Du er logget ind

Din profil kan bruges på berlingske.dk, business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Efter skandale på skandale: Regeringen lukker Skat næste år

Som en direkte reaktion på en stribe skandalesager vil regeringen allerede næste år helt nedlægge Skat. I stedet bliver det erstattet af syv styrelser, der som led i ny en udflytningsøvelse vil blive spredt ud over landet på bl.a. Fyn og i Jylland. Regeringen er klar med sin plan for fremtidens skattevæsen.

I sine snart to år som skatteminister har Karsten Lauritzen (V) haft ansvaret i en tumultarisk tid for det danske skattevæsen. Nu lægger han op til grundlæggende at ændre på indretningen af skattevæsenet ved allerede næste år at lukke Skat. Foto: Søren Bidstrup.
I sine snart to år som skatteminister har Karsten Lauritzen (V) haft ansvaret i en tumultarisk tid for det danske skattevæsen. Nu lægger han op til grundlæggende at ændre på indretningen af skattevæsenet ved allerede næste år at lukke Skat. Foto: Søren Bidstrup.

Efter skandale på skandale står det klart, at selve indretningen af det danske skattevæsen har slået fejl, og at der er brug for at tage drastiske skridt.

Sådan lyder meldingen fra skatteminister Karsten Lauritzen (V), der derfor lægger op til helt at nedlægge Skat.

I stedet vil fremtidens skattevæsen komme til at bestå af syv styrelser med hver deres specifikke opdrag, specialisering og ledelse.

De syv nye styrelser skal være i drift fra 1. juli 2018 – altså allerede om lidt mere end et år – og er en hjørnesten i dén plan for fremtidens skattevæsen, som skatteministeren side om side med statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) præsenterer på et pressemøde i Statsministeriet tirsdag formiddag.

Dermed vil Skat blive begravet blot 13 år efter, at det blev etableret i år 2005.

Planen kommer efter nogle år, der har været præget af en række skandalesager i Skat, som er blevet forsøgt håndteret gennem flere politiske aftaler.

»Derfor er tiden også kommet til at gøre status over, hvad det er for et skattevæsen, vi vil have i fremtiden. Og der må jeg sige, at fremtidens skattevæsen bliver et skattevæsen uden Skat. Det sker i erkendelse af, at dén organisatoriske ramme, der er sat op, ikke har kunnet løfte opgaven og give skatteborgerne det skattevæsen, som de har en berettiget efterspørgsel efter,« siger skatteministeren i et interview med Berlingske.

Han tilføjer:

»Det er ikke en kritik af den enkelte medarbejder. Det er en kritik af det system, der er blevet sat op, men som bare ikke har leveret på de afgørende områder. Derfor er jeg nået frem til, at i stedet for at bruge penge på lappe på et Skat, der ikke leverer eller løfter opgaverne, og som – hvis vi skal være ærlige – aldrig rigtig har fungeret, så ophører Skat helt med at eksistere.«

Det blev bare for stort

Ifølge skatteministeren er problemet med Skat, at alt for mange opgaver er blevet centraliserede.

»Men det har været på bekostning af fagligheden. Det arbejdsområde, som Skat har arbejdet med, har simpelthen været for bredt. Det er ikke noget, nogen har ønsket, men det er det, der kan ske, når man bygger så stort et system op,« siger han.

Flere af de syv nye styrelser er allerede blevet annonceret igennem forskellige politiske aftaler. Hidtil har det dog været uklart, hvad der skulle ske med nogle af de brede områder i Skat vedrørende bl.a. person- og erhvervsskatter, hvordan den specifikke struktur ville blive indrettet, og hvad tidsplanen skulle være.

Men resultatet bliver altså, at alle Skats aktiviteter bliver udskilt i specifikke styrelser allerede næste år.

Beslutningen kræver ifølge skatteministeren ikke lovgivning; det er noget, regeringen frit kan gøre.

»Jeg har selvfølgelig en løbende dialog med Folketingets partier, og det er mit klare indtryk, at der politisk er en anerkendelse af, at organisationen ikke fungerer tilfredsstillende i dag. Men det er min og regeringens beslutning og dermed vores ansvar.«

Så det er en realitet?

»Ja, det er det.«

Dermed vil det danske skattevæsen komme til at bestå af en styrelse med fokus på skattegæld, én med fokus på told, én med fokus på ejendomsvurderinger, én med fokus på motorområdet, herunder betaling af registreringsafgift, og en styrelse med fokus på skatter, afgifter og moms.

Derudover vil der komme en styrelse med fokus på IT og udvikling samt en styrelse med fokus på tværgående administration såsom HR og rekruttering.

Den sidste styrelse skal bl.a. at arbejde med den udfordring, at op mod 2.000 skattemedarbejdere går på pension de kommende år med et »stort videnstab« som konsekvens, siger skatteministeren.

Nye styrelser i Jylland og på Fyn

De syv styrelser vil som led i en ny udflytning af statslige arbejdspladser blive spredt ud over landet, bl.a. i Jylland og på Fyn.

Hver styrelse vil få en styrelsesdirektør, som alle refererer direkte til skatteministeren og Skatteministeriets departementschef.

Ifølge skatteministeren er det afgørende formål med øvelsen at bringe fagligheden tilbage i skattevæsenet.

»Når man går specialiseret til en opgave, så styrker det fagligheden. Derudover vil det sikre, at man har bedre ledelse – og det er helt centralt, uanset om man driver en privat eller offentlig virksomhed,« siger han og tilføjer:

»Vi lever i en tid, hvor rigtig mange stiller spørgsmålstegn ved Skat, selvom rigtig mange af de 1.000 milliarder kroner, der opkræves om året, bliver opkrævet langt mere effektivt end i andre lande. Men fordi, der har været de her skandaler, tror folk, at alt er galt. Derfor er der også en pointe i at få skilt det tydeligt ud, så man som minister også kan sige, at her er der en styrelsesdirektør, der har et ledelsesmæssigt ansvar.«

Professor i offentlig økonomistyring ved Aalborg Universitet, Per Nikolaj Bukh, kalder planen »ikke overraskende« i lyset af, at regeringen i august tog skridt til et opgør med Skat for i stedet at lave specifikke styrelser.

Han synes af samme grund, at det giver god mening at tage skridtet fuldt ud og at lave det hele om til selvstændige styrelser.

»Den store fordel ved den her model er, at man får kapslet noget ansvar ind i mere traditionelle styrelser og hos styrelsesdirektørerne. Med den her kæmpestyrelse, Skat, har det været meget uklart, hvem der havde ansvaret. Det får man løst op på nu,« siger han.

Om den tidsplan på et år, som regeringen udstikker, siger han:

»Det er altid giftigt for en kompleks organisation, hvis man forsøger at rulle noget ud for hurtigt. Men jeg synes, et år er pænt med tid. Samtidig må man også sige, at når der er usikkerhed om en organisation, så der kan der opstå et vakuum. I det lys kan der – specielt, når man går så radikalt til værks – være et argument for at få det eksekveret så hurtigt som muligt,« siger Per Nikolaj Bukh.

Over de seneste år har Skat har været i en hidtil uset stormvejr. Det er bl.a. kommet frem, at Skat i en årrække opkrævede boligskat på grundlag af forkerte ejendomsvurderinger, ligesom statens arbejde med at indkræve skattegæld har været voldsomt udfordret.

Derudover har udenlandske svindlere snydt Skat for 12,3 milliarder kroner i sagen om såkaldt udbytteskat.

Samlet set har skandalerne kostet et større, tocifret milliardbeløb.

De mange problemer har skabt bølgegang i dansk politik, hvor der bl.a. er skabt enighed om at tilføre Skat syv milliarder kroner frem mod år 2020.

Derudover blev regeringen i sidste måned presset til at nedsætte en undersøgelseskommission, som får til formål at afdække de mange sager og, om muligt, placere et ansvar.

I løbet af de seneste to år har skatteminister Karsten Lauritzen gentagne gange sagt, at der nu var brug for at skabe »ro om Skat«.

Direkte adspurgt, hvordan det kan give ro helt at nedlægge Skat, svarer ministeren:

»Altså, ro om Skat handler lige så meget om, at det i min optik er sådan i Danmark, at hvis nogen ligger ned, så sparker man til dem. Det har man gjort ved Skat i mange år. Men hvis man vil vedblive med at gøre Skat til en prügelknabe for alt, så bliver det svært. Så ro handler ikke kun om noget organisatorisk, men også om den debat, der er.«

Men stadigvæk: Der har været nogle meget tumultariske år. Er det ikke et risikabelt eksperiment så fundamentalt at ændre det organisatoriske set up midt i så dramatisk en tid?

»Når man laver noget om, involverer det altid en risiko. Men at bygge et nyt skattevæsen er noget, jeg som skatteminister har arbejdet målrettet med igennem lang tid, og det at fortsætte med det, som ikke virker, indebærer en langt større risiko.«

Men du ved også godt, at når man laver meget store forandringer, så kan det give en tilstand af vakuum, og det kan give usikkerhed mange steder hos medarbejderne. Er det, hvad Skat har brug for efter så mange skandaler?

»Jeg må bare sige, at på nogle af de afgørende områder har Skat ikke løftet opgaven, og så er det mit ansvar som den ansvarlige minister at finde ud af, hvad vi så skal gøre. Det er den plan, vi ruller ud nu. Den indebærer nogle risici – men der er faktisk afsat rigtig, rigtig mange penge, som sikrer, at vi kommer trygt i land.«

Kan du forstå, hvis der sidder nogle skatteborgere og modtager den her nyhed med svedige håndflader og tænker, at nu kaster han sig ud i en kæmpe øvelse, og at nu kan det gå helt galt?

»Ja, det forstår jeg selvfølgelig godt. Men jeg må bede dem stole på det arbejde, jeg har lavet de seneste to år som skatteminister for at få ryddet op. Jeg må bede dem stole på, at det her er ikke en kvik idé, som nogen har fået, fordi der var en dårlig forside. Det er en analyse af, hvad der er foregået over en årrække.«

Hvordan skal medierne og borgerne konkret kunne måle, om det her har været en god beslutning om to, tre eller fem år?

»Efter to år i Skatteministeriet udstikker jeg ikke nogle garantier, og jeg stiller heller ikke nogle succeskriterier op eller oversælger noget. Stille og roligt skal de her syv styrelser vise, hvordan de kan løse opgaverne bedre, end Skat har gjort. Men det kommer til at tage noget tid,« siger skatteministeren og holder en kort pause:

»Jeg håber da at se gevinsterne i min tid som skatteminister. Men når problemer har hobet sig op over en årrække, så tager de også en årrække at løse.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.