Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

DR-chef vil stadig gerne have Søren Pind i studiet

DR kan ifølge Clement Kjersgaards chef ikke stille noget op imod justitsministerens varslede boykot af værten.

Se mere

Ifølge Judith Skriver, redaktionschef i DR Perspektiv, har der ikke før været problemer, når justitsminister Søren Pind (V) har besøgt DR2-programmer med Clement Kjersgaard som interviewer.

Derfor kommer det også som noget af en overraskelse, at Søren Pind mandag har udtalt, at han vil boykotte Kjersgaards programmer.

»Man må undre sig over, at en folkevalgt politiker kan beslutte sig for at sige nej til at stille op og blive interviewet om sin politik,« siger hun.

Dansk Journalistforbunds formand, Lars Werge, har også undret sig og opfordrer DR til at gå videre med sagen og klage til Justitsministeriet.

Men Judith Skriver mener ikke, at DR kan gøre noget for at tvinge Søren Pind til at sætte sig over for Clement Kjersgaard igen.

»Det er hundrede procent hans egen beslutning, hvad han har lyst til at boykotte og ikke at boykotte. Vi kan undre os over det, men vi kan ikke gøre noget,« siger hun.

Judith Skriver har dog ikke opgivet at få Søren Pind i tale og håber, at hans boykot kun er en fase.

»Det kan være, det er en tanke, han har lige nu. Vi har i hvert fald tænkt os at invitere ham igen,« siger hun.

Kritikken fra Søren Pind går på en udtalelse fra Clement Kjersgaard, hvor han sammenligner forholdet mellem journalister og politikere med forholdet mellem politi og røvere.

Det mener Søren Pind er en kriminalisering af politikere, og han vil derfor ikke deltage i flere af Clement Kjersgaard interview, der er kendt for at være konfrontatoriske og kontante.

Judith Skriver angriber dog, at Søren Pind ikke vil tale med Clement Kjersgaard, fordi han, ifølge hende, netop er saglig og ikke personlig.

»Ja, Clement Kjersgaard og hans programmer har en kontant tone. Men det er jo altid på et seriøst grundlag,« siger hun.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.