Du er logget ind

Din profil kan bruges på berlingske.dk, business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Direktørfyring sender Vallensbæk Kommune i retten

Kommunaldirektøren i Vallensbæk Kommune blev i sidste uge fyret på baggrund af falske anklager om magtmisbrug mod borgmesteren. DJØF trækker nu kommunen i retten.

En fyreseddel til Vallensbæk Kommunes kommunaldirektør, Bjarke Steen Johansen, får nu DJØF til at tage affære. Fagforbundet, som Bjarke Steen Johansen er medlem af, hiver kommunen i retten på grund af fyringen, der kommer i kølvandet på kommunaldirektørens beskyldninger mod sin egen borgmester om nepotisme og magtmisbrug.

- Afskedigelsen af Bjarke Steen Johansen med en begrundelse om, at han groft har misligholdt sin ansættelseskontrakt, er urimelig. Han har efter vores opfattelse gjort sin pligt ved at viderebringe sin alvorlige kritik af borgmesterens dispositioner og ledelse til relevante myndigheder, siger formanden for de offentlige chefer i DJØF, Henning Thiesen, i en pressemeddelelse.

På baggrund af beskyldningerne mod borgmester Henrik Rasmussen (K) fik Vallensbæk Kommune sammen med jurister fra Kommunernes Landsforening udarbejdet en rapport, der frikendte borgmesteren. De tilsyneladende falske beskyldninger fra Bjarke Steen Johansen fik derfor onsdag konsekvenser for ham, da han blev fyret af kommunalbestyrelsen.

- Hvis en kommunal topchef kan blive afskediget på det grundlag, har vi et alvorligt demokratisk og retssikkerhedsmæssigt problem. Vi har brug for at få domstolenes vurdering af, om der foreligger grov misligholdelse af jobbet som kommunaldirektør i denne sag. På den baggrund har DJØF besluttet at indbringe sagen for domstolene, siger Henning Thiesen.

For to måneder siden gik Statsforvaltning Hovedstaden ind i sagen og kræver en udtalelse fra kommunalbestyrelsen. Men sagsbehandlingstiden er for lang, vurderer DJØF, og derfor vil fagforbundet ikke afvente resultatet fra Statsforvaltningen, inden de skrider til handling.

- Begge parter har en interesse i, at sagen bliver afgjort hurtigst muligt. Derfor tager vi allerede nu de nødvendige skridt til at rejse sagen ved domstolene, siger Henning Thiesen.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.