Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Dommere: Støjbergs stramninger vil sætte os ud af spillet

Det frie dommerskøn bliver sat på spil med et nyt strafniveau for udlændinge på tålt ophold, lyder kritikken.

København. Et af grundprincipperne i retssystemet er i fare, hvis et forslag om et nyt strafniveau for overtrædelse af reglerne for folk på tålt ophold bliver en realitet.

Det siger formanden for Den Danske Dommerforening, Mikael Sjöberg, til Politiken.

Han har set nærmere på en detaljeret oversigt over straffe, som udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) har fremlagt i forbindelse med forslaget.

- Det er jo et politisk valg, om man vil stramme lovgivningen, og det skal vi nok følge. Men der er et stykke vej derfra og så til at lovgive så minutiøst, som der her lægges op til, siger Mikael Sjöberg til Politiken.

- Du går ind og fjerner de uafhængige domstole. Vi kan godt læse indenad, men samtidig forbeholder vi os retten til at skønne i de konkrete tilfælde, hvis vi får en god forklaring i retten, siger han.

Personer på tålt ophold er udlændinge, som er udvist af Danmark, men som ikke kan udvises til deres hjemlande. Oftest er de udvist, fordi de har begået kriminalitet.

Regeringen tog tirsdag hul på forhandlinger, som skal føre til strengere kontrol og straffe for netop udlændinge på tålt ophold.

Formanden for dommerne mener, at forslaget om et højere strafniveau afspejler politikernes mistillid til domstolene.

- Med dette skema overlader man intet til dommerens skøn. Når man lovgiver så minutiøst, så gør man populært sagt regering og Folketing til domstole, siger han.

Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg er "lodret" uenig i kritikken.

- Det må nu engang være sådan, at det er lovgivers ret at angive et ønsket strafniveau. Det har været nogle meget milde straffe, der er faldet, og det ønsker jeg at gøre op med, siger hun til Politiken.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.