Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Efter kritik: Søren Pind vil skrotte udskældt karakterbonus

Uddannelsesminister Søren Pind lægger op til at afskaffe den såkaldte kvikbonus, der betyder, at unge kan gange deres gennemsnit med 1,08, hvis de er hurtige til at begynde på en uddannelse. Måske allerede fra næste år.

Uddannelses- og forskningsminister Søren Pind (V) lægger nu op til at afskaffe den omdiskuterede karakterbonus, som belønner unge, der er hurtige til at begynde på en videregående uddannelse.

Den såkaldte kvikbonus betyder, at elever kan gange deres gennemsnit med 1,08, hvis de søger ind på en videregående uddannelse senest to år efter, de har afsluttet deres ungdomsuddannelse. Den er flere gange blevet kritiseret for at være uhensigtsmæssig og ikke have en nævneværdig effekt.

Søren Pind har lyttet til kritikken, og nu er han parat til at tage et opgør med bonussen, fortæller han til Berlingske.

»Jeg vil helst af med ordningen. Selvfølgelig vil jeg helst det,« siger uddannelsesministeren.

Karakterbonussen trådte i kraft i 2009, og kongstanken var, at den skulle få landets unge hurtigt i gang med en uddannelse og afholde dem fra at tage for mange sabbatår.

Kritikken har længe lydt, at ordningen pumper adgangskvotienterne på uddannelserne kunstigt op, og sidste år skrev Berlingske, at flere partier og aktører på uddannelsesområdet ønsker den afskaffet.

Senest har et politisk flertal og stemmer fra uddannelsesverdenen tilkendegivet i tirsdagens Politiken, at de vil sløjfe ordningen.

Baggrunden er tal fra Uddannelses- og Forskningsministeriet, der viser, at kvikbonussen ikke ser ud til at virke efter hensigten.

I 2008, inden ordningen trådte i kraft, begyndte 70 procent af de studerende på en uddannelse inden for to år. Den andel har ligget nogenlunde stabilt siden, og i år var det således igen 70 procent, der var hurtige til at søge om optag på en videregående uddannelse, efter studenterhuen var i hus.

Det er dog uvist, hvordan tallene ville have set ud, hvis ordningen ikke var blevet gennemført, og Søren Pind understreger da også, at man skal være varsom med at udlede, at bonussen slet ikke virker.

»Men det, vi kan konstatere, er i hvert fald, at de politiske budskaber, der er kommet ud af det, flugter meget godt med mine egne overvejelser. Og jeg har også hørt, hvad uddannelsesinstitutionerne siger. Derfor vil jeg nu indkalde til forhandlinger om det, og så må vi se, hvor det ender henne,« siger han og fortsætter:

»Jeg har i hvert fald den politik og den tilgang, at tingene ikke behøver være mere komplicerede end nødvendigt, og her er i hvert fald noget, vi skal kigge på.«

Hvis det er teknisk muligt, ser Søren Pind gerne ordningen afskaffet allerede næste år, betoner han.

Unge skal ikke være »statslige skaffedyr«

Søren Pind har drøftet karakterbonussen med de borgerlige uddannelsesordførere, som alle vil af med den, fortæller han.

Selvom vi skal passe på med at konkludere noget ud fra tallene, kan vi konstatere, at andelen, der begynder på en videregående uddannelse inden for to år, har ligget relativt stabilt, siden kvikbonussen blev indført. Kan du konkludere, at ordningen ikke har virket efter hensigten?

»Nej. Det er egentlig også mere det principielle, det gælder for mig. Men lad os nu komme til bunds i det her og se, hvad vi kan nå frem til.«

Skal den erstattes af noget andet? Der er jo allerede forskellige incitamentsordninger – f.eks. må man også gange sit gennemsnit, hvis man har fem eller seks A-niveau-fag?

»Nu sætter du jo netop fingeren på det. Spørgsmålet er, om der ikke er dobbeltregulering i den her sammenhæng. Det er det ene. Og det andet er, at det, som ikke vedrører mit område, skal jeg ikke blande mig i. Jeg blander mig i det, der vedrører universiteterne og de videregående uddannelser,« siger Søren Pind med henvisning til, at reglen om A-niveau-fagene hører under Undervisningsministeriet.

Du taler generelt for mere frihed og mindre regulering. Du har lagt op til ændringer af fremdriftsreformen, og nu vil du af med kvikbonussen. Er det en del af en større pakke, hvor du vil rulle nogle af de her reguleringer tilbage?

»Jeg har i hele mit politiske liv bestræbt mig på at udfolde en stilfærdig men dog sikker liberalisme i forhold til institutioner og det enkelte menneske. Og det har sådan set også været fordi, at jeg har set, at flere partier kan samles om det. Jeg bestræber mig på at fjerne bureaukrati og gøre tingene nemmere og enklere, så folk får større frihed, og det er det her også et udslag af,« siger ministeren og fortsætter:

»Uden at svinge det her for højt op, mener jeg, at det er et udslag af den sammenhængende filosofi.«

Politikerne har gennem adskillige år forsøgt at få de unge til at gennemføre studiet hurtigere – både med signaler, incitamentsordninger og reformer som eksempelvis fremdriftsreformen. Er det her også et opgør med den tankegang?

»Det er samfundsmæssigt bedst, hvis folk kommer igennem uddannelsessystemet uden at pålægge samfundet unødige omkostninger og samtidig bidrager snarest muligt. Men for mig er det også en afvejning,« siger Søren Pind:

»Vi skal ikke se mennesker som statslige skaffedyr i et hamsterhjul. Vi skal respektere, at folk er enkeltindivider med forskellige kundskaber og evner, som kan bidrage på forskellig vis. Vi skal selvfølgelig ikke have slendrian, men vi skal heller ikke indrette os sådan, at vi bare ser folk som skaffedyr for staten.«

Glæde på gymnasier og universiteter

Både gymnasierne og universiteterne er glade for meldingen fra ministeren.

»Det er meget glædeligt. Med fremdriftsreformen og uddannelsesloftet er det så vigtigt, at de unge vælger rigtigt første gang, og derfor er det et problem, at de bliver stillet ringere, hvis de ikke er klar til at tage den beslutning hurtigt. Derudover giver det også et underligt billede af vores karakterskala, når man kan ende med et gennemsnit, der er højere end den højeste karakter,« siger formand for Danske Gymnasier Anne-Birgitte Rasmussen.

Formand for Rektorkollegiet i Danske Universiteter Anders Bjarklev har også længe talt for at afskaffe ordningen.

»Det er noget, der har givet anledning til inflation i systemet, og som forvrænger det billede, vi har af karaktererne. Så det er dejligt, at ministeren vil overveje mulighederne for at fjerne bonussen,« siger han.

Det er nu alle Folketingets partier undtagen Socialdemokratiet, der går ind for at sløjfe ordningen.

Mens et bredt udsnit af partierne vil afskaffe bonussen, vil Socialdemokratiet »gerne diskutere« dens fremtid, siger uddannelsesordfører Mette Reissmann.

Dansk Folkepartis uddannelsesordfører, Jens Henrik Thulesen Dahl, mener, at ordningen mest af alt har været til besvær.

»Jeg har altid syntes, at det var en helt besynderlig ting, at man kan ændre sine karakterer, bare fordi man skynder sig. Det bliver man jo ikke dygtigere af. Og det betyder, at nogle unge kan komme ind på studiet foran andre, som egentlig har gjort det bedre,« siger han.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.