Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Digitale sexkrænkelser kan nu koste tre år i fængsel

Ulovlig deling af nøgenbilleder skal straffes hårdere end hidtil, er alle Folketingets partier enige om.

Vestre Landsret omstøder byretsdom i sag om deling af sexvideo fra 30 dages betinget fængsel til en bøde på 2500 kroner.
Vestre Landsret omstøder byretsdom i sag om deling af sexvideo fra 30 dages betinget fængsel til en bøde på 2500 kroner.

Straffen for digitale krænkelser skærpes.

Digitale sexkrænkelser kan fra 15. april straffes med fængsel i op til tre år. Det er en skærpelse med en tredjedel i forhold til i dag. Det oplyser Justitsministeriet.

Alle Folketingets partier er enige om skærpelsen.

»Digitale sexkrænkelser er en grænseoverskridende og respektløs handling, der kan give offeret langvarige mén,« siger justitsminister Søren Pape Poulsen (K) i en pressemeddelelse.

»Med en forhøjelse af straffen med en tredjedel for grovere digitale sexforbrydelser sætter vi en tyk streg under forbrydelsens alvor.«

»Det vil forhåbentlig få flere til at tænke sig om, inden de uden hensyn til offeret deler nøgenbilleder eller -videoer,« siger Pape.

Lovforslaget indebærer også en fordobling af bødestraffen for blufærdighedskrænkelse, herunder blotteri.

Foruden blotteri kommer det til at gælde for alle sager om blufærdighedskrænkelse, hvor der idømmes bødestraf.

Der er lagt op til, at blotteri i førstegangstilfælde som udgangspunkt straffes med en bøde på omkring 5.000 kroner.

Eller omkring 7.500 kroner, hvis der foreligger skærpende omstændigheder. Det kan være, hvis krænkelsen for eksempel er sket over for et barn.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.