Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
B-tinget

Djøfisering ødelægger værdifulde institutioner

Marie Krarup (DF)
Marie Krarup (DF)

I dag brokker Sundhedsministeren sig over, at hospitaler går efter kvantitet i stedet for kvalitet. Hun mener, de opererer flere uden tanke på de langsigtede resultater og eventuelle genindlæggelser, fordi hospitalerne belønnes for antal behandlede – uanset om det er gen-behandlinger. Jeg ved ikke, om ministeren har ret. Men det ligner en trist tendens, som jeg kender fra andre sektorer i samfundet. En tendens, hvor en kortsigtet økonomisk tankegang vinder over den langsigtede med fokus på kvalitet. En tendens, der er blevet kaldt ”djøficering” efter de faggrupper (fra Dansk Jurist og Økonom Forbund), der oftest står bag den tilsyneladende så rationelle og omkostningsbevidste tilgang til sagerne. Jurister og økonomer er generalister med speciale i at styre processer mest rationelt. De kan i princippet arbejde i ethvert ministerium eller offentlig institution – for at lede er – lyder en ofte gentaget sentens - det samme overalt. Ligegyldigt om det er hospitaler, skoler, kirker eller kæmpende enheder, der skal styres. Problemet ved denne arrogante tankegang er bare, at djøferne ikke får tilstrækkelig ydmyghed overfor opgaverne. Hvis man tror, at ledelse overalt er det samme, vil man ikke søge efter hver institutions særlige karakteristikum og særlige formål og opgave, som ofte vil og skal bevirke at ledelse netop adskiller sig fra institution til institution. Måske vil man aldrig blive helt klar over, hvad den samfundsinstitution, man arbejder i, har som sin kerneopgave. Vi hører om sammenstød mellem djøffere og læger, lærere, præster og officerer, der hver især mener at have bedre forstand på deres område end generalisten. Men med vore dages fokus på omkostningseffektivitet er det svært for specialisterne at trænge igennem med deres argumenter om, at netop her må man ikke spare, fordi det på langt sigt vil skade institutionen og dermed opgaveløsningen. Lad mig give følgende eksempler på djøficering, der forringer i stedet for at forbedre det samfund institutionen skal forbedre: Sundhedsområdet er for længst blevet gennem-djøficeret, som dagens udtalelse fra sundhedsministeren viste. Indenfor gymnasiesektoren, hvor der er indført selveje og taxameterbetaling belønnes skolerne for at ”producere” flest mulige studenter. Her sættes kvantitet tydeligvis over kvalitet. Det samme sker på universiteterne. I diskussionen om kirkelukninger og antallet af kirkegængere er det samme tankegang, der springer frem. I diskussionerne om sammenlægning af Forsvarskommandoen og Forsvarsministeriet gemmer sig sandsynligvis den samme kamp imellem generalister og specialister. Gad vide hvilke kæmpende enheder vi vil ende med at have, hvis djøferne vinder – en masse ”billige” men dårlige soldater?

Problemet ved djøf-logikken er nemlig, at den ikke er interesseret i institutionernes kerneprodukt og målsætning, men i styringen af deres aktiviteter. Det vil sige et fokus på proces i stedet for på formålet. Det vil også sige, at utilitarisme og omkostningseffektivitet og ikke pligtetik og respekt for en høj faglig standard bliver herskende. Det betyder også, at formålet risikerer ikke at blive opfyldt. For hvad skal vi dog med en masse dårligt uddannede studenter og universitets-studerende eller soldater, eller en rationel kirkestruktur, som ingen bryder sig om?

Det er vigtigt, at djøf-logikken ikke vinder på alle områder. For det ødelægger vores institutioner. Derfor har specialisterne – præsterne, lægerne, lærerne og officererne en pligt til at råbe op og ikke lade sig kue af de tilsyneladende så rigtige og rationelle argumenter, der strømmer fra de stadig flere og flere djøfere. Djøferne ved nok ikke bedre – men de skal belæres om, at vores væsentlige samfundsinstitutioner har andre opgaver end at være omkostningseffektive. Når de har forstået det, skal man til gengæld gøre god brug af alle deres gode evner til at lette processer og gøre det billigst muligt. Men man skal til stadighed holde sig formålet for institutionen for øje. Det er nemlig fortsat bedst, hvis en student har en stor viden, og en soldat er god til at kæmpe, og at der lyder en ordentlig forkyndelse i kirken.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.