Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Efter politiskole-strid: Vejle må vente år på politielever

Vejle får først politielever, når politiskolen står klar om flere år, siger borgmester Arne Sigtenbjerggaard.

Rigspolitiet uddanner først politielever på politiskolen i Vejle om flere år, når politiskolen er bygget færdig i den gamle sygeplejeskole i Vinding. Derfor kommer der ikke politielever til Vejle fra nytår.

Det oplyser borgmester Arne Sigtenbjerggaard (V) til Vejle Amts Folkeblad.

- Rigspolitiet og Bygningsstyrelsen ønsker det på den måde. De vil stadig uddanne det aftalte antal politielever, men det skal ske i lejede lokaler i Brøndby, indtil skolen i Vejle står færdig, siger Arne Sigtenbjerggaard.

I Brøndby ligger politiskolen øst for Storebælt.

Vejle vandt slaget om den ny politiskole over Herning, fordi Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti afviste nybyggeri. Da sagde Vejles borgmester, at politieleverne i princippet kunne sætte sig på skolebænken fra årsskiftet.

Den dato kender Arne Sigtenbjerggaard ikke. Men der går længe, før skolen står klar. Staten køber sygeplejeskolen af Nordea Ejendomme og Danica Pension. Så står staten for nyindretning og -byggeri, oplyser borgmesteren.

- Det betyder, at man skal gennem de lovpligtige udbud af statsligt byggeri - og det forlænger processen, siger Arne Sigtenbjerggaard.

Justitsminister Søren Pape Poulsen (K) måtte opgive at få en nybygget politiskole i Herning, fordi Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti ville have en politiskole i eksisterende byggeri.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.