Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

DSU angriber regeringen: I er borgerlige

Danmarks Socialdemokratiske Ungdom beskylder regeringen for at være borgerlig, når den vil skære i SUen. Det er en »farlig vej at begive sig ud på«, advarer ungdomsformanden.

Det er ikke længe siden, at Socialdemokraterne stod på Christiansborg Slotsplads og demonstrerede imod den borgerlige regerings varslede SU-forringelser - og nu vil regeringen selv skære i SUen. Bekymrende, mener Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU).

»Morten Østergaard (R) har taget den borgerlige retorik på sig og mener, at hvis man skærer i SUen og pisker de studerende igennem undervisningssystemet, så ender vi med at få en stærk veluddannet arbejdskraft i den anden ende. Men det er en meget farlig vej at begive sig ud på,« siger DSU-formand Camilla Schwalbe.

Morten Østergaard har tidligere lovet ikke at skære i SUen, men i sidste uge skiftede han holdning og meddelte så, at man alligevel vil skære i SUen i den kommende SU-reform, der skal finde besparelser på to milliarder kroner.

»Vi er meget bekymrede over de overvejelser, Morten Østergaard har fremlagt. Så bekymrede, at vi for første gang nogensinde har sendt et samlet SU-oplæg til vores ministre, folketingsmedlemmer, hovedbestyrelsen og hele det socialdemokratiske bagland med et klart opråb om, at når vi skal diskutere reformen, så lad os diskutere, hvordan vi bedst får de unge gennem uddannelsessystemet og ikke, hvordan vi får dem hurtigst igennem,« siger Camilla Schwalbe.

Hun peger på flere alternative måder til at finde besparelser.

»Bedre meritoverførsel, bedre vejledning fra folkeskolen til ungdomsuddannelserne og derfra til de videregående udannelser. En mere fleksibel opstart og så skal man automatisk tilmeldes eksamen. Det er alle små ting på vejen, som gør, at vi i sidste ende bliver forsinkede. Det burde Morten Østergaard sætte sig ned og kigge på,« siger DSU-formanden, der advarer om konsekvenserne, hvis der bliver skåret i SUen. Der er nemlig ikke noget fagligt belæg for, at de studerende kommer hurtigere igennem uddannelsessystemet med en lavere sats, understreger Camilla Schwalbe.

»Tværtimod vil to tredjedele af de studerende opleve den konsekvens, at de skal ud at arbejde noget mere. Og som SU-Rådet har peget på, vil det også have den konsekvens, at unge fra ikke-bogligt stærke hjem ikke vil vælge en videregående uddannelse,« siger hun.

SU-satsen for studerende på videregående uddannelser ligger på mellem 2.860 og 5.753 kroner om måneden, alt efter om man er ude- eller hjemmeboende. Regeringens udspil til en SU-reform forventes fremlagt i løbet af foråret.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.