Du er logget ind

Din profil kan bruges på berlingske.dk, business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Drone-testcenter på vej til Fyn

I forbindelse med forsvarsforliget er det besluttet, at Danmark skal have et testcenter for droner. Odense Lufthavn har erfaring med droner og håber på en fynsk placering.

Som et led i det nye forsvarsforlig, der blev vedtaget fredag, skal Danmark have et nationalt testcenter af de såkaldte droner, som er ubemandede fly, der blandt andet kan foretage præcise bombninger i forbindelse med militære konflikter. Testcenteret kommer formentlig til at ligge i Odense Lufthavn, som har udført test med ubemandede fly som den eneste i Danmark, skriver fyens.dk.

- Det er alt i alt positivt. Jeg kunne næsten ikke have ønsket mig et bedre udfald af forsvarsforliget. Det viser, at Danmark vil tage ubemandet luftfart seriøst, når politikerne siger ja til at etablere et testcenter, siger Peter Høgsberg, lufthavnschef i Odense Lufthavn, til fyens.dk.

Brugen af droner er de seneste år taget til i især USA, som flittigt benytter sig af de ubemandede fly i forbindelse med spionflyvninger, militære konflikter og terrorbekæmpelse.

Peter Høgsberg peger på, at udviklingen og efterspørgslen af droner er i stor vækst

- Det er en eksplosiv industri. Vi kommer til at tiltrække flere virksomheder fra udlandet, Vi forventer, at markedet globalt vil omsætte for 540 milliarder kroner frem mod 2023 sammenlignet med 40 milliarder kroner i dag, siger han til fyens.dk.

Den amerikanske producent af fly, Boeing, gennemførte sidste år flere testflyvninger i Odense Lufthavn. Samtidig er den fynske lufthavn oplagt, fordi den ligger tæt på universitetsmiljø og har en lav flyfrekvens.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.