Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Efter DONG-sag: Partier vil ændre regler om åbenhed

På ryggen af DONG-sagen kræver en række partier, at Folketingets finansudvalg for fremtiden skal have krav på indsigt i fortrolige oplysninger. En dårlige idé, mener CBS-professor.

Salget af DONG-aktier til Goldman Sachs har nu medført et politisk krav om, Folketingets finansudvalg skal kunne få adgang til fortrolige oplysninger ved salg af statslige virksomheder. CBS-professor Carsten Greve stiller dog spørgsmålstegn ved, om ikke dette vil medføre en stærkt nedsat interesse blandt udenlandske investorer for at investere i danske statslige virksomheder. Foto: Simon Læssøe
Salget af DONG-aktier til Goldman Sachs har nu medført et politisk krav om, Folketingets finansudvalg skal kunne få adgang til fortrolige oplysninger ved salg af statslige virksomheder. CBS-professor Carsten Greve stiller dog spørgsmålstegn ved, om ikke dette vil medføre en stærkt nedsat interesse blandt udenlandske investorer for at investere i danske statslige virksomheder. Foto: Simon Læssøe

Det politiske slagsmål om salget af DONG-aktier til Goldman Sachs har blotlagt, at vi har et problem. Et demokratisk problem.

For det kan ikke være rigtigt, at Folketingets finansudvalgs mulighed for at kontrollere regeringen i store og samfundsvigtige spørgsmål afhænger af navnet på landets finansminister. Og netop sådan ser det ud til at have været i DONG-sagen.

Sådan lyder meldingen fra flere politiske partier, efter at finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) i går valgte at gå stik imod linjen fra sin forgænger på posten, socialdemokraten Bjarne Corydon, og tilbyde at give finansudvalget fortrolig indsigt i alle bud på de DONG-aktier, der blev solgt i januar sidste år, for at vurdere, om tilbuddet fra Goldman Sachs vitterlig var det bedste.

Igennem en lang periode afviste Bjarne Corydon ellers at gøre det af hensyn til statens økonomiske interesser og troværdighed som aktør i samspillet med private investorer. Claus Hjort Frederiksen mener til gengæld, at man »helt ærligt« må »forvente«, at finansudvalget »kan få indsigt«, når man foretager »forretninger med staten i et demokratisk land«.

En række partier mener derfor, der bør vedtages faste regler, som sikrer, at en lignende situation ikke kan opstå i fremtiden.

»Efter dette helt bizarre og uholdbare forløb er vi nødt til at sikre, at finansudvalget selvfølgelig kan få indsigt og dermed mulighed for at føre kontrol, når vi sælger for milliarder af vores fælles ejendom. Det kan man altså ikke overlade til, om den tilfældige finansminister lige føler for at give indsigt eller ej,« siger Enhedslistens finansordfører, Pelle Dragsted.

Også Venstres finansordfører, Jacob Jensen, erklærer sig parat til at udforme klare regler, der sikrer, at finansudvalgets medlemmer altid, »selvfølgelig under fortrolighed«, kan få de oplysninger, de har brug for i vigtige sager.

Han mener, der er tale om et sammenstød mellem erhvervslivets interesser på den ene side og demokratiets på den anden, og han er ikke i tvivl om, hvad der er vigtigst.

»Denne sag har været noget rod, og det er vigtigt, at det for fremtiden ikke bare er en tilfældig finansminister, som skal sidde at vurdere disse ting. Dem, der fremadrettet handler med Danmark, må indstille sig på, at finansudvalget kigger med. Det må indkalkuleres i tilbuddet,« siger han.

Også SFs tidligere skatteminister og nuværende gruppeformand, Jonas Dahl, og de Konservatives politiske ordfører, Mai Mercado, mener, man bør drage en lære af sagen.

»Vi må være ærlige og sige, at konsekvensen af DONG-sagen har været en enorm politikerlede. Befolkningen har ikke kunnet forstå, hvorfor de oplysninger ikke kunne lægges frem,« siger Mai Mercado.

Finansudvalg har ikke krav på oplysninger

Af et svar fra Justitsministeriet til Folketingets finansudvalg fremgår det, at en minister har ret, men ikke pligt til at videregive fortrolige oplysninger. Konkret skal man foretage en afvejning af hensynet til Folketingets saglige interesse i informationerne på den ene side og eksempelvis hensynet til statens økonomiske interesser på den anden.

Med andre ord har Folketingets finansudvalg ikke et automatisk retskrav på fortrolige informationer. Og det bør være tilfældet i så vigtige sager som frasalg af statslige værdier, mener en række partier altså.

Det samme, mener Sten Bønsing, der er lektor i forvaltningsret ved Aalborg Universitet, er en »oplagt mulighed«.

»Ellers svarer det til, at man sidder i et ansættelsesudvalg og ikke får lov til at se alle ansøgningerne, men bare bliver præsenteret for den person, som, en eller anden embedsmand synes, er den bedste,« siger Sten Bønsing.

Carsten Greve, der er CBS-professor i offentlig ledelse og styring, er til gengæld skeptisk over for standardregler i forhold til forhandlinger om statslige virksomheder med internationale investorer og store beløb på spil.

Logikken tilsiger, at parterne forhandler i fortrolige rum, som når det gælder andre store virksomheder. Derfor havde daværende finansminister Bjarne Corydon ifølge CBS-professorens også en pointe, da han valgte ikke at dele alle oplysninger om DONG-salget med medlemmerne af finansudvalget.

»Hvad ville aftaleparterne ikke tænke, hvis de ikke kunne forhandle i et fortroligt rum med finansministeren, uden at han var nødt til at orientere alle Folketingets partier? Og hvis dokumenter blev lækket, ville ministeren næppe være nogen attraktiv samarbejdspartner for internationale investorer,« påpeger Carsten Greve.

Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, mener til gengæld ikke, man bør ændre reglerne eller procedurerne, fordi praksis i hans øjne allerede i dag er sådan, at det ikke var tilladt for Bjarne Corydon at tilbageholde oplysninger for Folketinget.

Kammeradvokaten har nemlig tidligere i et notat gjort gældende, at Folketingets finansudvalg har pligt til at afvise et tilbud, hvis der er tungtvejende grunde til at tro, at der kan opnås et bedre, hvilket ifølge Thulesen Dahl implicit betyder, at finansudvalget havde ret til at få de øvrige bud på DONG udleveret.

Folketingets tidligere formand Mogens Lykketoft (S) har ellers gjort gældende, at Kammeradvokaten i notatet ikke tager stilling til det konkrete spørgsmål, men Thulesen Dahl mener alligevel, at det ville ligne en indrømmelse af, at Bjarne Corydon havde ret til at gøre, som han gjorde, hvis man ændrede reglerne.

»Set med mine øjne er det, vi nu gør med den nye finansministers medvirken, at vi får genoprettet den praksis, der var, indtil Bjarne Corydon kom og begyndte at lave om på gode demokratiske spilleregler,« siger Thulesen Dahl.

Corydon har respekt for beslutningen

Finansministeriet oplyser, at finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) ikke ønsker at kommentere sagen yderligere, før han har drøftet den med Folketingets partier.

Bjarne Corydon har ikke ønsket at stille op til interview, men skriver i en skriftlig kommentar, at han har »grundlæggende respekt for Claus Hjort Frederiksens beslutning om at give finansudvalget fortrolig indsigt i buddene på aktieposten i DONG«, men at den »afgørende vægt«, han som finansminister lagde på »hensynet til statens økonomiske interesser og fremtidige investorers sikkerhed for, at deres bud behandles fortroligt«, stadigvæk er et »relevant hensyn«.

Før gårsdagens beslutning fra Claus Hjort Frederiksen om at lægge alle bud frem havde Goldman Sachs’ øverste ledelse på forsiden af Berlingske givet regeringen frie hænder til at udlevere deres eget bud for finansudvalget.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.