Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

DR bekræfter: brugte 70.000 på at fragte korrespondents hest til USA

Journalist Johannes Langkilde fik betalt transporten af sin kones hest fra Danmark til Washington D.C. af DR.

Se mere
I et interview med Ekstra Bladet bekræfter Johannes Langkilde, at familiens hest er blevet transporteret på tværs af Atlanterhavet, men hvem der har afholdt udgifterne, ønsker han ikke svare på.
I et interview med Ekstra Bladet bekræfter Johannes Langkilde, at familiens hest er blevet transporteret på tværs af Atlanterhavet, men hvem der har afholdt udgifterne, ønsker han ikke svare på.

København. Danmarks Radio bekræfter, at journalist Johannes Langkilde fik betalt transporten af sin kones hest fra Danmark til Washington D.C.

Det skriver Radio24syv.

Det kostede licensyderne næsten 70.000 kroner at flytte DR-korrespondent Johannes Langkildes hustrus hest fra Danmark til Washington D.C. Det viser fakturaen for transporten, som Radio24syv har set.

Af fakturaen fremgår det, at transporten er håndteret af "Team Relocations".

Der står blandt andet: "Vedrørende: Johannes Langkilde - transport af hest til Washington D.C. 64.788 kroner." Det fremgår yderligere, at der i tillæg til denne pris kom udgifter på 3687,75 kroner til forsikring, samt et bookinggebyr på 750 kroner.

Den totale, momsfrie omkostning af transporten endte altså på 69.225 kroner og 75 ører.

DR's indholdschef Sandy French bekræfter Radio24syvs oplysninger:

- Jeg ser ingen grund til at bestride ægtheden af den faktura eller de tal, I har, udtaler hun til Radio24syv.

Sandy French ønsker dog ikke at kommentere, hvorfor det er licensbetalernes opgave at flytte ansattes heste:

- Jeg kan godt forstå, at I interesserer jer for den her flytning, men jeg vil simpelthen ikke tale om kontraktlige forhold mellem DR og vores korrespondenter, uddyber hun til Radio24syv.

I sidste uge blev historien omtalt af ugebladet Tæt På, men efter at Radio24syv har fremlagt fakturaen, har DR bekræftet oplysningerne.

Dansk Folkepartis medieordfører, Morten Marinus, undrer sig over udgiften. Derfor vil han nu kræve svar af kulturminister Mette Bock (LA):

- Jeg bliver nødt til at bede ministeren om at svare på det her. Så må hun jo rette henvendelse til DR's bestyrelse, siger Morten Marinus til Radio24syv.

Ifølge Sandy French er aftaler om dækning af korrespondenters udgifter "normal praksis".

Til sammenligning dækker Udenrigsministeriet maksimalt udgifter til at flytte "ét stuehusdyr". Det fremgår af ministeriets vejledning til partnere til ministeriets ansatte i udlandet.

Johannes Langkilde ønsker ikke selv at kommentere sagen.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.