Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Disse prominente navne skal foretage gennemsyn af dansk udenrigspolitik

Ambassadør Peter Taksøe-Jensen har fundet det hold, som sammen med ham skal foretage en grundig udredning af Danmarks udenrigspolitik. Lykke Friis, Ole Wæver og Karen Hækkerup er med.

Griber vi konflikten rigtigt an i det østlige Ukraine, hvad gør vi med den russiske bjørn omkring fordelingen af det arktiske område, og hvordan kan Danmark gøre en forskel i Syrien?

Det er nogle af de spørgsmål, 20 netop udpegede medlemmer af regeringens udenrigspolitiske ekspertgruppe vil stille sig selv, når de skal foretage et grundigt udredningsarbejde omkring den danske udenrigs- og sikkerhedspolitik.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har udpeget ambassadør Peter Taksøe-Jensen til at stå i spidsen for gruppen, og han har nu sat sit hold. Blandt de inviterede er Lykke Friis, forhenværende minister og prorektor på Københavns Universitet og formand for Det Udenrigspolitiske Selskab.

Hun kan glæde sig til at komme til at sidde til bords med Ole Wæver, der af flere nævnes som en af de dygtigste forskere på det udenrigspolitiske område herhjemme. Han er professor i international politik på Københavns Universitet og fik i 2012 bevilget 15,5 millioner kroner til at åbne et nyt forskningscenter, der skal se på fredelige løsninger af internationale konflikter.

Et andet prominent medlem af ekspertgruppen er centerleder og seniorforsker Henrik Breitenbauch fra Center for Militære Studier på Københavns Universitet.

Mange af de udpegede er kendte ansigter fra de danske medier, hvor de ofte bruges som eksperter og analytikere på deres felt qua lektorater og professorater ved de højere danske uddannelsesinstitutioner.

Men der er også blevet plads til erhvervslivet i skikkelse af Karsten Dybvad, administrerende direktør i Dansk Industri, ligesom Torben Möger, administrerende direktør i PensionDanmark, er blevet inviteret til at deltage af Peter Taksøe-Jensen.

Karen Hækkerup, tidligere socialdemokratisk minister og nuværende administrerende direktør i Landbrug & Fødevarer, får også mulighed for at komme med sit og landbrugets forslag til det fremtidige fokus i den danske udenrigs- og sikkerhedspolitik.

Hele listen over Peter Taksøe-Jensens hold:

Ole Wæver, professor i international politik på Københavns Universitet og centerleder for Centre for Resolution of International Conflicts.

Henrik Breitenbauch, centerleder og seniorforsker ved Center for Militære Studier på Københavns Universitet.

Mikkel Vedby Rasmussen, professor med særlige opgaver på Institut for Statskundskab på Københavns Universitet.

Sten Rynning, professor og centerleder ved Centre for War Studies på Syddansk Universitet.

Niels Wang, kontreadmiral og chef for Forsvarsakademiet.

Lykke Friis, prorektor på Københavns Universitet og formand for Det Udenrigspolitiske Selskab.

Rebecca Adler-Nissen, lektor og EU-forsker ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet.

Catharina Sørensen, forskningschef i Tænketanken Europa.

Philipp Schröder, professor i økonomi på Aarhus Universitet.

Karsten Dybvad, administrerende direktør for Dansk Industri.

Anne Steffensen, administrerende direktør for Danmarks Rederiforening.

Karen Hækkerup, formand for Landbrug & Fødevarer.

Jens Klarskov, administrerende direktør i Dansk Erhverv.

Birgitte Qvist Sørensen, generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp.

Torben Möger Pedersen, administrerende direktør i PensionDanmark.

Poul Engberg-Pedersen, udviklingspolitisk ekspert i OECD - Organisation for Economic Co-operation and Development eller på dansk, Organisation for Økonomisk Samarbejde og Udvikling).

Martin Marcussen, professor i international forvaltning ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet.

Nanna Hvidt, direktør for Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS).

Helle Malmvig, seniorforsker på Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS).

Kjeld Erik Brødsgaard, professor med stor viden om Kina ved Department of International Economics and Management på Copenhagen Business School, CBS.

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.