Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Dyrevenner glade for hårdere kurs mod dyremishandling

Skærpet straf for dyremishandling bør følges op af flere ressourcer til efterforskning, siger dyrevenner.

Aarhus: Hammeren skal falde hårdt, når folk begår overgreb mod forsvarsløse dyr.

Sådan lyder det fra Dyrenes Beskyttelse, der hilser det velkommen, at regeringen nu vil skærpe strafferammen og bødeniveauet for dyremishandling.

Den stormombruste fødevareminister, Eva Kjer Hansen (V), har torsdag fremlagt et forslag, der vil fordoble straffen for dyremishandling fra fængsel i op til ét år til fængsel i indtil to år.

Desuden skal bøden for eksempelvis grov, uforsvarlig behandling af en hund fordobles fra 5000 til 10.000 kroner.

- Det sender et godt signal, men det kan ikke stå alene. Der er også brug for, at domstolene efterfølgende udnytter strafferammen, ligesom politiet har brug for ressourcer til at efterforske de her sager, siger direktør Britta Riis, Dyrenes Beskyttelse, til Ritzau.

Ministeren har tidligere bebudet, at hun ønsker at skærpe straffen for dyremishandling, men lovforslaget er først præsenteret for offentligheden torsdag.

Selv om Dyrenes Beskyttelse deler ministerens intentioner om hårdere straffe og højere bøder, når dyr forulempes, så er der endnu et stykke vej, lyder det fra organisationen:

- Vi synes, det er et godt første skridt, der tages her. Men lige så vigtigt er det jo, at domstolene så også udnytter den skærpede strafferamme. Og helt afgørende er det, at politiet har kapacitet til at efterforske sagerne, siger Britta Riis.

Lovforslaget fra Eva Kjer Hansen lægger også op til, at myndighederne skal have bedre mulighed for at anvende påbud og direkte forbud på dyreværnsområdet.

 

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.