Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Disse løgne vil koste asylansøgere dyrt

Det kan få vidtrækkende konsekvenser for asylansøgere, der taler usandt, når de kommer til Danmark. Læs her hvilke løgne, der kan gøre det umuligt at blive dansker.

Se mere

Lyver en udlænding, når du kommer til Danmark for at søge asyl og ophold, vil man for altid miste muligheden for at få permanent opholdstilladelse og dermed muligheden for at blive dansk statsborger.

Det er konsekvenserne af det forslag til en ændring af udlændingelovgivningen, som regeringen sender i høring lørdag.

"Når du kommer til Danmark og søger asyl, skal du gennem en række interviews, og her pynter nogen lidt på sandheden, fortæller ikke hele sandheden eller lyver om sin identitet. Hvis det så bliver opdaget senere hen, så diskvalificerer man sig selv i forhold til at få tidsubestemt opholdstilladelse," siger udlændingeminister Inger Støjberg (V).

I forbindelse med samtaler med udlændingemyndighederne kan en ansøger blive bedt om at beskrive alt fra en lokal politistation, en særlig vejspærring uden for byen eller særlige dufte, som kendetegne området, hvor en person hævder at komme fra.

Foreningen for Udlændingeretsadvokater og Dansk Flygtningehjælp har udtrykt både bekymring og betænkelighed over det nye forslag. Men hvad er det for usandheder, der skal have konsekvenser for udlændinge, når de skal have behandlet deres opholdstilladelse.

Vi har kigget nærmere på en række eksempler på usandheder, som ifølge regeringen skal gøre det umuligt sidenhen at blive dansker - og nogle som kan forklares.

Først tre eksempler på tilfælde, hvor en udlænding efter omstændighederne ifølge regeringen vil blive anset for aktivt at have modarbejdet afklaringen af sin identitet og derfor aldrig kan tildeles permanent opholdstilladelse:

- En udlænding har oplyst til Udlændingestyrelsen, at han eller hun er under 18 år, mens en aldersundersøgelse viser, at vedkommende er voksen. Denne udlænding har aktivt modarbejdet afklaringen af sin identitet, selv om aldersforholdet ikke i det konkrete tilfælde har betydning for, om personen oprindeligt kunne opnå opholdstilladelse i Danmark.

- En udlænding, der tidligere har fået afslag på opholdstilladelse i Danmark som følge af urigtige oplysninger, ansøger senere om opholdstilladelse og oplyser i den forbindelse korrekt om sin identitet.

- En udlænding ændrer under sagens forløb forklaring om sine identitetsoplysninger – eksempelvis om alder – og opnår på den måde en anden og bedre retsstilling.

Og tre eksempler på tilfælde, hvor en udlænding efter omstændighederne ifølge regeringen ikke skal anses for aktivt at have modarbejdet afklaringen af sin identitet i forbindelse med ansøgning om opholdstilladelse:

- En asylansøger oplyser og fremviser efter instruktion fra en menneskehandler falske identitetspapirer til de danske myndigheder, men beslutter sig under sagens indledende behandling af egen drift at oplyse sin rigtige identitet

.

- En udlænding nægter at deltage i en sprogtest, men indvilliger alligevel senere i en sådan. På baggrund af resultatet af sprogtesten og ansøgerens tidligere forklaring om hjemegn og asylmotiv kan det lægges til grund, at ansøgerens oplysninger er rigtige, og at vedkommende har den oplyste nationalitet.

- En ansøger oplyser, at han eller hun ikke er bekendt med sin fødselsdato eller fødselsår og giver en troværdig forklaring, samtidig med at ansøgeren selv med henvisning til livsforløb eller oplysninger fra familierelationer anslår, at han/ eller hun er 17 år, hvorimod en alderstest viser en alder på 18 år.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.