra Aarhus Universitet kalder regeringens 2025-udspil »ukonkret« og har samtidig »svært ved at se«, hvordan de vil nå deres høje ambitioner til efteråret.

Det samme mener Socialdemokratiet:

»Det var urealistisk at nå målsætningen om 55-60.000 i øget arbejdsudbud, da regeringen havde en plan om at tvangshæve pensionsalderen. Når det nu er taget ud af ligningen, giver det sig selv, at det kun er blevet mere urealistisk,« siger finansordfører Benny Engelbrecht, der undrer sig over, at S heller ikke er indkaldt til forhandlinger.

Samtidig byder de Radikale sig til for at sikre en bred og langtidsholdbar aftale.

»Man kan godt mene, at Socialdemokratiet i den her sammenhæng har været meget lidt konstruktive. Men man kan ikke beskylde os for ikke at tage pænt imod regeringens planer,« siger politisk leder Morten Østergaard.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.