Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

DR bruger hovedparten af sin økonomi på programmer

AF DR's budget på 4,1 milliarder kroner i 2016, gik 3,2 milliarder til programmer, viser økonomisk analyse.

København. Langt det meste af Danmarks Radios budget går til at lave og købe programmer og indhold.

Det viser en økonomisk analyse, som Kulturministeriet har fået lavet, før partierne skal forhandle et nyt medieforlig.

Analysen er lavet af DR for året 2016 med konsulentfirmaet KPMG samt firmaet Struensee & Co.

I 2016 havde DR udgifter for 4,1 milliarder kroner. Heraf gik 3,2 milliarder kroner til at producere og købe programmer og indhold. Resten - 900 millioner kroner - går blandt andet til renter, afskrivning, bygninger, licens samt støtte.

De fleste af DR's programmer har dansk indhold. Af 3,2 milliarder kroner gik over 3 milliarder kroner sidste år til danske nyheder, aktualitet og debat samt oplysning og kultur.

Underholdning tegner sig for en meget begrænset del. Kun fem procent af DRs udgifter til programmer går til udenlandsk indhold. Heraf udgør nordisk og europæisk indhold det halve.

DR har seks tv-kanaler - DR1, DR2, DR3, DRK, DR Ultra og DR Ramasjang. Der er otte radiokanaler - P1, P2, P3, P4, P5, P6 beat, P7 Mix og P8 Jazz. Der er også tilbud på web - dr.dk, DR TV og flere apps.

Af budgettet på 3,2 milliarder kroner bruges to tredjedele - 2,1 milliarder kroner - på tv. Radio får 900 millioner kroner, mens web sluger 200 millioner kroner.

Det private mediemarked fik i 2016 halvanden milliard kroner fra DR. Det skete ved at lægge produktion, faciliteter og udstyr ud, betale musikere og kunstnere, freelancere, køb af programmer samt støtte til dansk film.

Selv om DR løbende tilpasser sin organisation, består en fjerdedel af omkostningerne - 1,2 milliarder kroner - af faste udgifter.

Det omfatter afskrivninger, aftaler om rettigheder for musik og sport, finansielle omkostninger samt omkostninger til teknologi.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.