Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Efter kovending fra Udlændingestyrelsen: Eritreere får igen asyl

Asylansøgere fra Eritrea får nu igen asyl i Danmark, viser nye tal fra Udlændingestyrelsen. 1.015 personer var omfattet af asylstop i efteråret.

Arkivfoto: Fra venstre er det Ferah Mentay, 21, Mlue German, 23, og Daniel Eob, 24, på vej fra asylcentrets sportshal til det hus, hvor de alle tre bor. Reportage fra Asylcenter Sigerslev, hvor størstedelen af beboerne er fra Eritrea.
Arkivfoto: Fra venstre er det Ferah Mentay, 21, Mlue German, 23, og Daniel Eob, 24, på vej fra asylcentrets sportshal til det hus, hvor de alle tre bor. Reportage fra Asylcenter Sigerslev, hvor størstedelen af beboerne er fra Eritrea.

Efter et omstridt asylstop i efteråret 2014 får asylansøgere fra Eritrea igen asyl i Danmark. Det viser nye tal fra Udlændingestyrelsen.

På baggrund af en omdiskuteret rapport om Eritrea lagde Udlændingestyrelsen i november op til, at afskære en stor del af asylansøgerne fra Eritrea fra asyl i Danmark. Men efter voldsom kritik trak Udlændingestyrelsen konsekvenserne af rapporten tilbage. De nye tal viser, at stort set alle ansøgere fra Eritrea får asyl efter kovendingen fra styrelsen i december.

»Den 8. december 2014 begyndte styrelsen at holde de første afsluttende samtaler. Indtil videre har Udlændingestyrelsen truffet afgørelse i 122 sager, hvoraf 119 personer har fået asyl og 3 har fået afslag,« skriver styrelsen i en pressemeddelelse.

Hidtil har Danmark og alle vestlige lande givet beskyttelse til asylansøgere fra Eritrea, hvis de angiver desertering fra landets frygtede nationaltjeneste eller illegal udrejse som årsag. Størstedelen af de eritreiske asylansøgere har disse årsager som motiv for at få ophold i Danmark.

Men da Udlændingestyrelsen 25. november udgav den senere så udskældte rapport om Eritrea, blev der samtidig lagt op til, at netop værnepligt og illegal udrejse ikke længere skulle være asylgrundlag. Det var netop den konklusion, som styrelsen trak tilbage efter kritik af rapporten.

Af pressemeddelelsen fra Udlændingestyrelsen fremgår det endvidere, at 1.015 asylansøgere fra Eritrea var omfattet af et asylstop fra august til november.

I august annoncerede Udlændingestyrelsen et midlertidigt asylstop og en såkaldt fact finding-mission til Eritrea. Det betød, at styrelsen fra august til november, hvor Eritrea-rapporten blev udgivet, ikke traf afgørelser i asylsager fra Eritrea.

Udlændingestyrelsen har givet skiftende forklaringer på grundlaget for asylstoppet, og en stribe eksperter har i Berlingske sået tvivl om lovligheden af stoppet.

»Primo august 2014 iværksatte Udlændingestyrelsen forberedelsen af sin fact finding-mission til Eritrea. Styrelsen besluttede i forlængelse heraf, at sagsbehandlingen af asylansøgninger fra personer, der oplyste at være fra Eritrea, skulle fortsætte, men at der som udgangspunkt ikke ville blive truffet afgørelse, før der forelå de nødvendige baggrundsoplysninger,« skriver styrelsen om asylstoppet i dagens pressemeddelelse.

Af pressemeddelesen fra Udlændingestyrelsen fremgår det endvidere, at 199 personer fra Eritrea fik asyl frem til 14. august sidste år - altså før asylstoppet. I samme periode fik seks eritreere afslag på asyl.

Læs mere om Eritrea-sagen her:

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.